Oxfam: De rigeste danskere er markant rigere end hidtil antaget
16.3.2026 06:00:00 CET | Oxfam Danmark | Pressemeddelelse
Nye tal fra Økonomiministeriet slår fast, at den rigeste ene procent af den danske befolkning samlet har 237 mia. kr. mere, end hidtidige opgørelser har vist.
De rigeste danskere har samlet en meget større formue end hidtil antaget. Det viser tal fra Økonomiministeriet, som Oxfam Danmark har analyseret.
Den rigeste ene procent af befolkningen, der er centrum for debatten om formueskat herhjemme, har samlet 237 mia. kroner mere, end tidligere opgørelser har vist.
Det betyder, at en gennemsnitsperson blandt den rigeste ene procent af danskerne havde værdier for 68,3 mio. kr. i 2024 – hvilket er mere end 10 mio. kr. mere pr. person end hidtil antaget.
”Det er nogle markante tal, der tydeligt viser, at størrelsen på de rigeste danskeres formuer er blevet undervurderet i statistikkerne,” siger Rune Møller Stahl, der er ulighedsanalytiker i Oxfam Danmark.
Undervurderingen af de allerrigestes formuer skyldes, at Danmarks Statistik af diskretionshensyn opererer med et formueloft over de største formuer i deres statistik. I 2024 var loftet for den samlede nettoformue fastsat til 2,07 mia. kr. Derfor får alle personer, der har en højere formue i registret, nedskrevet formuen til dette beløb i formuestatistikken.
”De nye tal giver et bedre grundlag for debatten om ulighed i formue herhjemme. Med så store formuer følger også magt. Og vi ved fra internationale erfaringer, at demokratiet bliver udfordret, når uligheden stiger,” siger Rune Møller Stahl.
Den rigeste ene procent af befolkningen ejer 29,8 procent af den samlede formue – det vil sige næsten en tredjedel af alle værdier i samfundet.
Oxfam har i årevis arbejdet for at bekæmpe ulighed i Danmark og globalt. En formueskat, som bliver diskuteret i den nuværende valgkamp, er et vigtigt redskab i det, siger Rune Møller Stahl:
”En formueskat kan tage toppen af de rigestes formuer, og pengene kan bruges på nogle af dem, der har mindst i vores samfund,” siger han.
Kontakter
Amanda HolmenPresseansvarlig, Oxfam Danmark
Tlf:28198122aho@oxfam.dkRune Møller StahlUlighedsanalytiker, Oxfam Danmark
Tlf:51344549rms@oxfam.dkVedhæftede filer
Links
Følg pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Trods udmeldinger fragter Mærsk fortsat varer for ulovlige israelske bosættelser7.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse viser, at Mærsk fortsat fragter varer for de ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden på trods af meldinger om det modsatte.
Topdirektørers løn stiger markant hurtigere end almindelige lønmodtageres1.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De ansvarlige i de største danske virksomheder har set deres løn vokse langt hurtigere end almindelige lønmodtageres. Det viser en analyse, som Oxfam har lavet i anledning af arbejdernes internationale kampdag.
Fossilvirksomheder tjener millioner hver dag på energikrisen27.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Enkelte fossile virksomheder ventes at tjene milliarder på den nuværende energikrise, viser en ny analyse. Det understreger behovet for at beskatte virksomhedernes overnormale profitter, mener Oxfam Danmark.
Humanitær statusrapport: Efter seks måneder svigter våbenhvilen i Gaza9.4.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Trump-administrationens fredsplan for Gaza, der er godkendt af FN’s Sikkerhedsråd, er ved at bryde sammen. Det vurderer fem internationale organisationer, der har lavet en humanitær statusrapport seks måneder inde i våbenhvilen.
Den rigeste elite gemmer flere penge i skattely, end den fattigste halvdel af menneskeheden ejer tilsammen2.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ti år efter Panama Papers skjuler verdens allerrigeste fortsat i stor stil deres penge i skattely. Det viser, at der er et stort behov for en koordineret, international plan, mener Oxfam.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum