Vinder million i Lotto og får endelig drengedrømmen opfyldt
26.3.2026 08:45:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Bilglad mand fra Vejle får endelig lejlighed til at købe den bil, han har drømt om det meste af livet.

Da han var en lille dreng, der beundrede de flotte biler på vejen, drømte han om at købe en af dem… nu har han vundet en million i Lotto via sit PLUS abonnement hos Danske Spil, og så skal drengedrømmen da føres ud i livet.
”For mit vedkommende var drengedrømmen en Volvo eller en Mercedes. Sådan en har jeg altid tænkt, at jeg godt ville købe. Jeg drømte om enten en Mercedes 180 eller en Volvo 544 eller Amazon. Jeg tænkte jo, at det var sådan en bil, jeg skulle have, når jeg blev voksen. Og det er jeg jo blevet siden,” fortæller manden med et grin.
Han nævner ikke selv sin alder, men drømmebilerne er efterhånden nogle ældre modeller: Den sidste Amazon blev produceret i 1970, den sidste 544 forlod fabrikken i 1965, mens den sidste fabriksnye Mercedes 180 kom på gaden i 1962.
Så måske skal drengedrømmen opdateres, nu hvor han har en ekstra million på lommen?
”Jaah, det kan også godt være en anden bil,” griner han.
”Det bliver nok en af de nyere. Jeg tror, at det bliver en elbil. Det har jeg heller ikke prøvet før, så en nyere model. Og vi skal også have en indstigningsvenlig en, får jeg nu at vide. Vi er jo ikke 25 år mere,” siger han med et grin, da hustruen lige blander sig i baggrunden.
Endnu står millionen dog stadig trygt og godt på bankkontoen. For parret er stadig ikke nået frem til, hvilken bil, det er, der skal opfylde drengedrømmen om en ny Volvo eller Mercedes.
Sikkert er det dog, at pengene skal gå til en ny bil og desuden til en større rejse. Heller ikke den ligger dog fast endnu. Men det bliver nok noget med en tur syd på til noget varmere klima.
”Gevinsten skal gå til at forsøde livet lidt. Det er bare så lækkert, du skulle faktisk prøve det! Jeg kunne i hvert fald ikke have skrevet historien bedre selv,” siger manden med et grin.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Folk spørger stadig: ’Var det ikke her, der blev vundet i Eurojackpot?’9.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarkshistoriens største gevinst blev vundet i Eurojackpot i Trianglen på Østerbro – og det er stadig noget, kunderne snakker om, når de kommer for at spille Eurojackpot eller Lotto.
Danske Spil deler millioner ud: Har du været på tanken i Nuuk? Eller er du fra Næstved?7.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
To meget heldige Danske Spil-kunder vandt tirsdag aften et stort millionbeløb i Eurojackpot. Danske Spil kender kun identiteten på den ene. Den anden kunde har købt sin kupon i Nuuk. Måske er det dig?
Danske Spil tror stadig på Holger Rune6.10.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Holger Runes comeback mod verdenstoppen fortsætter i nat. Og eksperterne fra Danske Spil har stor tiltro til den danske tennisstjerne: Holger Rune er stærkere end i sidste uge, lyder vurderingen.
750 millioner i puljen: Sådan siger de tidligere vindere af astronomisk beløb6.10.2026 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan føles det at vinde flere hundrede millioner kroner i Eurojackpot? Vi har spurgt nogle af de tidligere vindere om, hvordan det føltes, da de med et blev mangemillionærer på gevinster fra Danske Spils lotterier.
Millionregn hos Danske Spil: Fem danskere deler 23 millioner kroner4.10.2026 08:52:00 CEST | Pressemeddelelse
En Lotto vinder ramte lørdag alle syv vindertal og vandt 14 millioner kroner. Sammen med to milliongevinster i Millionærchancen og to danske andenpræmier i Eurojackpot blev det en weekend med hele fem nye millionærer hos Danske Spil.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum