Landbrug & Fødevarer

TV2 viste forkert kort i statsministerduel: Nitratniveau 25 gange under grænseværdi

12.3.2026 14:14:52 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse

Del

Landbrug & Fødevarer kræver en berigtigelse fra TV2 efter en statsministerduel i programmet Topmødet, hvor Cecilie Beck i debatten mellem statsminister Mette Frederiksen og Venstres formand Troels Lund Poulsen, viste hele Danmark et misvisende kort over nitrat i grundvandet.

Kortet der skulle være brugt i TV2s ”Topmødet” “Grundvandsovervågning: Status og udvikling 1989-2024”, side 72
Kortet der skulle være brugt i TV2s ”Topmødet” “Grundvandsovervågning: Status og udvikling 1989-2024”, side 72

”Det højt besungne drikkevand har det faktisk ikke særligt godt.” Sådan sagde TV2-vært Cecilie Beck i duellen mellem Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen i programmet Topmødet. Samtidig fremviste hun et kort, og advarede om, at drikkevandet var hårdt ramt, og næsten ikke til at drikke. Hun henviste til et kort fra GEUS fyldt med røde prikker. Samtidig havde hun en flaske vand med, som hun ikke ville råde kandidaterne til at drikke.

Men det var lodret forkert og blev en stor gimmick.

Det forkerte kort der ses længere nede, gav seerne indtryk af, at store dele af Danmark overskrider grænseværdien for nitrat i drikkevandet. Men kortet viste i virkeligheden noget helt andet.

Det viste - historiske fund af nitrat over 2 milligram pr. liter – ikke overskridelser af den gældende grænseværdi på 50 milligram pr. liter.

Med andre ord: Kortet viste målinger 25 gange under grænseværdien.

Derfor efterlod udsendelsen seerne med et forkert billede af kvaliteten af dansk drikkevand.

Kortet TV2 brugte i udsendelsen

Kortet, som TV2 brugte i debatten, stammer fra GEUS og viser fund af nitrat over 2 mg/l i grundvandet.

Men kortet indeholder historiske målinger, nogle helt tilbage fra 1940’erne og er derfor forkert til at beskrive den aktuelle tilstand i dansk grundvand.

Efter udsendelsen har GEUS også indsat en tydelig disclaimer på kortet:

“Vær opmærksom på, at dette er en ældre fremstilling af data. Det summerede kort er udelukkende baseret på boringer med fund af nitrat over 2 mg/l. Boringer uden nitrat indgår ikke i kortet. Kortet kan derfor ikke anvendes til at vurdere grundvandets generelle tilstand eller drikkevandets kvalitet.” Skriver GEUS.

Viceformand: Medier må bruge data korrekt

Landbrug & Fødevarer har klaget til TV2 over brugen af kortet.

Organisationen mener, at det i en valgkamp er særligt problematisk, hvis misvisende data bliver brugt i en direkte debat mellem statsministerkandidater.

“Landbrug er dansk DNA og det samme er rent drikkevand. Det er vi alle enige om. Og vi er altid klar på at tage en dialog om, hvordan vi sikrer plads til både miljøet, naturen og landbruget. Men jeg synes det er skuffende, at der bliver kørt en kampagne mod landbruget som bygger på forkerte fakta. Det nærmer sig en skandale. Debatten om beskyttelsen af vores drikkevand er vigtig. Hvornår blev det acceptabelt at lade forkerte kort sætte scenen for en så vigtig debat? Vi forventer, at TV 2 korrigerer fremstillingen og tydeligt lægger de korrekte data frem” siger Martin Hjort Jensen, viceformand for Landbrug & Fødevarer.

Krav om berigtigelse

Landbrug & Fødevarer mener, at TV2 bør rette op på sagen.

Ifølge organisationen er debatten om beskyttelsen af drikkevandet vigtig, men den skal føres på et korrekt datagrundlag.

Derfor forventer organisationen TV2 til at bringe en berigtigelse af brugen af kortet i udsendelsen.

Fakta:

Historien kort fortalt

  • Landbrug & Fødevarer har klaget til TV2 over brugen af et misvisende grundvandskort i programmet Topmødet.
  • Kortet viser historiske nitratfund over 2 mg/l – ikke overskridelser af den gældende grænseværdi på 50 mg/l.
  • Nogle af målingerne på kortet går helt tilbage til 1940’erne.
  • GEUS har efterfølgende indsat en disclaimer på kortet, der understreger, at det ikke kan bruges til at vurdere drikkevandets kvalitet eller grundvandets generelle tilstand.
  • Et opdateret kort over nitrat i dansk grundvand findes i rapporten “Grundvandsovervågning: Status og udvikling 1989-2024”, side 72.

Kontakter

Billeder

Kortet, som TV2 brugte i debatten, stammer fra GEUS og viser fund af nitrat over 2 mg/l i grundvandet.
Kortet, som TV2 brugte i debatten, stammer fra GEUS og viser fund af nitrat over 2 mg/l i grundvandet.
Download
Kortet der skulle være brugt i TV2s ”Topmødet” “Grundvandsovervågning: Status og udvikling 1989-2024”
Kortet der skulle være brugt i TV2s ”Topmødet” “Grundvandsovervågning: Status og udvikling 1989-2024”
Download

Om Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder

Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye