Varm vinter i Grønland blev koldere i februar
16.3.2026 08:00:00 CET | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
Efter en varm åbning på vinteren faldt temperaturerne i løbet af februar, og flere steder endte vinteren tættere på det normale – selvom mange vejrstationer stadig lå i den varme ende.

Vinteren 2025–2026 i Grønland begyndte med markant varme og flere temperaturrekorder langs vestkysten. Men i løbet af februar faldt temperaturerne generelt, og det trak vinterens samlede temperaturgennemsnit ned flere steder.
Derfor blev det kun ved én ny varme-vinterrekord.
I Narsarsuaq blev vinteren den varmeste målt siden 1873, mens Ilulissat endte på niveau med den tidligere varmerekord fra 1929 med en middeltemperatur på –6,0 grader.
Flere andre målestationer som Aasiaat, Kangerlussuaq, Sisimiut og Qaqortoq fik en vinter, der endte blandt de tre varmeste i måleserierne.
– Den kolde afslutning på februar gav vintervejret en slags slutspurt og gjorde, at den ellers meget varme vinter flere steder endte tættere på det normale, siger klimatolog Caroline Drost Jensen, der overvåger de grønlandske vejrmålestationer.
Tør vinter
Vinteren var samtidig usædvanligt tør.
Alle målestationer målte mindre nedbør end normalt, og i Kangerlussuaq faldt der slet ingen nedbør i løbet af februar – den tørreste februar siden målingerne begyndte i 1976.
Iskoldt på midten
Selvom februar trak temperaturerne ned, var vinteren som helhed stadig varmere end normalt ved størstedelen af stationerne.
I februar var temperaturerne især over normalen langs vestkysten, mens flere stationer på østkysten havde temperaturer under normalen.
Inde midt på Indlandsisen nåede de laveste temperaturer i februar endda meget langt ned, da vejrstationen ved Summit målte –65.3 grader den 24. februar. Det er en ny rekordlav minimumstemperatur for Summit.
En krølle på kulden
Summit vejrstation kalder altid på særlig opmærksomhed, da den ligger et unikt midt inde på Indlandsisen. Kun få samler vejrobservationer i den del af verden.
DMI’s egen station lukkede i 2018. Derefter begyndte DMI at anvende data fra National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA). I perioden 2008-2018 er der data fra begge stationer. De to dataserier er endnu ikke blevet sammenlignet.
– Jeg er næsten sikker på, at der gemmer sig rekorder i NOAAs data, fordi de måler hyppigere, end DMI gjorde, siger Caroline Drost Jensen.

Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkOm Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Mere sne får Antarktis til midlertidigt at vokse13.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2020 er den samlede ismasse i Antarktis steget, fordi øget snefald opvejer tab af is til havet. Et nyt studie med bidrag fra DMI forklarer udviklingen med ændrede vejrmønstre og flere atmosfæriske floder og er publiceret i Nature Communications.
Nem adgang til DMI’s forskning og forskere8.4.2026 11:30:46 CEST | Pressemeddelelse
På DMI er der 100 forskere med mere end 23 forskellige nationaliteter. Nu samles viden om forskningen på DMI på dmi.dk for at styrke synlighed og adgang. Den nye integrerede forskningssektion skal gøre det lettere for andre forskere, samarbejdspartnere og journalister at få overblik over DMIs forskere, forskningsprojekter og videnskabelige publikationer.
Årets tørreste måned står for døren – ifølge statistikken31.3.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
”Sometimes it snows in April” – et velkendt udtryk, der indfanger månedens omskiftelige vejr. Men selv om april kan byde på både sne, sol og regn, viser statistikken, at det faktisk er årets tørreste måned i Danmark.
Vejrdata giver bedre priser på fjernvarme på Fyn30.3.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fjernvarme Fyn bruger DMI’s Data til at forudsige fynboernes varmebehov. Det giver mere præcis planlægning, stabile varmepriser og mindre spild i energisystemet.
Kragetæer fra gamle årbøger gør gavn i marken17.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årbøger med 40 millioner vejrobservationer fra Danmark, Færøerne og Grønland tilbage fra 1873 er forvandlet til dataserier med hjælp af kunstig intelligens. Kommuner, erhvervsliv og landbrug kan anvende den nye viden hentet i årbøgerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum