Ny rapport: Danske grise kan få markant mere plads for en beskeden pris

Årtiers intens dyreproduktion i Danmark har skabt en række udfordringer med markant udledning af drivhusgasser, negativ miljøpåvirkning og udfordret dyrevelfærd. En ny rapport viser, at et krav om bedre dyrevelfærd også vil skabe forbedringer for miljø og klima, men koste meget lidt for dansk økonomi.

I rapporten har Kraka Economics på foranledning af Dyrenes Beskyttelse regnet på, hvad det vil koste samfundet at give danske grise 50 pct. mere plads i staldene. Beregningerne viser, at den markante forbedring vil medføre et årligt tab på blot blot 4,6 mia. kr. for det danske samfund i 2050, svarende til 0,1 pct. af bruttoværditilvæksten. Grisene kan altså få meget mere plads for et lommepengebeløb i den danske økonomi. Regner man værdien af mindre kvælstofudledninger med, vil det reelle økonomiske tab være endnu mindre.

Effekterne på fødevarepriser, eksport og beskæftigelse er desuden på lang sigt meget små. Effekten på beskæftigelse af at indføre krav om 50 pct. mere plads til grise beregnes i analysen til en nedgang på cirka 1000 jobs i landbruget. Alle tidligere ansatte forventes dog at få nye job i andre erhverv. Samlet set understreger effekterne, hvor beskeden en pris mere dyrevelfærd kan gennemføres for.

Selvom landbruget i Danmark i dag blot står for mellem 1 og 2,5 pct. af Danmarks bruttoværditilvækst, afhængigt af hvad der tælles med, står erhvervet for en tredjedel af Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser og 70 pct. af kvælstofudledningerne. Det er en tydelig ubalance, der peger på, at sektorens økonomiske betydning ikke står mål med dens påvirkning af klima og miljø.

Landbrug, skovbrug og fiskeri bidrager med 27 mia. kr. i Danmarks bruttoværditilvækst, men halvdelen af bidraget forsvinder pga. skadevirkninger på klima, havmiljø og luftkvalitet. Det er endda et underkantsskøn, der ikke tager højde for landbrugets mange ikke-kvantificerbare skader på vores biodiversitet, grundvand og dyrevelfærd. Det regnestykke bør også indgå i den politiske prioritering af vores landbrug.