Valgudspil: Grøn omstilling skal gøre Danmark selvforsynende i en usikker verden
12.3.2026 14:36:35 CET | Drivkraft Danmark | Pressemeddelelse
I en tid med global usikkerhed bør den grønne omstilling også bruges til at styrke Danmarks energimæssige selvforsyning. Det er budskabet i et nyt valgudspil fra Drivkraft Danmark, der opfordrer til at udvikle den danske energiinfrastruktur og skabe stabile rammer for investeringer i grøn energi til transporten.

Verden er i forandring, og det kalder på et Danmark, der kan stå på egne ben. Drivkraft Danmark lancerer nu et valgudspil, der peger på, at vejen til robusthed og selvforsyning går gennem en intelligent grøn omstilling. Ved at videreudvikle den eksisterende energiinfrastruktur og skabe stabile rammevilkår for investeringer i bl.a. produktion af grønne brændstoffer, kan vi i Danmark udvikle en stærk energiforsyning, der gør os mindre afhængige af udenlandsk energi. Det vil samtidigt være investeringer, der skaber og fastholder arbejdspladser uden for de store byer.
”Danmark skal kunne fungere – også når verden ikke gør. Derfor har vi brug for en samlet plan for, hvordan vi fastholder og udvikler de virksomheder, der er afgørende for vores energiforsyning – fra raffinaderier og PtX til elnettet, biobrændstoffer og lagring. Med stabile og konkurrencedygtige rammevilkår kan vi samtidigt tiltrække investeringer i grønne brændstoffer, hvor danske virksomheder allerede står stærkt. Men det kræver, at de ikke mødes af danske særafgifter og regler, der gør omstillingen dyrere end i resten af Europa”, siger direktør i Drivkraft Danmark, Jacob Stahl Otte.
I forlængelse heraf advarer Drivkraft Danmark mod nationale særregler og afgifter, der kan gøre omstillingen dyrere i Danmark end i resten af Europa.
“Hvis Danmark vil gå forrest i den grønne omstilling, skal vi også sikre lige vilkår. Nationale særafgifter og fragmenterede regler kan i sidste ende betyde, at investeringer og arbejdspladser flytter ud af landet,” siger Jacob Stahl Otte.
Samtidig med at rammevilkår skal give plads til virksomhedernes langsigtede investeringer, peger Drivkraft Danmark også på et presserende problem, der rammer danske forbrugere her og nu: Et lademarked i ubalance, der gør det dyrere at være dansker, og som bremser den grønne omstilling af transporten.
”Vi kan glæde os over, at flere og flere elbiler ruller ud på vejene, men vi har kraftigt behov for at få løst problemerne på markedet for opladning. Alt for mange danskere ender i løsninger, hvor de betaler alt for meget i forhold til deres forbrug. Det skyldes ganske enkelt skævvredet konkurrence på lademarkedet, som betyder, at omstillingen bliver alt for dyr,” siger Jacob Stahl Otte.
For at rette op på dette foreslår Drivkraft Danmark en række konkrete indsatser, herunder et forbud mod bundling, hvor bilister låses fast i dyre ladeabonnementer ved køb eller leasing af en elbil. Målet er at gøre den grønne omstilling til en gevinst for både Danmarks sikkerhed og den enkelte danskers pengepung.
Se hele Drivkraft Danmarks valgudspil her: Valg 2026
Kontakter
Jacob Stahl OtteDirektør
Tlf:+45 33 45 65 16jso@drivkraftdanmark.dkSøren Rosenkilde ClausenPolitisk chef
Tlf:+45 33 45 65 12Tlf:+45 53 64 29 31src@drivkraftdanmark.dkBilleder
Drivkraft Danmark er arbejdsgiver- og brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Skævvridning af afgifter kan koste Danmark dyrt31.3.2026 15:42:18 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark opfordrer til en midlertidig justering af brændstofafgifterne, der afspejler virkeligheden i nabolandene. På den måde undgås særbelastning på danske forbrugere og virksomheder, der uhensigtsmæssigt skubber dansk omsætning og grøn investeringskraft over grænsen.
Markant vækst: Lynopladning af elbiler er mere tilgængelig og kraftig end nogensinde før27.3.2026 11:39:14 CET | Pressemeddelelse
Angsten for at løbe tør for strøm på farten er fortid for danske elbilister. Antallet af lynladepladser er seksdoblet på bare tre år og antallet af ladepladser med de særligt kraftige lynladere er tolvdoblet. Det melder Drivkraft Danmark, der repræsenterer ladebranchen, lige op til påsketrafikken.
Ny brancheanalyse fra Drivkraft Danmark: Faglig stolthed driver medarbejderne i branchen20.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
En markant faglig stolthed og en bevidsthed om at løse afgørende samfundsopgaver som forsyning og grøn omstilling, er den primære drivkraft for medarbejderne hos Drivkraft Danmarks medlemmer, som tæller alt fra raffinaderier og servicestationer til det hastigt voksende lademarked.
Debatten om benzinpriser må ikke skygge for den langsigtede omstilling19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Debatten om afgifter på benzin og diesel fylder meget i valgkampen og tager helt forståeligt udgangspunkt i, at det ikke må være for dyrt at være dansker. Det må dog ikke skygge for, at danske forbrugere også på længere sigt skal have sikker og stabil adgang til grøn energi.
Bilvask på villavejen er gift for miljøet23.2.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Frosten er på retur og mange danskere glæder sig nu til en ren bil. Når bilen skal vaskes, er det vigtigt for miljøet, at vi ikke vasker den hjemme på villavejen. En ny undersøgelse fra Drivkraft Danmark viser, at omkring en tredjedel af danske bilejere stadig vasker bilen hjemme, hvilket resulterer i, at over en halv milliard liter urenset vaskevand hvert år ender i naturen!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


