Natklub lukket
13.3.2026 13:21:32 CET | Københavns Politi
Vi måtte i sidste weekend lukke en større fest på en natklub i Indre By, da der ikke var ordentligt styr på sikkerheden. Vores besøg natten til lørdag og igen natten til søndag viste, at døren til flugtvejen ikke kunne åbnes, og en anden udgang var spærret af byggematerialer. Den slags kan i tilfælde af brand føre til meget farlige situationer, og sagen er givet videre til Hovedstadens Beredskab, som er brandmyndighed på området. Vi følger op med nye tilsyn, og stedets ejer risikerer en bøde.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Københavns Politi
Tyveri fra fitnesscentre13.3.2026 10:25:43 CET | Myndighedsmeddelelse
Efter flere anmeldelser om tyverier i fitnesscentre, hvor gerningsmændene har brudt ind i brugernes skabe, mens de træner, blev vi i går kontaktet af et center på Amager. Her mistænkte personalet to personer. Da vi kom frem, kunne den ene genkendes som mulig gerningsmand til et tyveri i et andet center den 5. marts. Begge mænd, der er rumænske statsborgere på 30 år, blev anholdt og fremstilles i dag i grundlovsforhør sigtet for forsøg på tyveri. Den ene sigtes også for tyveriet den 5. marts.
19 cyklister fik bøde i målrettet kontrol12.3.2026 10:51:45 CET | Myndighedsmeddelelse
Færdselsafdelingen var onsdag eftermiddag på målrettet færdselskontrol ved Peter Fabers Gade. Det var på baggrund af en borgerhenvendelse, at færdselsafdelingen var til stede, og det blev desværre til 19 sigtelser af cyklister for ikke at respektere skiltningen om indkørsel forbudt.
To mænd på 59 og 75 år varetægtsfængslet for narkotikasalg11.3.2026 14:25:56 CET | Myndighedsmeddelelse
To mænd på 59 og 75 år med hhv. tyrkisk og dansk statsborgerskab, er her til formiddag blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg, hvor begge blev varetægtsfængslet. Den 59‑årige fik fire uger, mens den 75‑årige fik 14 dage. De to mænd blev i går anholdt ved en aktion, hvor Københavns Politi ransagede en adresse i Hvidovre og bl.a. beslaglagde en større mængde heroin og kokain. Der blev ligeledes fundet et større kontantbeløb, som menes at stamme fra narkotikasalg.
Stor øvelse de kommende torsdage11.3.2026 13:21:16 CET | Myndighedsmeddelelse
I morgen torsdag og på næste torsdag gennemfører vores kolleger på Vestegnen en stor øvelse, hvor der vil være en hel del synligt politi til stede. Øvelsen finder blandt andet sted ved Danshøj Station og kan i perioder påvirke trafikken lokalt: https://politi.dk/koebenhavns-vestegns-politi/nyhedsliste/stor-politioevelse-ved-tre-sstationer-og-broendby-stadion/2026/03/11
Målrettet indsats efter lommetyve11.3.2026 12:53:11 CET | Myndighedsmeddelelse
De tre rumænske statsborgere blev til dagens grundlovsforhør idømt en straksdom på 40 dages fængsel og udvist af Danmark med et indrejseforbud gældende i seks år. De modtog alle dommen.
