Den danske rapper Ozzy optræder til Tønder Festivals skolekoncert
17.3.2026 06:00:00 CET | Tønder Festival | Pressemeddelelse
Efter sidste års succes med Tessa på scenen til skolekoncerten på Tønder Festival, gør festivalen det igen. I år kan de unge både se frem til folkBALTICA Ensemblet og den danske rapper, sanger og producer, Ozzy.

Det bliver en fest ved den store Open Air-scene, når op mod 5.000 skoleelever fra hele Syd- og Sønderjylland og den anden side af grænsen traditionen tro inviteres til skolekoncert på Tønder Festival 2026.
Årets skolekoncert byder på to navne til de unge, når det hele går løs. Der er traditionen tro et gensyn med folkBALTICA Ensemblet, som har rødder i det danske og tyske fællesskab. Det 50 mand store ensemble af unge musikere krydser grænser for traditionel og nutidig folkemusik, både geografisk og musikalsk. Det andet navn er den unge danske rapper, sanger og producer Ozzy.
“Sidste år havde vi fået tilbagemeldinger fra skolerne om, at man ønskede sig en kunstner, der “talte” til de unge. Det lyttede vi til og inviterede Tessa - og den koncert blev en kæmpestor succes,” siger Tønder Festivals kunstneriske leder, Maria Theessink, og fortsætter:
“I år inviterer vi - ud over folkBALTICA Ensemblet - den 24-årige danske rapper og sanger Ozzy, som har skabt sit eget lydunivers som producer og sangskriver. Både hans musik og hans sange, der handler om identitet og balancen mellem succes som kunstner og mental sundhed, appellerer bredt til det unge publikum.”
Ozzy optræder med band, og skolekoncerten er hans eneste optræden under festivalen.
Skolekoncerten finder sted på Open Air-scenen torsdag den 27. august klokken 10.00 til 11.45. OBS. Der serveres ikke alkohol til arrangementet.
Skolekoncerten er for tilmeldte skoler samt publikum, der i forvejen har købt billet til Tønder Festival.
Skolekoncerten henvender sig til elever fra 7. klasse og opefter.
Interesserede skoler kan henvende sig på skolekoncert@tf.dk – det er gratis for skolerne at deltage, men tilmelding er først til mølle.
MERE OM KUNSTNERNE:
Ozzy (DK)
Siden Oskar Elholm - bedre kendt som Ozzy - udgav sin første single ’Samme side’ (2023), er det gået stærkt for den 24-årige danske rapper, sanger og producer. Ozzy har gennem mange år udviklet sit eget lydunivers som producer og sangskriver. Hans musik trækker tråde til hiphop og R&B, men også til house, acid jazz, bossanova og future bass. Fællesnævneren er et flydende, atmosfærisk udtryk med karakteristiske vocal chops og hans lyse falset i centrum. Inspirationen spænder bredt – fra Kaytranada til Don Toliver og Smino – men resultatet fremstår som noget særegent på den danske musikscene.
Egentlig var Ozzy en introvert, genert dreng med hang til SoundCloud-rap, der hjemme på værelset i Helsingør nørdede musikproduktion. Nu står han på scener og natklubber landet over med nogle af Danmarks største artister og spiller de sange, han i mange år puttede med på værelset. Og netop den kontrast er i fokus på Ozzys debutalbum ‘Hyben’ (2025), som er et personligt portræt af de seneste år, hvor Ozzy har forsøgt at finde fodfæste langt uden for sin komfortzone.
Albummet, som er produceret af Ozzy selv samt Emil Falk, Rob & Jenne, Nicki Pooyandeh, Anders Ingstrup Johansen og Noah Farlot, er opdelt i to tydelige sider. A-siden er trap-tung og præget af en mere rå energi, hvor en selvbevidst Ozzy kæmper med forventninger og pres. På B-siden åbner musikken sig mod et varmere og mere melodisk univers med fortællinger om kærlighed, familie og nærhed.
folkBALTICA Ensemble (DK/DE)
folkBALTICA Ensemblet er et ungdomsensemble for musikalske talenter fra begge sider af den dansk-tyske grænse i alderen 15-25 år. Formålet er at bidrage til talentudvikling i Syddanmark og Slesvig-Holsten, at videreføre egnens traditionelle musik og bidrage til det interkulturelle ungdomsarbejde i regionen.
folkBALTICA Ensemblet blev grundlagt i 2013 og ledes af den kunstneriske leder Harald Haugaard i samarbejde med assistenterne Andreas Tophøj og Rasmus Zeeberg. De cirka 50 unge mødes fire til seks gange om året for at øve og opføre koncerter, og de har bl.a. optrådt ved mindedagen for 1864-krigen på Dybbøl Banke og folkBALTICA Festival. Og naturligvis Tønder Festival, hvor de både spiller deres egen koncert og medvirker ved den årlige skolekoncert, hvor omkring 5000 elever hvert år bliver inviteret til at deltage som publikum.
Tønder Festival 2026 – so far: Emmylou Harris (USA), Aaron Lee Tasjan (USA), Skerryvore (SCO), Sam Kelly & The Lost Boys (UK), Joce Reyome (CAN), Erik Koskinen (USA), Ron Sexsmith (CAN), The Brothers Comatose (USA), James McMurtry (USA), Susan O´Neill (IRL), Ulige Numre (DK), Susto Stringband (USA), Sunny War (USA), Poul Krebs (DK), Emily Scott Robinson (USA), The Felice Brothers (USA), Rum Ragged (CAN), Daniel Lanois (CAN), Fantastic Negrito (USA), Jesper Lindell & The Brunnsvik Sounds (SE), Bye Bye Brenda (DK), Jake Blount (USA), AySay (DK), Heidi Talbot (IRL/SCO), Tako Lako (DK), Leon Majcen (USA), Selina Gin & The Iconics (DK), Ciarán Ryan Band (SCO/IRL), John R. Miller (USA), Kathryn Tickell & The Darkening (UK), Shakey Graves (USA), Jake Bugg (UK), Duncan Chisholm, Michael McGoldrick, Gerry O’Connor & Tony Byrne (SCO/IRL/UK), Lily Fitts (USA), OIiver Hazard (USA), Ken Pomeroy (USA), Folk Ensemble (DK), folkBALTICA Ensemble (DK/DE), Radio Mars med Alex Nyborg Madsen & Søren Rebbe (DK), Kris Kristofferson Tribute (DK/CAN), Ozzy (DK)
Tønder Festival 26. 27. 28. 29. august 2026
www.facebook.com/tonderfestival
Twitter: @tonderfestival
Instagram: TONDERFESTIVAL
Billetsalg på www.tf.dk
Nøgleord
Kontakter
Maria TheessinkKunstnerisk leder & pressechef / Artistic Director & Head of press
Tlf:+ 45 74 72 46 10Tlf:+ 45 26 22 67 11maria@tf.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Tønder Festival
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Festival
Fredagsbilletter udsolgt – og partout går historisk hurtigt12.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tønder Festival 2026 sætter rekorder i billetsalget. Fredagsbilletterne er nu udsolgt – på et tidspunkt, der er historisk tidligt for festivalen. Og er man ikke kommet i gang med at købe endnu, er der grund til at handle nu: partoutbilletterne sælger ligeledes hurtigere end nogen sinde tidligere.
Amerikanske fortællerstemmer, dansk folkemusik i bevægelse og en rørende hyldestkoncert på programmet.3.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tønder Festival kan endnu en gang præsentere en ny række navne til 2026-programmet. Offentliggørelsen favner både internationale sangskrivere, markante folkemusikinitiativer og traditionsrige festivalformater, der tilsammen understreger festivalens brede forankring i roots- og folkgenren.
Keltisk virtuositet, amerikansk singer-songwriting og britisk rock27.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Yderligere fire nye navne er føjet til årets festivalplakat, og de kan alle fire kun opleves på Tønder Festival i 2026.
Tønder Festival offentliggør igen fem nye navne til 2026-programmet9.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra nordumbriansk folkemusik over moderne americana til dansk elektropop. Fem nye navne bliver føjet til næste års mangfoldige musikalske repertoire. Fire af dem kan i 2026 kun opleves på Tønder Festival.
Tønder Festival åbner for salg af dagsbilletter mandag den 1. december kl. 1027.11.2025 09:38:55 CET | Pressemeddelelse
Der er godt nyt til alle, der planlægger deres sommeroplevelser i god tid: Dagsbilletter til Tønder Festival 2026 sættes i salg mandag den 1. december kl. 10.00 på tf.dk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
