AL Sydbank tilpasser organisationen efter fusionen
17.3.2026 10:10:51 CET | AL Sydbank | Pressemeddelelse
AL Sydbank gennemfører en større tilpasning af organisationen som et led i fusionen mellem Arbejdernes Landsbank, Sydbank og Vestjysk Bank. Ved indgangen til andet kvartal vil både ledelsen og områdeorganiseringerne være fastlagt, og den nye organisationsstruktur i AL Sydbank vil være på plads.

Fusionen mellem de tre tidligere banker er godt i gang. Som en naturlig konsekvens af overlap i funktioner og det nye organisatoriske setup foretager banken en tilpasning af organisationen i uge 12 og 13. Det betyder, at der i slutningen af marts vil blive taget afsked med 84 medarbejdere på tværs af den nye organisation, samtidig står 50 medarbejdere over for væsentlige vilkårsændringer.
“Vi er kommet godt i gang med at skabe en af Danmarks mest veldrevne, effektive og velindtjenende banker. I en fusion af denne størrelse er det desværre uundgåeligt, at vi må sige farvel til nogle af vores dygtige medarbejdere. Det er den svære del af processen, men vi bestræber os på at behandle alle vores medarbejdere ordentligt og hjælpe dem godt videre,” siger Mark Luscombe, administrerende direktør i AL Sydbank.
Hastighed er en prioritet
Efter fusionens afslutning i december 2025 har der været fokus på at tilpasse strukturen og sætte holdet i den nye bank.
“Vi er meget opmærksomme på, at fusionen har skabt usikkerhed om medarbejdernes fremtid. Derfor har vi fokus på, at beslutninger om omorganiseringer og tilpasninger træffes så hurtigt, som det er praktisk muligt, så medarbejderne ikke skal gå i uvished længere end allerhøjst nødvendigt,” forklarer Mark Luscombe.
De aktuelle afskedigelser og væsentlige vilkårsændringer foretages i slutningen af marts. Processen håndteres i tæt samarbejde med Finansforbundet i AL Sydbank.
“Vi kommer til at sige farvel til gode kolleger fra hver af de tre banker, der indgår i fusionen. Det er aldrig en god besked at få som medarbejder. Men det er afgørende for os, at processen bliver håndteret grundigt, ordentligt og transparent – og med respekt for alle parter,” siger Mark Luscombe.
Kontakter
Pressechef Kristine Racina
Tlf:38 48 42 00presse@sydbank.dkOm AL Sydbank
AL Sydbank er en landsdækkende bank med hovedsæde i Aabenraa skabt ved en fusion af Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank i 2025. AL Sydbank forener lokal forankring gennem Danmarks stærkeste filialnetværk med langvarige kunderelationer og høj kundetilfredshed indenfor både erhverv, Private Banking og privat.
AL Sydbank betjener mere end 100.000 erhvervskunder, 20.000 foreninger og over én million privatkunder. Med en dyb kundeforståelse og erfaring fra tre styrkepositioner arbejder AL Sydbank for at blive en af Danmarks mest veldrevne, velindtjenende og effektive banker til gavn for både kunder, medarbejdere og aktionærer.
Følg pressemeddelelser fra AL Sydbank
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AL Sydbank
Trods geopolitisk uro og toldsatser: Danske virksomheder ser lyst på 202616.3.2026 12:11:47 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder har en stærk evne til at omstille sig. På trods af vedvarende geopolitisk uro og løbende meldinger om nye mulige toldsatser er de gået ind i 2026 med optimisme. Det viser en ny Voxmeter-undersøgelse blandt 400 små og mellemstore virksomheder foretaget for AL Sydbank.
AL Sydbank leverer et solidt første regnskab25.2.2026 08:14:22 CET | Pressemeddelelse
Med det første samlede regnskab demonstrerer AL Sydbank, at man formår at holde momentum gennem fusionen. Banken træder ind i rækken af de helt store finansielle institutter med en markant større kundebase, højere kreditformidling og fornuftig forrentning af egenkapitalen.
AL Sydbank og Red Barnet advarer: Flere børn og unge rammes af økonomisk afpresning med intime billeder5.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Både AL Sydbank og Red Barnet oplever, at et stigende antal børn og unge helt ned til 12 år afpresses økonomisk efter at være blevet narret til at dele nøgenbilleder og -videoer. Derfor går banken og børnerettighedsorganisationen nu ud med en fælles advarsel og gode råd til, hvordan børn og unge kan hjælpes midt i en ofte voldsom situation.
Flad struktur sikrer kundefokus i AL Sydbank11.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forretningen er helt tæt på direktionen i AL Sydbanks nye organisationsdiagram, som bygger på styrkerne fra de tre fusionsbanker.
AL Sydbank er en realitet – fusionen er godkendt hos aktionærer og myndigheder5.12.2025 12:36:00 CET | Pressemeddelelse
Myndighedsgodkendelserne og accept fra generalforsamlingerne er nu på plads, og fusionen til AL Sydbank er en realitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum