Dansk Metal

Dansk Metal: Stort potentiale for kunstig intelligens på værkstederne

16.3.2026 10:37:45 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse

Del

En ny undersøgelse foretaget blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter viser, at kunstig intelligens gør produktionen mere effektiv. Samtidig er der mange, der ikke bruger kunstig intelligens på arbejdspladsen, og det vidner om et stort potentiale for Produktionsdanmark, mener Dansk Metals erhvervspolitiske chef, Emil Drevsfeldt Nielsen.

Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal
Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal

I dag anvender 14 procent af industrivirksomhederne kunstig intelligens i produktionen. Der er dog betydelig forskel på udbredelsen rundt omkring i landet. Det viser en ny analyse foretaget blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter.

Erfaringerne er gode: 64 procent af de adspurgte tillidsrepræsentanter vurderer, at kunstig intelligens har gjort deres produktion mere effektiv, mens kun 12 procent ikke oplever nogen effekt.

"Når så mange af Dansk Metals tillidsrepræsentanter allerede oplever, at kunstig intelligens gør produktionen mere effektiv, så er det et klart signal om, at potentialet er enormt. Det her er ikke en fjern fremtidsvision. Det er lige nu, det sker ude på arbejdspladserne, og medarbejderne er klar til mere," siger Dansk Metals erhvervspolitiske chef, Emil Drevsfeldt Nielsen.

Virksomhederne anvender kunstig intelligens til mange forskellige ting i produktionen, viser analysen. Blandt de hyppigste er dataanalyse, at skrive tekster eller læse op og at automatisere arbejdsgange.

I Hovedstaden og Syddanmark har flest virksomheder taget kunstig intelligens til sig. Omvendt skiller Nordjylland sig ud ved, at kun ca. 4 procent svarer, at de anvender kunstig intelligens i produktionen.

Analysen viser, at tillidsrepræsentanterne er klar på mere. På de virksomheder, der i dag bruger kunstig intelligens i produktionen, mener 70 procent, at potentialet for yderligere kunstig intelligens bør undersøges.

Blandt dem, der ikke anvender kunstig intelligens på arbejdspladsen i dag, mener flest ligeledes, at potentialet for at anvende kunstig intelligens bør undersøges.

"Kun 14 procent af virksomhederne i vores undersøgelse bruger kunstig intelligens i dag, men erfaringerne er så gode, at størstedelen ønsker at undersøge mulighederne yderligere. Det viser, at Danmark kan hente store gevinster, hvis vi får sat fart på investeringerne og hjælper vores medlemmer med at udnytte teknologien," lyder det fra Emil Drevsfeldt Nielsen.

Nøgleord

Kontakter

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye