Kvote 2: Flere vil være pædagog og lærer på Bornholm og i Hillerød
15.3.2026 13:58:27 CET | Københavns Professionshøjskole | Pressemeddelelse
Læreruddannelsen i Hillerød og pædagoguddannelsen på Bornholm har begge fået en flot søgning til kvote 2. Det har stor betydning for lokalområdet, understreger KP-rektor Anne Vang Rasmussen.

De regionale uddannelsesmiljøer på Københavns Professionshøjskole spiller en vigtig rolle i at uddanne fremtidens velfærdsprofessionelle tæt på der, hvor behovet er størst. Derfor vækker det særlig glæde hos KP, at søgningen til både læreruddannelsen i Hillerød og pædagoguddannelsen på Bornholm går frem i årets kvote 2-tal.
Læreruddannelsen i Hillerød, der åbnede i 2023, har i år fået 24 ansøgninger via kvote 2. Det er en fremgang på 33 procent i forhold til sidste år, hvor 18 kvote 2-ansøgere havde uddannelsen som førsteprioritet.
“Vi er rigtig glade for at se fremgang i søgningen til læreruddannelsen i Hillerød. Uddannelsen er stadig relativt ny, og derfor betyder det meget, at flere unge i Nordsjælland får øje på muligheden for at uddanne sig til lærer tæt på, hvor de bor,” siger Anne Vang Rasmussen.
KP etablerede læreruddannelsen i Hillerød i tæt samarbejde med kommunerne i Nordsjælland netop for at styrke rekrutteringen til folkeskolerne i området.
“Vi ved, at mange lærerstuderende bliver i den del af landet, hvor de uddanner sig. Derfor er det afgørende, at kommuner og skoler fortsat bakker op om uddannelsen gennem praktikpladser, samarbejde og synlighed over for unge,” siger Anne Vang Rasmussen.
Flere pædagogstuderende på Bornholm
Også på Bornholm er der positive nyheder. Pædagoguddannelsen på øen går frem for andet år i træk. I år har 12 ansøgere sat kryds ved uddannelsen via kvote 2. Det er en markant fremgang. I 2024 var der blot 4 ansøgere via kvote 2, mens tallet var 8 i 2025.
“Det betyder rigtig meget for Bornholm, at man kan uddanne sig til pædagog på øen. Når flere søger uddannelsen, styrker det både rekrutteringen til daginstitutioner og fritidstilbud – og hele det lokale uddannelsesmiljø,” siger Anne Vang Rasmussen.
Københavns Professionshøjskole har de seneste år været del af arbejdsgruppen Taskforce Bornholm – sammen med en række lokale samarbejdspartnere på øen. Målet er at sikre, at det også fremadrettet er muligt at bo på Bornholm og tage en uddannelse som fx pædagog, lærer og sygeplejerske.
”Det er også derfor, at vi for et par år siden valgte at omlægge læreruddannelsen på Bornholm til onlineundervisning – for at sikre at stærkt fagligt miljø, selv om antallet af lærerstuderende på Bornholm er så småt, at der ikke længere kan laves fysiske hold. Så det er stadig muligt at læse til lærer på øen og være i praktik på en lokal folkeskole, men man indgår i undervisningen på vores net-hold”, forklarer Anne Vang Rasmussen.
For yderligere oplysninger:
Anne Vang Rasmussen, rektor, Københavns Professionshøjskole, tlf.: 20691393
Se alle ansøgningstallene for Københavns Professionshøjskole (pdf)
Læs mere på Uddannelses- og Forskningsstyrelsens hjemmeside
Fakta om kvote 2
Kvote 2 er for ansøgere, som vil søge optagelse på baggrund af andet end kun karaktergennemsnit. Det kan fx være erhvervserfaring, optagelsesprøver eller en motiveret ansøgning.
Københavns Professionshøjskole har cirka 19.000 studerende, hvoraf 35 procent er optaget via kvote 2.
Nøgleord
Kontakter
Michael AndersenPressechef
Tlf:23445383micn@kp.dkBilleder
Fakta om Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole (KP) er med mere end 19.000 studerende en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. KP uddanner fremtidens pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. I alt udbyder vi 23 praksisnære videregående uddannelser – også kaldet professionsbacheloruddannelser.
Hos os er livslang læring og karriereveje særligt i fokus. Det betyder, at vi har et rigt udbud af videreuddannelser, ligesom vi også tilbyder merit- og sporskifteuddannelser, som typisk tages senere i livet. Derudover bedriver vi praksisnær og anvendelsesorienteret forskning inden for de områder, vi uddanner i og til. På den måde udvikler vi ny viden, som bruges i vores undervisning, bidrager til udvikling af vores fagprofessioner og er med til at løse nogle af samfundets største udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Årets Underviser 2026: God undervisning opstår, når der sker noget mellem mennesker i rummet4.6.2026 11:08:40 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Isa Neimann Thomasen fra bioanalytikeruddannelsen modtager KP-prisen for Fremragende Undervisning 2026. Hun hyldes blandt andet for sin evne til at skabe et trygt, engagerende og fagligt stærkt læringsmiljø for de studerende.
Enighed på tværs af skoler, forskning og erhvervsliv: Ny regering sætter stærk retning for teknologiforståelse3.6.2026 07:11:56 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre vil udarbejde en national strategi for brugen af kunstig intelligens i skole- og uddannelsessektoren. Det vækker stor opbakning blandt elever, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt erhvervslivet.
Efter 36 år på læreruddannelsen: “Det her er den bedste læreruddannelse, jeg har oplevet”13.5.2026 05:30:00 CEST | Aktuelt
Efter mere end tre årtier på læreruddannelsen siger institutchef Lis Madsen farvel til KP. Hun forlader en sektor, der har forandret sig markant – men hun gør det med en klar overbevisning: Den nye læreruddannelse er den stærkeste, hun har oplevet.
Ny rapport: Hver anden offentlige mellemleder overvejer at stoppe12.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lederne har et stort ansvar for medarbejdere og for børn, patienter og andre borgere – men alt for lidt indflydelse på deres arbejde.
Ny bestyrelse på Københavns Professionshøjskole5.5.2026 08:11:15 CEST | Pressemeddelelse
Trine Ladekarl Nellemann ny formand – fokus på den gode undervisning og dagligdag for KP’s studerende og medarbejdere samt på brobygning og flere studerende til professionsuddannelserne
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

