Ni ud af ti patienter er tilfredse med deres hospitalsophold
18.3.2026 06:30:00 CET | Danske Regioner | Pressemeddelelse
Det store flertal af patienterne er ”i høj eller meget høj grad tilfredse” med deres hospitalsophold. Det viser en ny store Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, LUP Somatik.

"Det er overvældende med så mange positive tilbagemeldinger", siger formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Karin Friis Bach.
"Resultatet af den store undersøgelse af patienternes oplevelse vidner om hospitaler, der er velfungerende og har kompetente medarbejdere - både fagligt og menneskeligt", tilføjer hun.
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser gennemføres løbende, og hvert år bliver det seneste års resultater kortlagt. Patienterne i somatikken (fysiske lidelser) er opdelt i tre store grupper, og andelen af patienter, der i høj eller meget høj grad er tilfredse med opholdet ligger i den nye undersøgelse på henholdsvis 93, 87 og 85 procent (Radiologi, Somatik, Fødende).
Ved en tilsvarende undersøgelse sidste år var tilfredsheden på samme høje niveau.
Patienterne i undersøgelsen er – ud over den overordnede tilfredshed - også bl.a. blevet spurgt, om de synes, at de blev informeret og inddraget godt nok.
Svarene kan føre til forbedringer
Trods glæde over de gennemgående meget fine tilbagemeldinger understreger Karin Friis Bach, at delresultaterne på hospitals- og afdelingsniveau i højere grad varierer, og at netop dé resultater på mange måder er de vigtigste.
"Ude på hver enkelt hospital og hver enkelt afdeling skal resultaterne bruges konstruktivt til målrettede indsatser for at forbedre patientoplevelserne på de områder, hvor tilfredsheden kan blive endnu højere", siger Karin Friis Bach.
Hun henviser til, at det typisk gælder patientinddragelse og om patienterne oplevede, at én bestemt læge tog ansvaret. På akutmodtagelserne er ventetiden afgørende, og for de fødende kan hjælpen til amning blive bedre.
"Selvfølgelig er det dejligt at vide, at patienterne i det store hele er tilfredse, men det er undersøgelsens lokale delresultater, der for alvor er interessante. Det gælder om at lære af de bedste afdelinger, og undersøgelsen kan vise, hvor der er behov for en ekstra indsats, siger sundhedsudvalgsformanden.
Læs mere:
www.patientoplevelser.dk/lup
FAKTA om undersøgelsen:
- Undersøgelsen er opdelt på patientgrupper. Sammenlagt har 471.002 somatiske patienter og fødende svaret på LUP 2025
- Næsten halvdelen af os alle - 2.899.395 danskere - var sidste år på hospitalet én eller flere gange.
- Der er 8-12 landsdækkende spørgsmål i de årlige LUP-undersøgelser samt supplerende spørgsmål fra regioner, hospitaler og afdelinger.
- LUP foretages hvert år af Center for Patientinddragelse og DEFACTUM med henblik på forbedringer, og er opdelt på forskellige somatiske og psykiatriske patientgrupper samt fødende.
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Torsten Ellermann EriksenPresserådgiver
Tlf:4020 2057tee@regioner.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Nyt tilbud skal hjælpe børn og unge med angst og depression hurtigere8.10.2026 16:48:53 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge med angst og depression skal fremover have hurtigere adgang til hjælp. Med en ny behandlingsret får unge ret til behandling inden for 30 dage, men regionerne overtager samtidig en venteliste på over 5.000 unge.
Danske Regioner efter kritik: Demensområdet skal tænkes forfra5.10.2026 13:40:49 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange venter for længe på at blive udredt for demens. 84 procent med mistanke om demens er i løbet af de seneste år ikke blevet udredt inden for udredningsretten på 30 dage, viser Rigsrevisionens netop udsendte rapport.
Danske Regioner: Kræftpatienternes rettigheder er fundamentale23.9.2026 17:18:23 CEST | Pressemeddelelse
Overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter er afgørende. - Alle overskridelser skal selvfølgelig indberettes til Sundhedsstyrelsen, siger formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Christoffer Buster Reinhardt.
Rekordmange besøgte Åbent Hospital 20266.9.2026 17:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Søndag afholdt de fem regioner Åbent Hospital på 25 hospitaler, hospitalsbyggerier, ambulancebaser og andre sundhedstilbud landet rundt. 2026 blev et tilløbsstykke, som slog deltagerrekord med 21.398 deltagere.
Kom til Åbent Hospital på søndag d. 6. september2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grib chancen. På søndag inviterer regionerne alle nysgerrige indenfor på en række hospitaler landet rundt. Velkommen til en unik dag med læring og sjove aktiviteter i dit sundhedsvæsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum