Codan indgår partnerskab med Live Nation Danmark for at styrke kundeoplevelsen
17.3.2026 08:00:00 CET | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse
Codan indgår i dag et nyt flerårigt partnerskab med Live Nation i Danmark, som er verdens førende virksomhed inden for live underholdning.

77 % af danske fans siger, at musik er en central del af deres identitet, og næsten 70 % siger, at det at deltage i en koncert er blandt de mest mindeværdige oplevelser i deres liv ifølge undersøgelser fra Live Nation.
Live Nation Danmark producerer og promoverer et stort antal koncerter, festivaler, comedy shows og live events med internationale og lokale kunstnere over hele Danmark.
Som partner med Live Nation Danmark får Codans kunder nu bl.a. mulighed for en eksklusiv adgang til forsalg af billetter til udvalgte live events rundt om i Danmark, før de sættes offentligt til salg.
"Live-koncerter er der, hvor mennesker kan opleve nogle af deres største øjeblikke. Når brands som Codan engagerer sig i disse øjeblikke, skaber det loyalitet, som varer langt ud over den enkelte begivenhed,” siger Maria Prior, kommerciel direktør hos Live Nation Danmark.
Nyt partnerskab, nye muligheder for kunder
”Vi er rigtig glade for at gå sammen med Live Nation Danmark, som står bag nogle af landets største og mest spektakulære liveoplevelser. Partnerskabet giver os mulighed for bl.a. at kunne tilbyde vores Codan-kunder unikke fordele, som vil gøre det endnu mere attraktivt at være kunde i Codan,” siger Kim Bai Wadstrøm, koncerndirektør med ansvar for Privat.
Udover forsalg af billetter vil Codan give sine kunder mulighed for at vinde billetter og adgang til nogle af årets største live events rundt om i hele landet. Codan vil også skabe nye muligheder gennem særlige oplevelser ved events landet over.
Heartland Festival – et særligt fokus
Et af de events er Heartland festival. Festivalen, som finder sted på Egeskov Slot, transformerer hver sommer slottets gårde og haver til en weekend, hvor musik, mad, kunst og idéer mødes. Som en del af partnerskabet vil Codan præsentere udvalgte sessions i Heartlands talk-program, en serie af samtaler med ledende kulturelle stemmer, som er blevet en vigtig del af festivaloplevelsen.
"Heartland Festival er blevet en af de mest markante kulturelle weekender i Danmark. Vi er begejstrede for at samarbejde med Codan om at støtte talk-programmet og skabe oplevelser, der giver danskerne endnu flere grunde til at vende tilbage år efter år," afslutter Maria Prior.
Live Nation Danmark-partnerskabet er muliggjort gennem støtte fra Alm. Brand Foreningen.
Om Codan
Hos Codan er vores vigtigste opgave at fjerne mest mulig usikkerhed og risiko i vores kunders hverdag. Så de trygt kan fokusere på det, der betyder mest. Codan er en del af Alm. Brand Group, hvor vi sammen med Alm. Brand, Privatsikring og Erhvervssikring udgør en af Danmarks største forsikringskoncerner med over 800.000 kunder.
Om Live Nation
Live Nation Denmark er verdens førende virksomhed inden for live underholdning og består af globale markedsledere: Ticketmaster, Live Nation Concerts og Live Nation Sponsorship. For yderligere information, besøg www.livenationentertainment.com.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt
Codan
Mikkel Luplau Schmidt
milp@abgroup.com
Live Nation
Danika Azzarelli
danikaazzarelli@livenation.com
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Stephen Wilson Jr. i Store VEGA 2026!16.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev en sammensmeltning af historiefortællende country, folk og rock, når Stephen Wilson Jr. indtager Store VEGA den 3. november 2026!
Fra Middle-earth til mørke galakser: Emmy- og BAFTA-vinder Bear McCreary indtager Pumpehuset16.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Manden bag nogle af de mest ikoniske soundtracks fra film, tv og spil kommer til København den 2. august 2026. Bear McCreary bringer sit storslåede univers af episke temaer, tunge guitarer og filmisk drama til Pumpehuset i en koncert, hvor publikum kan opleve skaberen af musikken til blandt andet The Lord of the Rings: The Rings of Power, God of War, Outlander og meget mere.
Oplev Shadow Of Intent i Amager Bio 2026!16.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev brutal deathcore med Shadow Of Intent og support fra Aborted, Disembodied Tyrant og Soreption i Amager Bio den 6. oktober 2026!
Britiske Fink indtager Pumpehuset søndag d. 11. oktober 2026!16.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
FINK PUMPEHUSET 11. OKTOBER 2026
John 5 kommer til Loppen i København16.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Guitaristen John 5, kendt fra blandt andet Rob Zombie og Marilyn Manson, giver koncert i Loppen den 30. maj 2026. Med næsten 30 år som en af de mest efterspurgte guitarister har han arbejdet med kunstnere på tværs af genrer fra Alice Cooper og Dave Lee Roth til KD Lang og Rod Stewart.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum