Kære lokale treparter: Glem ikke borgerne og turismen i de nye naturområder
16.3.2026 09:56:43 CET | Dansk Kyst- og Naturturisme | Pressemeddelelse
Vi risikerer at forpasse en historisk chance, hvis vi udelukkende fokuserer på hektarer og kvælstof. Ved at planlægge adgang og friluftsliv fra start af, kan vi sikre folkelig opbakning og styrke lokaløkonomien.

Debatindlæg af Jens Hausted, direktør, Dansk Kyst- og Naturturisme og Torbjørn Eriksen, direktør, Friluftsrådet
Ved udgangen af 2025 blev de sidste streger tegnet på den samlede skitse for omlægningen af Danmarks arealer. Nu er tiden kommet, hvor de 23 lokale treparter skal i gang med den konkrete realisering og planlægning.
Medlemmerne af de lokale treparter står derfor lige nu med en historisk mulighed for at skabe mere natur, der udover at gavne miljøet, samtidig kan bringe store folkelige og økonomiske gevinster. Det kræver dog, at vi tænker adgang for borgere og gæster til de nye naturområder ind fra dag ét.
Indtil videre har fokus i høj grad været på klimaeffekter og reduktion af kvælstofudvaskning, frem for det vi ønsker at skabe med de udvalgte arealer. Lad os skabe steder med sammenhæng og mening for både natur og mennesker i stedet for at udvikle monofunktionelle områder. Vores planlægning skal tilgodese naturen og alle, der bor og færdes i den – og lever af den.
Stadig flere danskere søger ud i naturen efter ro og nærvær eller sved på panden og fællesskaber. Vandrestier, udsigtspunkter og åbne vidder tiltrækker som aldrig før, og naturen er blevet et vigtigt frirum i en travl hverdag.
Naturen er også Danmarks topattraktion og blandt de vigtigste rejsemotiver for både danske og udenlandske turister. Med en årlig omsætning på 90,6 mia. kr. er kyst- og naturturismen i Danmark en væsentlig bidragsyder til vækst og udvikling i landdistrikterne.
Flere naturoplevelser for borgere og gæster vil ikke blot skabe flere muligheder for at dyrke friluftslivet og styrke vores livskvalitet og sundhed, men også fremme naturforståelsen. Ved at færdes i naturen, sanse og opleve den, får vi en større bevidsthed om, at det er vigtigt at passe godt på den.
Derfor ser vi hos Friluftsrådet og Dansk Kyst- og Naturturisme frem til, at vi med aftalen om Grøn Trepart har udsigt til mere og vildere natur. Men uden en strategisk plan for adgang og faciliteter risikerer vi, at de mange millioner til ny natur går til smukke, men utilgængelige reservater. Det vil skabe lokal modstand, vi vil gå glip af milliarder i turismeindtægter og svigte de mange danskere, der søger mod naturen.
Beskyttelse og benyttelse er ikke modsætninger – de er hinandens forudsætninger for succes.
Hos Dansk Kyst- og Naturturisme har vi med en række naturnære og strategisk-fysiske udviklingsplaner demonstreret, at naturoplevelser og naturbeskyttelse kan balanceres ved hjælp af strategisk planlægning og rekreativ infrastruktur.
Der skal med andre ord ikke åbnes op for ureguleret adgang. Naturadgang skal ske, hvor det giver mening og kan lade sig gøre i forhold til at sikre en bæredygtig brug af vores natur.
Med de rette faciliteter kan man fx samle brugerne i ankomstpunkter, hvor man kan klæde dem på i forhold til hensigtsmæssig adfærd og stedets særegenhed. Samtidig kan man lede uden om sårbare punkter og iscenesætte særlige naturoplevelser.
Planlægningsprocessen indebærer grundig involvering, faglige analyser og nogle stærke udviklingsprincipper, så alle interesser og hensyn balanceres: lodsejernes, lokalmiljøets, gæsternes og ikke mindst naturens.
Vores opfordring til de 23 lokale treparter er derfor krystalklar:
-
Gør rekreativ infrastruktur til et selvstændigt punkt i jeres lokale aftale. Sæt konkrete mål for stier, faciliteter og adgangspunkter.
-
Afsæt midler til at sikre adgang og formidling, så investeringen i natur også bliver en investering i mennesker og lokal udvikling.
-
Inviter de lokale kræfter med til bordet fra starten for at sikre de bedste og mest bæredygtige løsninger. Den nye natur skal medskabes af folket, det lokale erhvervsliv og gæsterne – som i fremtiden både skal benytte og beskytte den.
Hos Friluftsrådet og Dansk Kyst- og Naturturisme står vi klar til at hjælpe med at realisere det fulde potentiale. Men det kræver, at I griber muligheden nu.
Kontakter
Jens HaustedDirektør
Tlf:+45 2332 9009jha@kystognaturturisme.dkFakta om Dansk Kyst- og Naturturisme
Dansk Kyst- og Naturturisme er en erhvervsdrivende fond, der har til formål at udvikle kyst- og naturturismen i Danmark. Organisationen sætter en fælles agenda for udviklingen med vision, ambition, retning, prioritering og fokus og medvirker til at skabe konkurrencedygtighed, innovativ udvikling og bæredygtig vækst i kyst-og naturturismen. Konkrete aktiviteter udføres inden for rammerne af Handlingsplan for kyst- og naturturismen i Danmark.
Se mere på www.kystognaturturisme.dk
Fakta om Friluftsrådet
Friluftsrådet er en selvstændig, ikke-statslig paraplyorganisation, som samler mere end 80 organisationer. Friluftsrådet varetager det samlede friluftslivs interesser. Organisationen arbejder for at inspirere danskerne til mere friluftsliv og samtidig forbedre muligheder og vilkår for frilufts- og naturoplevelser – i en rig natur, der er værd at opleve.
Se mere på www.friluftsraadet.dk
Følg pressemeddelelser fra Dansk Kyst- og Naturturisme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Kyst- og Naturturisme
Millionpulje skal accelerere turismeudviklingen i hele landet16.3.2026 13:14:24 CET | Pressemeddelelse
I september afsatte regeringen 43 millioner kroner af turismereserven til strategisk udvikling af kyst- og naturturismen. Nu igangsættes arbejdet med at udmønte midlerne til initiativer, der kan sætte skub i den bæredygtige vækst i dansk turisme.
Fælles retning for fremtidens naturnære overnatning: Nu starter arbejdet med en national handlingsplan18.12.2025 09:50:05 CET | Pressemeddelelse
Den klassiske campingferie gennemgår en transformation, hvor nye gæstetyper søger både luksusglamping og friluftsliv. For at imødekomme efterspørgslen og sikre en strategisk udvikling igangsætter Dansk Kyst- og Naturturisme nu arbejdet med en national handlingsplan for naturnær overnatning.
Iværksætter solgte sin million-succes: Rettidigt salg var nøglen til næste vækstkapitel12.12.2025 09:05:26 CET | Pressemeddelelse
Efter syv års succes og en omsætning på +10 mio. kr. har stifter Christian Markedal solgt sin tech-virksomhed, DigitalGuest, for at sikre yderligere vækst. Salget til en svensk konkurrent for et tocifret millionbeløb skaber nu en ny, markedsledende aktør i Norden.
Nyt initiativ vil bygge bro mellem den moderne rejsende og de nære naturoplevelser4.12.2025 10:51:29 CET | Pressemeddelelse
Nye naturinteresserede målgrupper vokser frem – og de ønsker at rejse bæredygtigt og bekvemmeligt. Det åbner nye muligheder for at løfte de nære naturoplevelser og udvikle attraktive tilbud af internationalt format. Med projektet ’The Great Nearby’ skal potentialet forløses.
Grøn trepartsaftale kan styrke friluftslivet og landdistrikterne20.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark står over for historiske investeringer i naturen. Med et nyt inspirationskatalog viser Dansk Kyst- og Naturturisme, hvordan naturhensynet kan balanceres med naturoplevelser til glæde for borgere, gæster og erhverv i landdistrikterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum