Egtvedvej i Kolding spærres under E45/E20
12.3.2026 12:00:00 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Fra mandag den 16. marts til onsdag den 13. maj 2026 spærres den tunnel, der fører Egtvedvej under E45/E20 Sønderjyske Motorvej i Kolding. Spærringen betyder, at de lokale trafikanter må ud på en omkørsel, hvis de ønsker at krydse motorvejen.

Som en del af udvidelsen af E45/E20 Sønderjyske Motorvej nordvest om Kolding går Vejdirektoratet nu i gang med at udvide broer og tunneler langs motorvejen, så der kan blive plads til de ekstra spor.
Arbejdet betyder, at flere kommunale veje spærres i kortere eller længere perioder.
På mandag starter Vejdirektoratets entreprenør arbejdet ved tunnelen for Egtvedvej mellem Mosebakken og Birkedam, der vil være spærret i cirka to måneder.
Vejdirektoratet har forsøgt at planlægge spærringerne af de lokale veje, så omkørselsruterne ikke er alt for lange. Det kan dog ikke undgås, at arbejdet vil give gener for de lokale trafikanter i form af en forlænget rejsetid.
Trafikale Konsekvenser
Egtvedvej vil være spærret under motorvejen fra mandag den 16. marts til og med onsdag den 13. maj 2026.
Der vil være omkørsel via Egtvedvej-Dons Landevej-Højvangen-Vejlevej. Fra Vejlevej kan bilister komme ind til Kolding eller ud på motorvejen ved <63> Bramdrupdam eller <64> Kolding V. Cyklister henvises til at benytte Troldhedestien.
Der vil være skiltet med periode for spærring og anbefalet rute til omkørsel i området.
I løbet 2026 bliver også andre veje og stier i Kolding berørt under arbejdet med at udvide motorvejen. Eltangvej er spærret mellem den 23. marts og den 26. marts, og derudover vil Troldhedestien og Petersmindevej blive spærret på et senere tidspunkt, mens der arbejdes på udvidelsen af to andre motorvejsbroer.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne og de nærmeste beboere til arbejdet.
Læs mere om Udbygning af Sønderjyske Motorvej ved Kolding E45/E20 | Vejdirektoratet
________
Udvidelsen ved Kolding er en del af en samlet udbygning af E45 mellem Kolding og Randers. Vejdirektoratet udvider motorvejen flere steder på en i alt 60 kilometer lang strækning for at lette trafikken og de lange køer i myldretiden.
Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk
Nøgleord
Kontakter
Mette Menne VikjærProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72442258mevi@vd.dkTrine Bruus HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nordre Ringvej i Viborg spærres til starten af november7.9.2026 10:43:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 15. september spærres Nordre Ringvej mod Randers ved krydset mellem rute 13 og rute 16 i Viborg. Følg omkørslen, og forvent 15-20 minutters længere rejsetid frem til starten af november.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt mellem Gram og Gelsbro4.9.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 8. september tager Vejdirektoratet hul på arbejdet med at udskifte den nedslidte asfalt på Ribe Landevej mellem Gram og Gelsbro.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Varde Hovedvej ved Gredstedbro4.9.2026 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 8. september begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Varde Hovedvej ved Gredstedbro. Arbejdet forventes at tage cirka fire uger.
Lemvigvej får ny asfalt mellem Bremdal og Resenstad3.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I den kommende tid vil Vejdirektoratet udføre vejarbejde på cirka to kilometer af Lemvigvej nord for Struer.
Færre spor på Søndre Ringgade og spærret frakørsel ved Slagelse S2.9.2026 15:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med en ny støjskærm langs Vestmotorvejen ved Grønningen betyder, at frakørsel 39 Slagelse S spærres i vestgående retning fra torsdag den 3. september og frem til november. Fra 14. september bliver der samtidig færre spor på Søndre Ringgade under motorvejsbroen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum