Historisk ringe tal for udredning: Børneliv går i stå, og familier går i stykker

Kun 16 procent af børn og unge, som havde brug for hjælp i børne- og ungdomspsykiatrien, blev udredt til tiden i 2025. Det viser tallene, som Sundhedsdatabanken offentliggjorde fredag morgen. I 2024 blev 22 procent udredt til tiden.  

Regner man på den gennemsnitlige ventetid på udredning, var den sidste år 163 dage og i 2024 146 dage, til trods for, at loven gav børn og unge ret til udredning inden for 30 dage. De to tal er vægtede gennemsnit, altså en beregning, der tager højde for antallet af forløb. 

“Det er svært at blive ved med at se så ringe tal. Hver eneste dag er der børn og unge i Danmark, som ikke kommer i skole, som isolerer sig og glider længere væk fra det liv, de havde. De og deres familier venter desperat på at få svar og ikke mindst hjælp,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold. 

Region Midtjylland skraber fortsat bunden 

Udover det ringe landsgennemsnit viser tallene store indbyrdes forskelle fra region til region. I Region Midtjylland er man fortsat bundskraber med en overholdelse på 8 procent, Region Sjælland overholder 14 procent, Region Hovedstaden 18 procent, Region Syddanmark 21 procent, og bedst i landet ser det ud i Region Nordjylland, hvor 23 procent af børnene bliver udredt til tiden. Med andre ord venter 77 procent af børnene fortsat for længe i den region, der gør det bedst.  

Uvished og mangel på hjælp har store konsekvenser 

Marianne Skjold anerkender, at tallene på landsplan er blevet en smule bedre fra 3. kvartal 2025 til 4. kvartal 2025. Andelen af børn, der er udredt til tiden, er på landsplan steget fra 15 procent til 19 procent, og i sidste kvartal har godt 900 flere børn været igennem udredning. Men det er fortsat otte ud af ti børn med behov for hjælp, der venter alt for længe i uvished. 

“Imens går børneliv i stå, og familier går i stykker. Det ved vi,” siger hun med henvisning til den undersøgelse  blandt forældre til børn med psykiske vanskeligheder, Psykiatrifonden har udarbejdet.  

Den viser, at 84 procent af forældrene oplever alvorlige sideeffekter af barnets situation og manglen på hjælp. Sideeffekter som brud, skilsmisse, økonomiske vanskeligheder, belastningsreaktioner eller at miste sit arbejde. 

Håber at ny rettighed frigør tid 

1. januar i år fik børn og unge en ny ret til udredning og behandling inden for 60 dage. Det betyder, at udredning skal være gennemført og eventuel behandling sat i gang inden for fristen. 

De første tal for, hvordan det går med den nye ordning, kommer til juni, og dem ser Marianne Skjold frem til med en blanding af håb og forbehold: 

“Den nye rettighed kan blive et fremskridt, men vi skal følge tæt, om børn faktisk får hjælp hurtigere. Vi håber, at den nye rettighed frigør tid til at få flere igennem. Den rummer også muligheden for at sætte behandling i gang allerede under udredning. Vi havde gerne set, at det var et krav, men vi håber, at det sker i mange tilfælde,” siger hun. 

Behandling under udredning kunne fx være kognitiv adfærdsterapi, som har dokumenteret effekt på flere psykiske sygdomme og tilstande.  

“Det kan styrke børn og unges mulighed for at få det bedre hurtigt og komme tilbage til et liv med skole, venner og familie, frem for som i dag at blive overladt til ingenting,” siger Marianne Skjold. 

For raske til det ene, for syge til det andet 

Tal for afviste henvisninger fra sidste år understreger behovet og presset på børne- og ungdomspsykiatrien. Næsten hvert tredje barn, der får en henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien, bliver afvist. Det svarer til godt 8000 børn. Det viser en aktindsigt, som Politiken skrev om for nylig. 

Det sætter familier i en svær situation. Barnet kan være for sygt til at klare sig uden hjælp, men får samtidig ikke adgang til den specialiserede behandling. 

“Med andre ord bliver døren lukket allerede, før børnene når frem. Samtidig vurderer kommunerne, at mange af børnene har for tunge problemer til, at de kan hjælpe dem der. Så de er for raske til det ene og for syge til det andet. Det er en fuldstændig urimelig og umulig situation at sætte familier og deres børn i,” siger Marianne Skjold.  

Brug for løsninger i ventetiden

Med tiårsplanen for psykiatrien fra maj 2025 blev der afsat godt 280 millioner kroner til mere kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien. 

Investeringerne skal stabilisere et område, der i mange år har haft for få ressourcer, men det vil kræve langt mere at rette op på børne- og ungdomspsykiatrien. 

”De store investeringer er nødvendige, men de løser ikke problemerne fra den ene dag til den anden. Derfor må vi gøre alt, hvad vi kan, for de børn og unge, der står og venter lige nu,” siger Marianne Skjold. 

Derfor mener hun, at endnu flere løsninger skal i spil.  

"Der er brug for midlertidige løsninger, mens de langsigtede investeringer begynder at virke. Det kunne fx være at arbejde endnu mere med at få voksenpsykiatere til at hjælpe nogle af de ældste børn og unge,” siger hun med henvisning til en forsøgsordning i Region Hovedstaden.  

Der skal flere psykiatriplaner til

Marianne Skjold er glad for, at der er begyndt at komme politiske udmeldinger om flere psykiatriplaner i fremtiden. 

“Selv om det er valgkamp lige nu, og der er mange løfter og udspil i luften, så tror jeg på, at alle politikere kan se, at vi kun lige er gået i gang med at stabilisere psykiatrien. Når det er gjort, skal vi bygge op og udvikle, og det kan vi kun med flere midler og flere planer,” siger hun.