SDU tester redningsdroner i Arktis
18.3.2026 08:51:00 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Sammen med Alexandra Instituttet og Arktisk Kommando har droneforskere fra Syddansk Universitet testet droner til redningsaktioner i Grønland og indsamlet data til AI-modeller, der kan hjælpe med at lokalisere nødstedte.

Enhver, der har set DR-dokumentarserien ’De arktiske reddere’, ved, at redningsaktioner i Grønland er relativt hyppige, ekstremt alvorlige, og at det kan være overraskende svært at finde dem, der har brug for hjælp, på verdens største ø.
Inden for en årrække kan redderne måske få hjælp af droner.
I hvert fald har forskere fra Syddansk Universitet (SDU) i samarbejde med Alexandra Instituttet og Arktisk Kommando i pilotprojektet ARCSAR testet droner til brug ved redningsaktioner i arktiske områder.
- Det er ikke nyt, at man kan bruge droner i redningsaktioner, men vores mål var at undersøge, hvordan kommercielt tilgængelige droner klarer sig under arktiske forhold, forklarer projektleder Jussi Hermansen, der er seniorspecialist i SDU’s dronecenter.
- Der er mange steder i Grønland, hvor der ikke er et stabilt GPS-signal, kulden dræner batteriet hurtigere, og is og sne kan sætte sig på rotorbladene. Alt det kan være en udfordring for dronerne. Ved at afprøve dronerne i det faktiske miljø kan vi finde ud af, hvordan vi kan forbedre dem.
AI som hjælp
Ud over at teste brugbarheden af almindelige hyldevaredroner i Grønland indsamlede forskerne også data fra dronernes sensorer og varmesøgende kameraer. Det skal bruges til at træne en AI-model, der kan hjælpe med at lokalisere nødstedte.
- Vi ville gerne vide, hvornår vores sensorer virker bedst, og hvornår de fejler. Termiske kameraer kan let overse nogen, f.eks. hvis klipperne bagved er varme, eller hvis vandet reflekterer lyset. Det kan man kun finde ud af ved at teste det i virkelige scenarier, siger Jussi Hermansen.
Hen over 32 flyvninger viste sig et tydeligt billede af, at de varmesøgende kameraer virker bedst om morgenen og aftenen, hvor solen ikke forstyrrer, og hvor omgivelserne er afkølede, så menneskers kropsvarme står tydeligere frem.
Med en AI vil man delvist kunne automatisere eftersøgningen. Systemet vil selv kunne analysere billederne fra de varmesøgende kameraer og udpege de steder, hvor redderne skal kigge.
Selvflyvende redningsdroner
I det hele taget er det ambitionen, at dronerne med tiden skal kunne flyve mere eller mindre autonomt og i realtid sende billeder og information tilbage til helikopteren.
Tanken er også, at dronerne – inspireret af teknologier brugt i forsvarssammenhænge – skal kunne lette fra helikopteren, selv gennemsøge et område og derefter vende sikkert tilbage til helikopteren via et net eller et kabel. På den måde vil redderne kunne afdække et meget større område.
Potentielt vil dronerne også kunne bruges andre steder i verden, f.eks. i bjerge eller under skovbrænde, hvor der er behov for at finde mennesker i vanskeligt fremkommeligt terræn eller over store distancer.
Flyvningerne foregik i september 2025 lidt uden for Nuuk og var et pilotprojekt, der havde til hensigt dels at samle data til AI-modellerne, dels at gøre sig erfaringer, i forhold til hvordan man kan forbedre både hardware og software i droner, så de kan bruges til arktiske redningsaktioner.
Næste skridt i projektet bliver at gå fra eksperimentelle flyvninger til at afprøve systemerne i praksis.
Kontakter
Jussi Hermansen
Seniorspecialist, SDU
+45 93507396
juhe@mmmi.sdu.dk
Sebastian Wittrock
Journalist, SDU
+45 20135212
sewitt@tek.sdu.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Ny æresdoktor ved SDU forsker i juristers rolle og ansvar, når demokratiet er under pres9.10.2026 09:12:13 CEST | Pressemeddelelse
Professor Scott L. Cummings fra University of California, Los Angeles (UCLA) School of Law udnævnes til æresdoktor ved Syddansk Universitet. Han er internationalt anerkendt for sin forskning i juristers rolle og etiske ansvar for demokratiet og juridiske institutioners betydning for retsstaten, som han vil fortælle mere om, når han besøger SDU.
Nyuddannede sygeplejersker og jordemødre har mere langtidssygefravær7.10.2026 08:39:18 CEST | Pressemeddelelse
Hospitalsansatte sygeplejersker og jordemødre har allerede i de første år af arbejdslivet mere langtidssygefravær og flere diagnosticerede ryglidelser end jævnaldrende med samme uddannelsesniveau i andre brancher, viser et nyt studie fra Syddansk Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
De første trædesten til den kommende epx-uddannelse lægges24.9.2026 08:52:27 CEST | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet, VIA University College og Københavns Professionshøjskole har i partnerskab fået opgaven med at udvikle det taksonomiske og didaktiske grundlag for den nye ungdomsuddannelse epx. Partnerne skal udvikle en ny taksonomisk model for faglig progression og faglig mestring samt konkrete didaktiske principper, der kan understøtte læreplansudvikling og undervisning i den nye ungdomsuddannelse.
Nyt center vil sikre, at milliardinvesteringer i naturen virker22.9.2026 11:46:08 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er i fuld gang med en ambitiøs indsats for naturgenopretning. Nyt center får nu 50 mio. kr. fra Carlsbergfondet til at undersøge, hvad der virker, og hvordan naturen bedst kommer tilbage.
SFO’en er en vigtig arena for børns bevægelse22.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
77 pct. af de børn, der går i SFO, bevæger sig mindst tre dage om ugen i SFO-tiden. Men både andelen af børn, der går i SFO, og hvor ofte de bevæger sig der, varierer markant fra kommune til kommune. Samtidig oplever knap halvdelen af forældrene udfordringer med at støtte deres børn i at være fysisk aktive efter skoletid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


