Flot søgning til ingeniøruddannelser på Aalborg Universitet
15.3.2026 20:13:26 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
De produktionsorienterede ingeniørfag er populære blandt kvote 2-ansøgere til Aalborg Universitet. Det er godt nyt for virksomheder over hele landet, hvor der er stor efterspørgsel på højtuddannede ingeniører.

Søndag den 15. marts var sidste frist for at søge optagelse på de videregående uddannelser gennem kvote 2, og de foreløbige tal fra Aalborg Universitet viser, at de unge i højere grad end tidligere kigger mod produktionsdanmark, når de skal vælge uddannelse og karriere.
Mekanik og Produktion, Globale Forretningssystemer og Maskinteknik (diplomingeniør) er klassiske produktionsfag, som sammen med Bioteknologi har oplevet markant øget søgning på 1. prioritet via kvote 2.
Faktisk ligger antallet af 1. prioritetsansøgere til en håndfuld af de klassiske ingeniøruddannelser samlet set over 60 procent højere end sidste år, og det er godt nyt, siger prorektor på AAU, Anne Marie Kanstrup:
- Vi ved, at de unge efterspørger kvalitet foruden muligheden for at bruge deres kompetencer til noget meningsfuldt. Derfor er jeg stolt over, at vi i år ser, at endnu flere vælger AAU til. Aalborg Universitet er et af verdens bedste ingeniøruniversiteter, men vi er selvfølgelig stadig helt afhængige af den energi og nysgerrighed, som hver enkelt ungdomsårgang kommer med.
Det sikre valg i en usikker tid
Med internationale opbrud, økonomiske usikkerheder og nye digitale muligheder særligt i form af kunstig intelligens kan en del af forklaringen på de stigende søgetal til ingeniøruddannelserne muligvis findes i, at de rummer brede fremtidsmuligheder - uanset om interessen retter sig mod rumfart, bæredygtig teknologi, automatisering, IT eller sundhedsteknologi.
Samtidigt kommer Danmark de kommende år til at mangle tusindvis af ingeniører til at udvikle løsninger og tackle udfordringer inden for bl.a. den grønne omstilling, digitalisering og forsvars- og sikkerhedspolitiske oprustning.
- AAU spiller en vigtig rolle for udviklingen i hele landet og især i Nordjylland, og jeg er helt bevidst om, at erhvervslivet har brug for at kunne rekruttere kompetente medarbejdere. Derfor er det godt for både samfundet og AAU, at mange unge vælger en uddannelse, som der er stor efterspørgsel på i arbejdsmarkedet. Det har altid være vigtigt for os på AAU at have tæt samarbejde og bidrage til erhvervslivet, siger Anne Marie Kanstrup.
Generelt stor søgning
Samlet har der i år været 8.250 ansøgere til kvote 2-deadlinen til AAU, mod 7.964 i 2025 og 7.764 i 2024 til AAU’s mange uddannelser på campusserne i Esbjerg, København og Aalborg.
Læs mere om AAU’s ingeniøruddannelser her.
Kontakter
- Nina Hermansen, journalist, AAU Kommunikation og Public Affairs, tlf.: 2294 0459 ninah@adm.aau.dk
- Simon Danneskiold-Samsøe, journalist, AAU Kommunikation og Public Affairs, tlf.: 3115 7533, ssd@adm.aau.dk
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny forskning: Psykologisk tryghed giver først resultater, når kravene er klare16.4.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid med stigende pres og uforudsigelige vilkår har psykologisk tryghed indtaget en hovedrolle i moderne ledelse. Men ny dansk forskning viser, at tryghed alene ikke er nok. Effekten på bundlinjen opstår først, når medarbejdere samtidig arbejder mod ambitiøse og tydelige mål.
AAU-forskere udvikler unik lasermaskine15.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end 15 års forskning har to forskere fra Aalborg Universitet udviklet en lasermaskine, der kan fremstille prototyper af metal i én samlet proces og dermed reducere både tidsforbrug og udgifter væsentligt. Nu skal maskinen ud fra laboratoriet og ind i industrien
Forskere tager igen temperaturen på danskernes seksuelle sundhed og trivsel13.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 250.000 danskere vil snart modtage et spørgeskema fra befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS. Formålet er at kortlægge danskernes seksuelle erfaringer og skabe ny viden om, hvordan det intime liv spiller sammen med både sundhed og sygdom.
Atrieflimren rammer langt flere danskere frem mod 20409.4.2026 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at antallet af danskere, der lever med atrieflimren, forventes at stige med 100.000 personer svarende til over 50 procent frem mod 2040. Stigningen vil øge presset på forebyggelse, udredning og behandling i sundhedsvæsenet betydeligt.
Unge på erhvervsuddannelserne skal guides bedre – forskere fra Aalborg Universitet lancerer 10 bud for god oplæring7.4.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Aalborg Universitet har fundet en overset årsag til det store frafald på erhvervsuddannelserne: De unge har svært ved at få deres ungdomsliv til at hænge sammen med at have en læreplads. På den baggrund har forskerne udarbejdet en række råd, som er henvendt til både virksomheder og institutioner med lærlinge og elever.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum