Koda inviterer til valgdebat på Hotel Cecil: Hvordan værner vi om kunst og kultur i en verden i opbrud?
17.3.2026 07:00:00 CET | Koda | Pressemeddelelse
Seks politiske spidskandidater mødes til debat om kunstens vilkår i en tid præget af kunstig intelligens, tech-giganter og global uro, når Koda inviterer til valgdebat på Hotel Cecil fredag den 20. marts.

I en tid, hvor verden er urolig, og hvor vi mere end nogensinde har brug for kulturens sammenhængskraft, bliver spørgsmålet om kulturens fremtid helt centralt. Derfor inviterer Koda fredag den 20. marts til valgdebat på Hotel Cecil i København. Her vil en række politiske spidskandidater mødes til en samtale om kulturens vilkår i en verden præget af geopolitisk uro, kunstig intelligens og globale tech-tjenester.
Panelet består af Peter Hummelgaard (S), Jan E. Jørgensen (V), Jakob Engel-Schmidt (M), Samira Nawa (RV), Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Merete Riisager (LA).
Et stærkt kulturliv i en forandret verden
Debatten sætter fokus på, hvordan politiske prioriteringer kan være med til at sikre et stærkt og mangfoldigt kulturliv, og hvilke rammer der skal til, for at kunsten fortsat kan trives i en tid, hvor både teknologi og globale markedsstrukturer forandrer vilkårene for kunstnere og kreative erhverv.
”Vi står midt i en teknologisk brydningstid. Samtidig oplever vi en verden præget af geopolitisk uro, hvor kulturens evne til at samle os, udfordre os og skabe fælles fortællinger er vigtigere end nogensinde. Derfor er det afgørende, at vi får en åben og ambitiøs politisk debat om, hvordan vi sikrer en ansvarlig teknologisk udvikling, rimelige vilkår for kunstnere og et stærkt fundament for det menneskeskabte, så vi også i fremtiden har et levende og mangfoldigt kulturliv,” siger Nicky Trebbien, juridisk og politisk direktør i Koda.
Debatten modereres af Nynne Bjerre Christensen. Inden debatten vil der være musik fra det danske band Kayak.
Arrangementet er åbent for publikum og henvender sig til både kunstnere, kulturaktører og alle med interesse for kulturens fremtid.
Tilmeld dig eventet her.
Tid og sted
Fredag den 20. marts kl. 12.30 til 16.00
Hotel Cecil
Niels Hemmingsens Gade 10
1153 København K
Kontakter
Jonas KleinschmidtPressechef
Tlf:+45 28687560jkl@koda.dkVedhæftede filer
Om Koda
Koda for et stærkere musikliv
Vi er en musikrettighedsorganisation, som har 52.000 medlemmer bestående af komponister, sangskrivere og musikforlag. Vi arbejder for, at vores medlemmer får en rimelig betaling fra dem, der bruger musikken, og for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Socialt, miljømæssigt og økonomisk.
Følg pressemeddelelser fra Koda
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Koda
Kulturbranchen går sammen om konkrete anbefalinger til bedre barselsvilkår20.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En bred kreds af organisationer fra kulturlivet og de kreative erhverv præsenterer nu en række konkrete anbefalinger til, hvad kulturbranchen selv kan gøre for at styrke vilkårene før, under og efter barsel. Ambitionen er at sætte gang i en fælles og forpligtende samtale om, hvordan det kan blive lettere at kombinere familieliv med en karriere i kulturlivet.
Skelsættende AI-dom: Suno dømt for ulovlig brug af ophavsretligt beskyttet musik31.7.2026 16:45:10 CEST | Pressemeddelelse
Den regionale domstol i München har i dag givet den tyske rettighedsorganisation GEMA medhold i sagen mod AI-musiktjenesten Suno. Dommen er den første materielle afgørelse om AI-musiktjenesters brug af ophavsretligt beskyttet musik og markerer et vigtigt skridt mod klare og mere retfærdige spilleregler for AI og ophavsret.
Koda: Regeringsgrundlag tager vigtigt opgør med AI-udhuling af kulturen2.6.2026 16:11:57 CEST | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag sætter en vigtig retning for arbejdet med at beskytte dem, der skaber musik og kreativt indhold. Hos Koda fremhæver man især regeringens klare formuleringer om kunstig intelligens og rettigheder, bedre barselsvilkår for kombinatører, en ny musikhandlingsplan, styrket dansk indhold i det kommende medieforlig og ambitionen om en langsigtet kulturpolitisk vision.
Koda ansætter ny økonomichef1.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Koda har ansat Nanna Grejs Munksgaard som ny økonomichef. Hun skal være med til at styrke Kodas arbejde for et stærkere musikliv og kommer med bred erfaring fra arbejdet med revision, økonomistyring, effektive forretningsgange og bæredygtighed.
25 organisationer i fælles opråb til regeringsforhandlerne: Lige barselsrettigheder bør være del af et regeringsgrundlag19.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En bred alliance på tværs af kulturbranchen, iværksættere, kreative erhverv og servicefag kommer i dag med et fælles opråb til de aktuelle regeringsforhandlinger om skæve barselsregler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum