Vild weekend - Danske Spil uddeler otte milliongevinster
16.3.2026 09:31:54 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Der var store gevinster i både Lotto og Klasselotteriet i weekenden: I alt otte danskere blev millionærer lørdag og søndag - flest i Jylland, men der landede også et par millioner ved hovedstaden.

Hver gang kalenderen viser den 15. i måneden, så bliver der trukket lod i Klasselotteriet – og hver gang det sker, så er der heldige danskere, der bliver millionærer. Det skete også i går, søndag 15. marts, hvor de fem største gevinster i det gamle lotteri, gjorde deres ejere til millionærer.
Tre af gevinsterne lød på 1.003.030 kroner.
De to af dem landede i Region Hovedstaden, henholdsvis i Gladsaxe Kommune og Gribskov Kommune.
Den tredje landede i det midtjyske i Favrskov Kommune.
Den næststørste gevinst i Klasselotteriet lød på 1.275.030 kroner og den blev vundet af en heldig dansker i Haderslev Kommune.
Månedens største gevinst i Klasselotteriet blev på 1.504.530 kroner, og den blev vundet af en Danske Spil-kunde fra Viborg.
Derudover var der selvfølgelig også millionerne, der blev vundet i Lotto i lørdags.
Den største gevinst lød på hele 10.000.000 skattefrie kroner, som blev vundet på et lod, der er blevet købt hos Min Købmand Hvidbjerg på Næssundvej 358, 7960 Karby.
Så hvis man har lagt vejen forbi den butik, hvor millionkuponen er købt, kan det være en god idé at tjekke sin kupon en ekstra gang – den kan være 10 millioner kroner værd.
Millionærchancen: To millionærer mere
Udover den heldige vinder af førstepræmien havde to andre danskere også heldet med sig, da de hver vandt 1.000.000 kroner i Millionærchancen – den faste lodtrækning blandt alle spillede rækker i Lotto, hvor Danske Spil hver uge sørger for, at to danskere bliver millionærer:
- Den ene har købt sin kupon hos Føtex på Bankagervej 111, 8700 Horsens.
- Den anden heldige har købt sin kupon hos Q8 service på Hobrovej 404, 9200 Aalborg SV.
Så igen: Har du købt en kupon et af ovennævnte steder, så tag lige og tjek den en ekstra gang.
“Det er et privilegium at kunne ringe til en dansker og fortælle, at vedkommende lige er blevet mangemillionær. Og når vi så samtidig kan dele andre store gevinster ud, er det en ekstra glædelig lørdag hos Danske Spil,” siger Malene Mølgaard, adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto, Eurojackpot og Klasselotteriet.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Dansker vinder knap 19 millioner kroner i Eurojackpot14.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom førstepræmien gik til Tyskland efter tirsdagens Eurojackpot trækning, var der også god grund til at juble i Danmark. En dansker var nemlig én af syv europæere, der løb med en ganske udemærket andenpræmie.
Eurojackpot - 750 millioner og evig efterårsferie13.10.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er efterårsferie, og man kan endelig slappe lidt af. Og måske drømme lidt om de 750.000.000 kroner i Eurojackpots førstepræmiepulje, som ville kunne forlænge ferien i det uendelige?
Her landede weekendens millioner: Tjek din kupon12.10.2026 12:07:52 CEST | Pressemeddelelse
Selvom førstepræmierne udeblev i weekendens trækninger, gjorde milliongevinsterne ikke. Hele fem blev det til, nemlig tre danske tredjepræmier i Eurojackpot og to vindere af Millionærchancen i Lotto. Se her, hvordan millionerne fordeler sig.
Folk spørger stadig: ’Var det ikke her, der blev vundet i Eurojackpot?’9.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarkshistoriens største gevinst blev vundet i Eurojackpot i Trianglen på Østerbro – og det er stadig noget, kunderne snakker om, når de kommer for at spille Eurojackpot eller Lotto.
Danske Spil deler millioner ud: Har du været på tanken i Nuuk? Eller er du fra Næstved?7.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
To meget heldige Danske Spil-kunder vandt tirsdag aften et stort millionbeløb i Eurojackpot. Danske Spil kender kun identiteten på den ene. Den anden kunde har købt sin kupon i Nuuk. Måske er det dig?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum