Dronning Margrethe II’s Bro åbner for trafik
17.3.2026 12:00:00 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Inden længe kan de første biler og cykler tage turen over Storstrømmen på Dronning Margrethe II’s Bro. Broen åbner for bil- og stitrafik mandag den 23. marts.

Mandag den 23. marts kan biler, cyklister og gående krydse Storstrømmen på Dronning Margrethe II’s Bro. Broen, der forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, blev landfast i slutningen af december 2024 og er nu klar til at åbne for bil- og stitrafik.
”Nu får trafikanterne en ny og moderne bro at køre på, når turen går over Storstrømmen. Asfalten er jævn, og vejbanen er bredere, end de har været vant til på den gamle bro, så jeg er sikker på, at både cyklisterne og bilisterne bliver glade og får en god tur, når de tager turen over Dronning Margrethe II’s Bro. Det er en ny bro til hele landet, til os alle, og vi glæder os meget til at åbne broen, så trafikanterne kan begynde at bruge den,” siger projektchef Niels Gottlieb.
Broen åbner for trafik sidst på eftermiddagen den 23. marts. Først åbnes for trafikken i nordgående retning fra Falster mod Sjælland, og senere på dagen åbnes for den sydgående trafik fra Sjælland mod Falster.
”Det er meget naturligt, at mange har lyst vil være blandt de første til at køre over den nye bro. Det forstår vi godt, men for at undgå at vejene til og fra broen sander til, vil vi dog gerne opfordre til, at man væbner sig med lidt tålmodighed og måske lægger turen en af de følgende dage,” siger Niels Gottlieb.
Dronning Margrethe II’s Bro er landets tredjestørste bro og bliver fejret i weekenden den 6.-7. juni 2026 med et officielt arrangement, et motionsløb arrangeret af Vordingborg og Guldborgsund kommuner i samarbejde med DGI Storstrømmen og et cykelløb med Vordingborg Motions Cykelklub som arrangør.
Kontakter
Niels GottliebProjektchefVejdirektoratet
Tlf:61 93 04 43ng@vd.dkJung Heidi MoeslundKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 33 03Tlf:61 93 06 51jhmo@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Ny asfalt på cykelstier ved Væggerløse22.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag 26. oktober til fredag 30. oktober lægger Vejdirektoratet ny asfalt på cykelstierne langs E55 Gedser Landevej ved Væggerløse. Arbejdet betyder, at trafikken bliver reguleret med trafiksignaler, og at cyklister og fodgængere skal benytte den modsatte sti, mens arbejdet står på.
2.500 år gammelt fund vidner om hidtil ukendte konflikter i det vestjyske21.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forud for udbygningen af rute 11 mellem Varde og Korskro er arkæologerne gået i jorden. Her har de fundet uventede spor fra flere tidsaldre, blandt andet huse, grave og en stridsøkse. Mest overraskende er et hulbælte, som kan have været brugt til at blokere fjendtlig indtrængen ad den ældgamle vestjyske færdselsåre.
Dobbelt så meget støjskærm på vej ved Bramdrupdam21.10.2026 12:15:27 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet genbruger den nuværende støjskærm og etablerer samtidig knap 1,6 kilometer ekstra støjafskærmning ved Bramdrupdam. Før de nye skærme kan komme på plads, skal den nuværende skærm tages ned for at gøre plads til et ekstra spor på Sønderjyske Motorvej.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Sundvejen ved Faaborg21.10.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra tirsdag 27. oktober lægger Vejdirektoratet ny asfalt på Sundvejen ved Faaborg. Arbejdet forventes at vare cirka en uge.
Egensevej spærres tre nætter på grund af broarbejde20.10.2026 14:54:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 26. til onsdag den 28. oktober 2026 spærres Egensevej i Aalborg i begge retninger hver aften og nat kl. 18.00 til 06.00. Trafikken ledes ad en omkørsel, og bilister skal regne med 15-20 minutters ekstra rejsetid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum