Fellowmind Denmark A/S

Relationer og retning: Nøglen til at holde fast i unge IT-talenter

11.6.2025 10:57:00 CEST | Fellowmind Denmark A/S | Nyhed

Del

Fastholdelse af unge medarbejdere er blevet IT-branchens akilleshæl. Men hvordan får man dem til at blive, når resten af markedet konstant lokker med nye muligheder? Fellowmind svarer igen ved at styrke fællesskabet og skabe mere gennemsigtighed i de unges karriereveje.

Fredag d. 6. juni afholdt Microsoft-partneren en intern karrieredag for konsulenthusets yngre medarbejdere. Resultatet var tydeligt: Dagens 60 deltagere fik skabt nye relationer på tværs af organisationen og de fik belyst, hvilke udviklingsmuligheder de har internt.

"Jeg har fået rigtig god indsigt i, hvad folk egentlig laver og hvordan vi kan gøre hinanden bedre, på tværs af de forskellige afdelinger. Det har også givet mig indsigt i mulighederne, der er i Fellowmind og den karrierevej man kan skabe sig" fortæller Lucas Koue Schumacker, Konsulent i Finance & Operations. 

Det efterspørger de unge fra arbejdspladsen

Industriens Fond har i rapporten Erhvervslivet i forandring (2025) konkluderet, at:

  • 47% af unge siger, at det har stor betydning, at de får indblik i egne udviklingsmuligheder på arbejdspladsen
  • 84% af unge angiver, at et socialt miljø er afgørende for deres motivation
  • Tilknytning styrkes markant, når unge ser en tydelig karriereretning, kombineret med reel menneskelig kontakt


”Vi vil være en arbejdsplads, hvor vores kolleger føler en reel tilknytning og hvor vi tydeliggør de udviklingsmuligheder, der er på tværs af virksomheden. Med karrieredagen har vi netop opfordret til, at vores yngre kolleger skaber nye netværk på tværs. Når vi kender hinanden, bliver det meget nemmere at søge hjælp og sparring på tværs af teams,” siger Cecilie Olsen, rekrutteringsspecialist i Fellowmind.

Faglig nysgerrighed og intern mobilitet i fokus

Dagen bød på indlæg fra erfarne kolleger og eksperter, som blandt andet fortalte om egne karriereveje, alternative ledelsesstile og vejen til gode kunderelationer.

"Vi har dygtige folk, men markedet og teknologien flytter sig hurtigt. Hvis vi ikke hjælper vores folk med at udvikle sig i samme hast, så mister vi både konkurrenceevne og mennesker. Samtidig vil vi gerne understrege for vores yngre kolleger, at man skal tage ansvar for egen udvikling. Vi vil være en arbejdsplads, hvor man vokser sammen med teknologien, og det kræver mere end kurser – det kræver, at vi aktivt viser, hvordan man kan udvikle sig i praksis," fortæller Peter Skjødt, Business Unit Director i Fellowmind.

Og resultatet af karrieredagen er tydeligt: de unge har efterfølgende givet positiv feedback, og fortæller, at de nu føler en større tilknytning til deres arbejdsplads og kollegaer. Dagen bliver beskrevet som ”inspirerende”, ”motiverende” og som en katalysator for refleksion over egen karriere.

Med den interne karrieredag ønsker Fellowmind at styrke intern tilknytning og tværfaglig læring blandt de yngre kolleger. Initiativet bygger videre på en kultur, hvor faglig nysgerrighed, netværk og tydelige udviklingsveje allerede fylder meget.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om Fellowmind

Fellowmind hjælper virksomheder med at få teknologi til at give mening i hverdagen. Vi kombinerer forretning, mennesker og Microsoft-teknologi, så forandring bliver til fremdrift. Sammen udforsker vi nye muligheder, forenkler det komplekse og skaber løsninger, der virker i praksis. Kort sagt: Vi gør digital transformation mere menneskelig – for vores kunder hver dag.

Følg pressemeddelelser fra Fellowmind Denmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fellowmind Denmark A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye