Færre boliger til salg presser priserne op
18.3.2026 07:00:00 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Boligmarkedet afsluttede 2025 med markant færre boliger til salg på tværs af alle boligtyper sammenlignet med året før, og priserne er fulgt med op. Faldet er størst for ejerlejligheder i Københavns omegn, hvor udbuddet næsten er halveret på ét år. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
I fjerde kvartal af 2025 stod 27.409 parcel- og rækkehuse til salg på landsplan. Det er et fald på 12,3 pct. sammenlignet med samme tidspunkt året før. For ejerlejligheder er billedet endnu mere markant. Antallet af lejligheder til salg faldt med 25,4 pct. til blot 4.565 på landsplan.
Også på fritidshusmarkedet er der kommet mindre at vælge mellem. Udbuddet er faldet med 11,7 pct.
"Udbuddet af boliger til salg er faldet ret markant i 2025. Det var også et år, hvor der var godt gang i boligsalget. Det lægger samtidig et naturligt pres på priserne, der er steget det seneste år. Det er en tendens, vi ser på tværs af hele landet," siger Peter Jayaswal, underdirektør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.
Kvadratmeterpriserne på parcel- og rækkehuse er på landsplan steget med 7,0 pct. på ét år, mens priserne på ejerlejligheder er steget med hele 16,0 pct.
Københavns omegn mærker særligt efterspørgslen
I fjerde kvartal 2025 var der 383 ejerlejligheder til salg i Københavns Omegn. Året før var det tal 694. Det svarer til et fald på 44,8 pct. på ét år. Udbuddet af parcel- og rækkehuse er i samme periode faldet med 18,4 pct.
”I Københavns omegn har der det seneste år været et stort fald i antallet af både ejerlejligheder og huse til salg. Det kan blandt andet hænge sammen med, at særligt udbuddet af ejerlejligheder i København by er faldet over en længere periode til et historisk lavt niveau, hvilket har gjort at priserne er steget markant. Det kan have medvirket til, at potentielle boligkøbere søger mod de nærliggende omegnskommuner, og at udviklingen på den måde har spredt sig som ringe i vandet,” siger Peter Jayaswal.
Det lavere udbud af boliger til salg i Københavns Omegn afspejles også i priserne, hvor kvadratmeterprisen på ejerlejligheder er steget med 13,6 pct., mens huspriserne er steget med 12,5 pct.
"Når udbuddet falder så kraftigt, og priserne stiger tilsvarende, mindsker det mulighederne for boligkøbere. Det er altid en god idé at få et overblik over sin økonomi, og tage en snak med sin bankrådgiver, inden man går på boligjagt," siger Peter Jayaswal.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Det er cool at være bank-baby17.4.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fædre med job i pengeinstitutter holder mest barsel
Rekordmange danskere søger lån til boligkøb15.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for marts 2026.
Høringssvar - Kommissionens forslag til revision af SFDR13.4.2026 14:25:36 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til EU Kommissionens forslag til revision af SFDR
Aarhus følger i Københavns fodspor: Udbuddet styrtdykker og priserne stiger13.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligudbud for marts 2026.
Danskerne forsøgt svindlet for over en halv milliard i 20253.4.2026 08:51:38 CEST | Pressemeddelelse
Kriminelle forsøgte at stjæle 548 millioner fra danskernes konti i 2025. Det er det højeste tal i tre år. Det viser nye tal fra Finans Danmark. Dog lykkedes det blot de kriminelle at slippe afsted med godt halvdelen takket være en indsats fra både kunder og banker – men tabene er stadig over 50 mio. kr. større end i 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum