KL og Socialpædagogerne indgår politisk aftale med anbefalinger om plejefamiliers vilkår
19.3.2026 10:00:03 CET | Socialpædagogerne | Pressemeddelelse
KL og Socialpædagogerne er enige om en politisk aftale, der skal fremme en honorering af plejefamilierne, der er mere stabil og forudsigelig. Sammen peger parterne på, at aftalen er et vigtigt skridt for at rekruttere plejefamilier til området og sikre tryghed og trivsel for anbragte børn.

En af kerneopgaverne for vores velfærdssamfund er at sikre anbragte børn et liv med tryghed og trivsel – en opgave der ofte varetages af landets plejefamilier.
Derfor har KL og Socialpædagogerne netop indgået en politisk aftale om at anbefale kommunerne en honoreringsmodel, der giver plejefamilierne en mere stabil og gennemskuelig honorering.
Aftalen skal være med til at give flere lyst til at være plejefamilie og sørge for, at flere anbragte børn oplever kvalitet og stabilitet i anbringelsen.
Aftalen anbefaler kommunerne at indføre en såkaldt gennemsnitsmodel for honorering og anbefaler, at der lovgivningsmæssigt skabes hjemmel til pensionsindbetaling til plejefamilier af den eksisterende honorering. Ligesom det anbefales, under forudsætning af fuld økonomisk kompensation til kommunerne for merudgiften, at plejefamilierne fremover får et opsigelsesvarsel på tre måneder.
Aftalen vil blive fulgt løbende mellem parterne og vil blive evalueret efter fire år.
Formand for KL’s Socialudvalg, Lasse Frimand Jensen, siger:
”Plejefamilierne står for en enormt vigtig opgave med at tage hånd om nogle af vores mest sårbare børn. De skal sikres mest mulig stabilitet, forudsigelighed og ro om deres rammer, så deres hverdag kan hænge sammen. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu har lavet en aftale, hvor begge parter anbefaler, at plejefamilierne honoreres efter gennemsnitsmodellen. Vi har brug for, at flere har lyst til at være plejefamilie og at dem, der allerede er det, bliver ved med at se det som meningsfuldt. Det håber vi, at aftalen kan være med til at sikre, så vores anbragte børn får gode rammer og en tryg opvækst,” siger han.
Hos Socialpædagogerne er formand, Benny Andersen, også meget tilfreds med den politiske aftale.
”Det er virkelig godt for landets plejefamilier, at der nu ligger en politisk aftale, som fastslår nogle klare anbefalinger for rammerne omkring plejeopgaven. At der er sikkerhed omkring aflønning, opsigelsesvarsel og pensionsordning, er en selvfølge for de fleste på det danske arbejdsmarked. Men det har det ikke været for plejefamilier. Derfor er det et stort skridt i den rigtige retning, at plejefamilier nu kan få større ro og forudsigelighed i arbejdslivet. Det handler i bund og grund om at sikre trygge rammer for nogle af de mest sårbare mennesker herhjemme – nemlig anbragte børn. At de får en tryg barndom, er i mine øjne én af de absolut vigtigste opgaver for vores velfærdssamfund,” siger Benny Andersen.
Kontakter
Niels SøndergaardPresseansvarlig
Tlf:+45 23691899nis@sl.dkOm Socialpædagogerne
Socialpædagogerne repræsenterer den største faggruppe på det sociale område. Vores medlemmer arbejder hver dag for at støtte mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne til et liv med kvalitet, udvikling og muligheder.
Følg pressemeddelelser fra Socialpædagogerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Socialpædagogerne
For få uddanner sig til socialpædagog: Understreger behovet for stærk ny uddannelse27.7.2026 20:56:08 CEST | Pressemeddelelse
Der er stadig for få, som bliver optaget på uddannelsen til socialpædagog. Det viser nye optagetal til de videregående uddannelser. Antallet af optagne studerende er siden sidste år faldet med en procent på pædagoguddannelsen, hvor en tredjedel af de studerende uddanner sig til landets socialpædagogiske arbejdspladser.
Socialpædagogernes formand: Brug for en stærk ny uddannelse til socialpædagog5.7.2026 14:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er store problemer med at rekruttere nok uddannede socialpædagoger til at støtte landets udsatte og sårbare borgere. Derfor er formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen, bekymret over de fortsat lave ansøgertal til uddannelsen.
Værdighedsreform kan bringe socialpædagogisk støtte tættere på udsatte borgere1.7.2026 10:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Socialministeriet har sendt lovforslaget om en værdighedsreform i høring. Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, roser ambitionen om mere fleksibel og tilgængelig støtte til nogle af samfundets mest udsatte borgere.
Fornuftig økonomiaftale udvider pulje til kommunale botilbud18.6.2026 13:49:26 CEST | Pressemeddelelse
Det er en fornuftig økonomiaftale, som regeringen og KL i dag har præsenteret. Sådan lyder det fra Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, som især fremhæver den udvidede pulje til kommunale botilbud og en styrket indsats mod snyd og svigt på private botilbud. Han ærgrer sig dog over, at aftalen ikke adresserer store udfordringer med kvalitet og faglighed på socialområdet.
Udsatte borgeres medicinforbrug er markant lavere på tilbud med høj faglighed9.6.2026 06:30:50 CEST | Pressemeddelelse
På bosteder med en højere andel uddannede socialpædagoger er der markant færre borgere, der bruger medicin mod psykiske lidelser. Det viser nye resultater fra en Rambøll-analyse. Resultaterne dokumenterer samtidig en mindre risiko for arbejdsskader på bosteder med en højere andel socialpædagoger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum