3F kræver mere kontrol efter TV2-afsløringer om ulovligt asbestarbejde
13.3.2026 07:09:23 CET | 3F | Pressemeddelelse
Nye TV2 afsløringer viser, at autoriserede virksomheder bryder reglerne for asbestarbejde. 3F kræver mere kontrol, hårdere straffe og et opgør med indkapsling af asbest.

Det er rystende billeder, som TV2 i dag bringer af, hvordan autoriserede virksomheder udfører dybt uforsvarligt asbestarbejde, der bryder alle regler. Op mod 300 danskere dør hvert år af asbestrelaterede sygdomme, og derfor vækker TV2’s afsløringer stor bekymring i 3F. Afsløringen viser, at mørketallet for det livsfarlige arbejde, stadig er stort trods den nye autorisationsordning.
- Det er dybt rystende, det som TV2 i dag kan afsløre, og skandaløst, at der er virksomheder, der er så uforsvarlige i arbejdet med asbest. Det koster menneskeliv, men jeg er desværre ikke overrasket over, at der stadig er brodne kar i nedrivningsbranchen. Der er desværre stadig mennesker, som vil se stort på alle forholdsregler og sætte liv på spil for at få flere penge i kassen, siger Claus von Elling, formand for Byggegruppen i 3F.
På trods af de politiske tiltag, der allerede er taget, viser afsløringerne, at der stadig er behov for markante forbedringer. 3F har tre konkrete forslag, til hvordan man kan forebygge flere af disse sager.
- Der er brug for markant mere kontrol. Hvis politikerne vil redde liv, skal der sættes flere midler af til arbejdstilsynet, så de kan øge kontrollen og oprette en fokuseret taskforce, der kun tager sig af kontrol med asbest.
- For det andet, skal der straffes markant hårdere for brud på disse regler. Politikerne har lyttet til os og åbnet for brugen af fængselsstraf, men vi mangler at se, at domstolene gør brug af andet end bøder.
- For det tredje er der brug for en plan for et asbestfrit Danmark. Asbest skal fjernes, hver gang der renoveres og der skal være en tilskudspulje til fjernelse til private. Indkapsling skal forbydes, fordi det blot sender aben videre til fremtidige bygningsarbejdere og fremtidige ejere af bygningerne, siger Claus von Elling.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
3F: Regeringen vil levere et meget stærkere arbejdsmarked3.6.2026 16:03:53 CEST | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag rummer en lang række tiltag til fordel for lønmodtagerne. Finansiering må ikke vende den tunge ende nedad.
3F: Stærkt at regeringen løfter tidlig pension2.6.2026 17:16:49 CEST | Pressemeddelelse
Ydelsen bliver hævet med 3.000 kroner om måneden, og den planlagte forhøjelse af aldersgrænse per 1. januar 2027 bliver droppet.
Brems boligpriserne. Styrk mobiliteten & statskassen15.5.2026 08:33:49 CEST | Pressemeddelelse
3F’s forbundsformand opfordrer politikerne til at bremse de voldsomme boligprisstigninger omkring de største byer, da det bl.a. tvinger lavtlønnede danskere til at bo i stadig længere afstand fra de økonomiske og jobmæssige vækstcentre. ”Længere transporttid og større transportomkostninger til jobbet og en dårligere balance mellem arbejds- og familieliv gør det mindre attraktivt for vores medlemmer at søge ledige jobs hos virksomheder i og omkring de største byer,” siger Henning Overgaard. Sammenhængen mellem bolig- og arbejdsmarkedet er bl.a. påvist af OECD, som peger på, at de er tæt forbundne kar. Boligpriserne påvirker således lønmodtagernes mobilitet og fleksibilitet (https://bit.ly/4wv6Px2). 3F’s formand offentliggør i den forbindelse en række boligpolitiske forslag, der bl.a. kan bremse prisstigningerne i de dyreste boligområder og modvirke et mere begrænset arbejdsudbud for virksomheder i de samme områder (https://bit.ly/3RG6PKw). Samtidig er forslagene socialt afbalancerede, o
Lærlingelinjen åbner 4. maj: Byggeriets parter klar med samlet indsats for trivsel og trygge oplæringsmiljøer4.5.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny og uvildig rådgivningslinje åbner for lærlinge i byggeriets uddannelser, hvor de nemt og fortroligt kan få hjælp, hvis de mistrives eller oplever problemer i oplæringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum