Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 10.00
13.3.2026 16:23:48 CET | Østjyllands Politi
Den 23-årige mand blev til dagens grundlovsforhør ved Retten i Aarhus varetægtsfængslet i fire uger frem til fredag d. 10. april. Han nægtede sig skyldig og tog forbehold for at kære kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.
12.3.2026 14:36:22 CET | Østjyllands Politi
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller fredag kl. 10.00 en 23-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for 19 forskellige forhold, herunder vold, trusler, frihedsberøvelse og voldtægt af en 21-årig kvinde, som han har haft en forudgående nær relation til. Den 23-årige mand sad i forvejen fængslet i en anden sag, da han torsdag formiddag kl. 10.28 blev anholdt af betjente fra Østjyllands Politi. Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre til grundlovsforhøret.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Østjyllands Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Østjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Østjyllands Politi
Dagens døgnrapport fra Østjyllands Politi14.3.2026 16:15:05 CET | Myndighedsmeddelelse
Den 29-årige mand, som tidligere blev fremstillet ved Retten i Randers, fik en straksdom på 9 måneders ubetinget fængsel.
Mand stukket med kniv i Aarhus14.3.2026 10:52:50 CET | Myndighedsmeddelelse
Østjyllands Politi modtog natten til lørdag kl. 01.55 en anmeldelse om, at en person var stukket med en kniv på en adresse i Grønnegade i Aarhus C. En 28-årig mand kom alvorligt til skade og har været i livsfare. Sagen efterforskes som drabsforsøg. Området på Grønnegade har gennem natten været afspærret, mens politiet har undersøgt gerningsstedet. Vi hører meget gerne fra vidner med relevante oplysninger til sagen på telefon 114 Vi betragter sagen som en isoleret hændelse. Vagtchef Dion Emdal
Grundlovsforhør ved Retten i Randers kl. 11.3013.3.2026 14:05:46 CET | Myndighedsmeddelelse
Til dagens grundlovsforhør ved Retten i Randers blev den 34-årige mand varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger. I forbindelse med afslutningen på grundlovsforhøret udtalte han sig desuden i diverse nedværdige vendinger mod anklageren, og han vil derfor formentligt også blive sigtet for fornærmelig tiltale mod offentligt ansat, da episoden blev ført til retsbogen. Han nægter sig skyldig og tog forbehold for at kære kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.
Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 11.1513.3.2026 13:59:50 CET | Myndighedsmeddelelse
Den 20-årige mand blev til dagens grundlovsforhør ved Retten i Aarhus varetægtsfængslet i fire uger frem til fredag d. 10. april. Han tog forbehold for at kære kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten og erkendte sig skyldig i egen rolle i sagen.
Har du set Zelina? Hjælp politiet med at komme i kontakt med hende12.3.2026 10:51:19 CET | Myndighedsmeddelelse
Østjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at komme i kontakt med 14-årige Zelina, der er forsvundet fra sit opholdssted på Djursland. Hun forsvandt den 26. december. Politiet er ikke bekymrede og har ingen formodning om, at hun har været udsat for en forbrydelse, men ønsker at komme i kontakt med hende. Myndighederne mistænker, at hun befinder sig hos nogle bekendte - muligvis i Nordjylland. Hvis du har relevante oplysninger om sagen, bedes du ringe til Østjyllands Politi på 114.
