Trods mål om udfasning: Hver dag bliver der installeret 12 nye gasfyr i danske boliger
17.3.2026 07:44:00 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse
Selv om Danmark på sigt vil udfase gas som varmekilde i boliger, bliver der fortsat installeret tusindvis af nye gasfyr. Nye tal viser, at der sidste år blev sat 4.358 gasfyr op i danske hjem. Men den nuværende udvikling i gaspriserne kan være en anledning til, at man overvejer at undersøge andre muligheder.

Trods ambitioner om at udfase gas som varmekilde i danske boliger i 2035 vælger mange fortsat at få installeret et nyt gasfyr, når det gamle gasfyr skal udskiftes. Nye tal fra Sikkerhedsstyrelsen, som Gjensidige og NRGi har fået aktindsigt i, viser, at der i 2025 blev installeret 4.358 nye gasfyr i danske husstande. Det svarer til 12 om dagen.
Tallet er dermed stort set uændret i forhold til året før. Her blev 4.356 ældre gasfyr erstattet med nye i stedet for at skifte til et mere miljøvenligt og stabilt alternativ som fjernvarme eller varmepumpe.
Overordnet set gik det samlede antal gasfyr i 2025 tilbage med 22.000, så der i dag er ca. 287.000 på landsplan. Det viser tal fra Evida, der er Danmarks nationale gasdistributionsselskab.
De mange nye gasfyr er blevet installeret i en periode, hvor gaspriserne var stabile, men den nuværende udvikling i Mellemøsten har igen været en påmindelse om, at både priser og forsyning kan være påvirket af globale begivenheder.
Ifølge Bo Halm Andersen, energikonsulent i NRGi, kan det dog derfor være en god idé at undersøge andre muligheder, når man skal vælge varmeløsning til sit hus.
”Når man vælger en ny varmeløsning til sit hus, er det selvfølgelig en beslutning, der har betydning i rigtig mange år frem. Derfor kan det godt betale sig at stoppe op og undersøge alternativerne. Hvis man gerne vil have en klimavenlig løsning og samtidig spare penge på varmeregningen, er fjernvarme eller en varmepumpe i mange boliger ofte det oplagte valg. Og så skal man ikke glemme, at de løsninger også er med til at gøre os mindre afhængige af naturgas,” siger Bo Halm Andersen.
Kun én procent foretrækker gasfyr, når de skal købe bolig
Men selv om der fortsat bliver installeret tusindvis af nye gasfyr i danske hjem, tyder meget på, at gas ikke står øverst på ønskelisten hos kommende boligkøbere.
I en YouGov-undersøgelse, som Gjensidige og NRGi fik gennemført i slutningen af 2025, svarer kun én procent, at de ville foretrække gasfyr som varmekilde, hvis de skulle købe bolig i dag.
Til sammenligning svarer halvdelen af de adspurgte, at de helst vil have fjernvarme, mens 23 procent foretrækker forskellige former for varmepumper.
“Det giver god mening, at mange foretrækker både fjernvarme og forskellige varmepumper, da det er energikilder, der er stabile i pris, og derved kender man også i langt højere grad sine løbende udgifter. Derfor vil jeg også opfordre til, at man overvejer at tage et grønt valg af varmekilde, hvis man i dag har gasfyr, og det står til at skulle udskiftes,” siger Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenSenior presserådgiverGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Stor stigning i henvendelser på solskader: Rammer solariegenerationen15.6.2026 20:54:19 CEST | Pressemeddelelse
Flere danskere betaler tilsyneladende nu prisen for årtiers solbadning og solariebrug. Hos Gjensidiges sundhedsforsikring er antallet af henvendelser om solrelaterede skader nemlig steget med op til 35 procent blandt de 40-49-årige siden 2023.
Hver anden dansker glemmer det: Rejser på ferie uden at tjekke adgang til lægehjælp9.6.2026 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Når danskerne planlægger ferie, bliver der ofte brugt god tid på at finde hoteller, restauranter og oplevelser. Men flere end hver anden dansker glemmer at undersøge, hvor de kan få hjælp, hvis sygdom eller uheld rammer på ferien. Det viser en ny undersøgelse.
Hver tredje dansker har fået lækket sine oplysninger4.6.2026 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Datalæk er udbredt iblandt danskerne, men mange tager ikke de nødvendige forholdsregler, når skaden er sket og det kan få alvorlige konsekvenser. Det viser en ny undersøgelse.
Kun 4 ud af 10 læser vigtig del af tilstandsrapporten29.5.2026 10:49:34 CEST | Pressemeddelelse
Seks ud af ti boligkøbere springer over central del af tilstandsrapporten, som kan få stor betydning for både vedligehold og fremtidige udgifter. Det viser nye tal fra Gjensidige og NRGi.
Trods høj UV-indeks: Hver tredje beskytter sig forkert i solen26.5.2026 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
Solens stråler kan skade huden på helt almindelige danske sommerdage og med et UV-indeks helt oppe på 6 i den kommende uge, er den rette solbeskyttelse vigtigere end nogensinde. En ny undersøgelse fra Gjensidige viser dog, at mange danskere stadig beskytter sig for lidt eller helt undlader det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
