Fra Middle-earth til mørke galakser: Emmy- og BAFTA-vinder Bear McCreary indtager Pumpehuset
16.3.2026 12:00:00 CET | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse
Manden bag nogle af de mest ikoniske soundtracks fra film, tv og spil kommer til København den 2. august 2026. Bear McCreary bringer sit storslåede univers af episke temaer, tunge guitarer og filmisk drama til Pumpehuset i en koncert, hvor publikum kan opleve skaberen af musikken til blandt andet The Lord of the Rings: The Rings of Power, God of War, Outlander og meget mere.

Når Bear McCreary går på scenen, træder publikum ind i et musikalsk univers, de allerede kender. Hans kompositioner har sat lyd til nogle af de største fortællinger i moderne populærkultur og skabt øjeblikke, der har fået millioner af mennesker til at holde vejret foran skærmen eller lægge controlleren et øjeblik for bare at lytte.
Hans arbejde spænder fra storslåede tv-serier som The Lord of the Rings: The Rings of Power, Foundation, Outlander og The Walking Dead til film som Godzilla: King of the Monsters og den Oscar-nominerede dokumentar Crip Camp.
Priserne har også fulgt trop. Tre Emmy Awards, to BAFTA-priser og et væld af internationale filmpriser vidner om en komponist, der konstant flytter grænserne for, hvad et soundtrack kan være. I 2024 tog han endnu et skridt ud i nye musikalske territorier med The Singularity, et hårdtslående konceptalbum skabt sammen med rockikoner som Slash, Serj Tankian og Corey Taylor.
Den 2. august 2026 får publikum i Pumpehuset mulighed for at opleve dette univers helt tæt på, når Bear McCreary bringer The Singularity til København i en koncert, der lover både filmisk storhed og rockens rå energi.
BILLETINFORMATION
- Billetpris: 240 kr. + 45 kr. billetgebyr
- Ordregebyr: 15 kr. pr. transaktion
BILLETSALG
- Officielt billetsalg starter:
Onsdag 18. marts kl. 12.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk - Mobile-only billetter: Billetter kan kun vises og bruges via mobilen. Ingen printede billetter.
Begrænsninger
- Max. 10 billetter pr. køb
OM BEAR MCCREARY
Bear McCreary er en amerikansk komponist og recording artist, kendt for sine storslåede og genreoverskridende soundtracks til film, tv-serier og videospil. Han slog for alvor igennem med musikken til Battlestar Galactica og har siden skabt ikoniske scores til blandt andet The Lord of the Rings: The Rings of Power, Outlander, Foundation, The Walking Dead og Godzilla: King of the Monsters. I spilverdenen har hans arbejde på God of War og God of War Ragnarök indbragt både BAFTA-priser og Grammy-nomineringer.
Med tre Emmy Awards, et væld af internationale priser og samarbejder med kunstnere fra både rock, pop og klassisk musik er Bear McCreary en af nutidens mest markante og alsidige komponister. Hans musik er kendt for at forene filmisk orkesterkraft, eksperimenterende lyduniverser og en rå energi, der gør hans værker lige så stærke på scenen som på skærmen.
FØLG BEAR MCCREARY HER:
Nøgleord
Kontakter
PresseLive Nation
presse@livenation.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
JONATHAN spiller i STORE VEGA d. 17. marts 202714.4.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
JONATHAN STORE VEGA 17. MARTS 2027
Benjamin Hav inviterer hele Danmark til folkefest i Parken i 202714.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Benjamin Hav og Familien har de seneste år brudt rammerne for, hvad en koncert er. Lørdag den 3. juli 2027 løfter de endnu en gang barren for galskaben og inviterer Danmark til en kæmpe folkefest på landets nationalstadion. Koncerten bliver Benjamin Hav & Familiens største til dato og markerer en ny milepæl for et af landets stærkeste og mest originale livenavne. Billetsalget starter fredag kl. 10.00!
Liam St. John på Hotel Cecil i 2026!13.4.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev sammensmeltende soul, country og rock med Liam St. John på Hotel Cecil den 15. juni 2026!
Fra Dublin til Pumpehuset: The Scratch spiller 9. December13.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det irske firemandsband The Scratch spiller i Pumpehuset den 9. december 2026. Med deres særlige blanding af akustisk og elektrisk lyd, folk og metal, og et ry for intense livekoncerter, er der lagt op til en aften, hvor alt kan ske. Med sig har fantastisk DUG som support!
NOAH KAHAN: THE GREAT DIVIDE TOUR I ROYAL ARENA LØRDAG 28. NOVEMBER 20269.4.2026 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
NOAH KAHAN ANNONCERER THE GREAT DIVIDE WORLD TOUR med internationale datoer i Australien, New Zealand, Storbritannien og Europa til efteråret
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum