Én indgang for virksomheder
17.3.2026 08:00:00 CET | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Virksomheder i Tønder Kommune skal have nemmere ved at finde vej ind i kommunen. Derfor etablerer Tønder Kommune nu et nyt erhvervsteam, som skal være én samlet indgang for virksomheder, der skal sikres overblik og en fast kontakt gennem deres sag.

Det nye erhvervsteam går i gang 1. maj 2026. Frem mod starten bliver der arbejdet med at opbygge de arbejdsgange og den service, der skal gøre det lettere for både lokale virksomheder og nye potentielle virksomheder at samarbejde med kommunen.
Målet er klart: Virksomhederne skal opleve en kommune, der er lettere at komme i kontakt med, hurtigere til at skabe overblik og bedre til at følge sagen hele vejen.
"Vi vil gerne gøre det enklere at være virksomhed i Tønder Kommune. Når en virksomhed henvender sig til os, skal den ikke være i tvivl om, hvor den skal starte. Med det nye erhvervsteam skaber vi én indgang, hvor virksomhederne møder en fast kontaktperson, som hjælper med at finde vej og holde fremdrift i sagen," siger kommunaldirektør Lars Møldrup.
Julie Bjerre Hermansen får ansvaret for det nye erhvervsteam. I første omgang bliver hendes fokus at opbygge de arbejdsgange og den service, som skal sikre en god og smidig indgang for virksomhederne. Teamets medarbejdere får rollen som erhvervskoordinatorer. Det betyder, at virksomheden får tilknyttet en fast kontaktperson, som følger sagen og hjælper med kontakten til de relevante fagområder i kommunen. Medarbejderen bliver guide og sparringspartner, så virksomheden hurtigere får overblik over proces, muligheder og næste skridt.
I opstartsfasen skal erhvervsteamet blandt andet arbejde med at beskrive virksomhedens vej ind i kommunen, skabe bedre systematik i sagsforløbene og indhente erfaringer og forventninger fra udvalgte virksomheder. Det skal være med til at sikre, at indsatsen bliver bygget op med afsæt i virksomhedernes konkrete behov.
Julie Bjerre Hermansen ser et stort potentiale i den nye organisering.
"Vi ved, at virksomheder har brug for både tydelighed og tempo, når de er i dialog med kommunen. Derfor bygger vi nu en indsats op, hvor service, koordinering og forventningsafstemning går hånd i hånd. Det skal give virksomhederne ro til at koncentrere sig om deres forretning, mens vi hjælper dem godt gennem de kommunale processer," siger hun.
Nøgleord
Kontakter
Lars MøldrupKommunaldirektør, Tønder Kommune
Tlf:24 40 43 66lm@toender.dkJulie Rechnagel Bjerre HermansenDestination Development Manager
Tlf:23 99 81 81jrbh6@toender.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
En rørt Hanne Vedel modtog Wegner Prisen 202623.4.2026 17:53:48 CEST | Pressemeddelelse
Tekstildesigner Hanne Vedel modtog torsdag Wegner Prisen 2026 i de historiske rammer på Schackenborg Slot.
Tønder debuterer i top 10 som en af Danmarks bedste studiebyer20.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder markerer sig nu som en af landets mest attraktive studiebyer. I studentum.dk’s kåring af Årets studieby 2026 går Tønder direkte ind på en imponerende 6. plads ud af 42 studiebyer.
Ny hjemmeside gør det lettere at finde sociale tilbud i Tønder Kommune17.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgere i Tønder Kommune kan nu lettere få overblik over de mange sociale tilbud og fællesskaber i lokalområdet. På hjemmesiden Socialkompas.dk samles tilbud fra både kommunen, frivillige organisationer og foreninger ét sted.
FGU-elever får øjnene op for frivillighed15.4.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Som den første kommune i landet har Tønder Kommune i samarbejde med FGU Tønder gennemført et frivillighedsforløb for alle elever på FGU Tønder. Målet har været at give de unge et indblik i, hvad frivillighed kan være, og hvad det kan give både den enkelte og fællesskabet.
Kulturkalender samler de lokale oplevelser13.4.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvor finder du din næste koncertoplevelse? Hvad sker der på fredag på Rømø? Og hvilke oplevelser byder naturen på i maj? Det og meget mere kan borgere og besøgende nu finde i Tønder Kommunes nye Kulturkalender.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum