Lægeforeningen

Halvdelen af danskerne oplever ulighed i sundhed

16.3.2026 12:00:00 CET | Lægeforeningen | Pressemeddelelse

Del

Ny undersøgelse fra Lægeforeningen viser, at social og geografisk ulighed præger danskernes oplevelse af sundhedsvæsenet. Nu opfordrer lægerne politikerne til at handle.

Der er kun en uge tilbage af valgkampen, men danskernes sundhed fylder for lidt i debatten, mener Lægeforeningen.

Det er overraskende. For halvdelen af danskerne oplever, at der er ulighed i sundhed i Danmark. Det viser en ny repræsentativ undersøgelse fra Lægeforeningen. Derfor opfordrer Lægeforeningen nu politikerne til at prioritere en ambitiøs indsats mod ulighed i sundhed.

”Når 50 procent af danskerne oplever ulighed i sundhed, er det et tydeligt signal om, at noget ikke fungerer, som det skal. Sundhedsvæsenet skal være til for alle, og derfor er det en politisk opgave at tage fat på ulighed i sundhed,” siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.

Ifølge undersøgelsen peger danskerne især på geografiske og sociale forskelle som de vigtigste årsager til ulighed i sundhed.

”I Danmark skal din adgang til behandling ikke afhænge af, hvor i landet du bor. Vi er et lille land, og derfor bør det også være muligt at sikre adgang til læger og speciallæger for alle danskere,” siger Camilla Rathcke.

Samtidig mener Lægeforeningen, at politikerne bør gøre mere for at forbedre folkesundheden og mindske den uacceptable ulighed i sundhed.

”Som læger har vi svært ved at forstå, hvorfor danskernes sundhed og helbred ikke fylder mere i valgkampen. Der er mange politiske beslutninger, som kan forbedre folkesundheden og mindske den uacceptable ulighed i sundhed,” siger Camilla Rathcke.

Lægeforeningen fremlægger derfor en række forslag til, hvordan ulighed i sundhed kan mindskes.

Politikforslag der kan mindske ulighed i sundhed

  • Alle borgere skal have adgang til en speciallæge uanset hvor i landet de bor.

  • Egenbetaling på nødvendig medicin bør indkomstgradueres eller afskaffes.

  • Der bør vedtages en ambitiøs folkesundhedslov med klare mål for danskernes sundhed.

  • Det skal være lettere for danskerne at leve sundt gennem stærkere forebyggelse og bedre behandlingstilbud.

Nøgletal om ulighed i sundhed

  • 50 % af danskerne oplever ulighed i sundhed.

  • Geografisk og social ulighed er de vigtigste årsager til ulighed i sundhed ifølge danskerne.

  • 37 % mener, at politikerne bør prioritere lige adgang til kvalificeret behandling.

  • 83 % mener, at det er en vigtig politisk opgave at sikre sundhedspersonale i hele landet.

Lægeforeningens undersøgelse er lavet i samarbejde med Rud Pedersen.

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra Lægeforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lægeforeningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye