Globenewswire

Djurslands Bank A/S

17.3.2026 19:23:53 CET | Globenewswire | Pressemeddelelse

Del

Resultat af ordinær generalforsamling.

Resultat af ordinær generalforsamling.

Fondsbørsmeddelelse 16/2026

I henhold til tidligere advisering har Djurslands Bank A/S afholdt ordinær generalforsamling den 17. marts 2026 i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa. 

På generalforsamlingen blev alene behandlet spørgsmål i henhold til dagsordenen i selskabsmeddelelse nr. 11/2026 af 18. februar 2026.

Dagsordenspunkterne fremlagt og indstillet af repræsentantskab og bestyrelse blev alle godkendt som anført efterfølgende. Advokat Bo Holse, Holse Advokatfirma I/S, var af repræsentantskabet valgt til dirigent for generalforsamlingen.

Årsberetning, årsrapport og overskudsfordeling
Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning og årsrapport samt overskudsfordeling blev godkendt, herunder at der udbetales udbytte for regnskabsåret 2025 på kr. 20,00 pr. aktie.

Vederlagsrapport
Bankens vederlagsrapport blev fremlagt og godkendt.

Valg til repræsentantskabet
På generalforsamlingen blev nyvalgt 5 og genvalgt 15 medlemmer til repræsentantskabet. Repræsentantskabet består af 49 medlemmer, og sammensætningen fremgår af www.djurslandsbank.dk.

Valg af revisor
PwC blev genvalgt som revisor.

Medarbejdervalgte repræsentanter
På generalforsamlingen blev det oplyst, at de 2 medarbejdervalgte repræsentanter i bankens bestyrelse, Morten Svenningsen og Jesper Schousen er genvalgt for perioden 2026 til 2030. Ved samme valg blev Kristian Rubach Winther nyvalgt som medarbejdervalgt repræsentant i bankens bestyrelse for samme periode.

Bemyndigelser til bestyrelsen
Generalforsamlingen gav bestyrelsen bemyndigelse til erhvervelse af indtil 10% af bankens aktiekapital i egne aktier til eje eller pant, til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs +/- 10%.

Nedsættelse af bankens selskabskapital
Generalforsamlingen besluttede, at bankens selskabskapital nedsættes fra nominelt 27.000.000 kr. til nominelt 26.622.540 kr. ved annullering af 37.746 stk. aktier á nominelt 10 kr. fra bankens beholdning af egne aktier til en nominel værdi af 377.460 kr.

Vedtægtsændringer
Generalforsamlingen vedtog følgende vedtægtsændringer

  • Tidsfristen i vedtægtens §2 stk. 2 og stk. 3 for den 5-årige bemyndigelse til bestyrelsen om udvidelse af aktiekapitalen med nom. 27 mio. kr. til i alt 54 mio. kr. blev forlænget til 1. marts 2031.
  • Ændring af ordlyd i §14, stk. 3:
    Ordlyden ændres for at sikre repræsentantskabets funktionsdygtighed og fleksibilitet, hvilket indebærer en ændring af vedtægternes §14, stk. 3.
  • Vedtægtsændring – ny stk. 5 i §14:
    I forlængelse af ændringen i §14, stk. 3 indføres mulighed for at afgive fuldmagt i repræsentantskabet.

Bemyndigelse til dirigenten
Afslutningsvis besluttede generalforsamlingen at bemyndige dirigenten (med substitutions-ret) til at anmelde de anmeldelsespligtige beslutninger truffet af generalforsamlingen til Erhvervsstyrelsen.

Der blev ikke på generalforsamlingen gennemført afstemninger, idet dirigenten på baggrund af de afgivne brevstemmer, instruktionsfuldmagter og fuldmagter afgivet til bestyrelsen kunne konstatere, at de krævede flertal for de enkelte dagsordenspunkter var opnået, og at ingen aktionærer havde ønsket afstemning gennemført.

På generalforsamlingen fremkom der ikke yderligere oplysninger, der skal offentliggøres.

Evt. spørgsmål hertil kan rettes til adm. Direktør, CEO Sigurd Bohlbro Simmelsgaard.

Venlig hilsen
Djurslands Bank

Vedhæftet fil


Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Globenewswire

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Globenewswire

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye