4.000 år gamle lertavler gemte på magiske besværgelser… og ølregninger

Mennesker fra oldtidskulturer i Irak og Syrien begyndte for omkring 5.200 år siden at indgravere skrifttegn på tavler af ler. Dette nye kommunikationssystem gjorde det efterhånden muligt at udvikle avancerede bysamfund med komplekse administrative systemer.

Nationalmuseet har gennem 100 opbygget en stor samling af disse tidlige historiske kilder, der er skrevet med såkaldt kileskrift på for længst uddøde sprog. Samlingen har Ikke været undersøgt i nyere tid, men nu har forskere fra museet og Københavns Universitet gennem et forskningssamarbejde for første gang analyseret, identificeret og digitaliseret alle de oldgamle tekster i projektet Gemte Skatte: Nationalmuseets Kileskriftsamling.

Nej til hekse i Hama

Da forskerne begyndte at undersøge samlingen nærmere, viste det sig, at den indeholdt meget forskellige typer af tekster, lige fra regnskaber og breve til medicinske behandlinger og magiske besværgelser.

En lille gruppe tekster stammer fra den syriske by Hama, som blev udforsket af en dansk ekspedition i 1930’erne. I år 720 f.Kr. blev byen ødelagt og plyndret af assyriske krigere, som tog tyvekosterne med hjem til hovedbyen Assur i det nuværende Irak. I skyndingen glemte de dog nogle af skrifttavlerne, og de ligger i dag på Nationalmuseet.

-  De tekster i samlingen, der stammer fra Hama, er næsten 3.000 år gamle og omhandler medicinske behandlinger og magiske besværgelser. De var blevet efterladt i resterne af det, som vi mener må have været et større tempelbibliotek. Alle andre tekster var væk, fortæller assyriolog Troels Pank Arbøll, som har været del af Gemte Skatte.  

Ifølge forskeren er Hama-teksterne helt unikke, da der stort set ikke er fundet andre kiletekster om disse emner fra samme region i denne periode. Og særligt en tekst påkaldte sig hans opmærksomhed:

- En af lertavlerne viste sig at indeholde et såkaldt antihekseritual, som var enormt vigtigt for kongemagten i Assyrien, fordi det havde den fantastiske egenskab at kunne afværge den dårligdom, fx politisk ustabilitet, der kunne overgå en konge, siger Troels Pank Arbøll

Ritualet, der varede en hel nat, inkluderede afbrænding af forskellige små figurer i voks og ler, mens en eksorcist fremsagde en række faste besværgelser. På grund af ritualets centrale rolle i Assyrien er det også overraskende for forskerne at finde netop den tekst så langt fra hovedbyen i det assyriske rige samt de rige skriftkulturer i Babylonien. Hama befandt sig nemlig langt ude i periferien af disse områder.

Kongelister, breve og bureaukrati

Blandt samlingen har forskerne fundet et eksemplar af en meget berømt kongeliste, som beskriver mytiske og historiske konger.

Det er et vigtigt politisk dokument, som beskriver konger helt tilbage fra før syndfloden. Lige præcis den tavle, der findes på Nationalmuseet, er en skoletekst, og den nævner konger, som regerede i slutningen af det 3. årtusinde før Kristi fødsel. Andre eksemplarer nævner også sagnkongen Gilgamesh, som nogle måske kender fra det berømte Gilgamesh-epos.

- Derfor er denne kongeliste et af de få levn, vi har, som tyder på, at Gilgamesh måske fandtes i virkeligheden. Vi anede ikke, at vi havde en kopi af den liste herhjemme. Det er ret spektakulært, fortæller Troels Pank Arbøll.

En anden gruppe tekster i samlingen stammer fra de danske udgravninger af Tell Shemshara i 1957 i det nuværende nordlige Irak. Teksterne fra Tell Shemshara består af en brevveksling mellem en lokal leder og en assyrisk konge fra cirka 1800 f.Kr. og en række administrative dokumenter, som sammen med mange andre af sin slags fra diverse perioder, var en væsentlig del af grunden til, at kileskriften oprindelig blev opfundet.

- Rigtig mange af de kileskrifttavler, vi har i dag, vidner om et højt udviklet bureaukrati. Man havde simpelthen brug for at holde styr på de avancerede samfund, man var ved at opbygge, og vi har fundet en stor mængde kileskrifttavler med lavpraktisk indhold, fx regnskaber og lister over varer og mandskab. Det er derfor heller ikke så overraskende, at en af tavlerne i Nationalmuseets samling indeholder noget så hverdagsagtigt som en meget gammel ølkvittering, slutter Troels Pank Arbøll.

 Gemte Skatte: Nationalmuseets Kileskriftsamling ledes af Nicole Brisch (Hamburg Universitet) og Anne Haslund Hansen (Nationalmuseet) og projektet er støttet af Carlsberg Fondet, Augustinus Fonden og Edubba Fonden.

Om kileskrifttavlerne på Nationalmuseet

Nationalmuseets samling af kileskrifttavler viser Danmarks aktive rolle i udforskningen af Mellemøstens kulturarv. Flere af teksterne i samlingen er enestående iblandt de tusindvis af tekster, som verdens specialister har til rådighed.

En markant del af Nationalmuseets samling blev doneret til museet i 1939 af den første kandidat i assyriologi fra Københavns Universitet, Thorkild Jacobsen, som var med til at lægge mange af grundstenene for det moderne fag. 

Nationalmuseets samling består af meget forskellige tekster, hvoraf nogle er mere end 4.500 år gamle. Indholdet af teksterne inkluderer både hverdagsøkonomiske dokumenter og private breve, samt tekster med religiøst, litterært eller magisk/medicinsk indhold.

De videnskabelige undersøgelser af disse tidlige samfund tog for alvor fart i 1800-tallet, hvor tydningen af kileskriften fandt sted, og de første arkæologiske udgravninger blev indledt.

Kileskrift

Teksterne på lertavlerne blev skrevet med kileskrift på nu uddøde sprog som sumerisk og akkadisk.

Skriften blev presset ind i lertavler som små kiler – deraf navnet kileskrift. Den består af standardiserede billeder eller symboler, som oprindeligt mindede om de egyptiske hieroglyffer, og som kan repræsentere hele ord og lyde

Assyrien

Assyrien var et oldtidsrige ved floden Tigris i den frugtbare del af det nuværende nordlige Irak. Assyrien fik navn efter byen Assur, der lå cirka 100 km syd for den irakiske by Mosul. Assyrien er en af de ældste højkulturer, og rigets historie strækker sig fra cirka 2000 til 612 før Kristi fødsel.