Bloddonorerne Danmark

Danmark mangler 20.000 plasmadonorer – fire nye centre skal bringe os tættere på selvforsyning

13.3.2026 06:00:00 CET | Bloddonorerne Danmark | Pressemeddelelse

Del

Danmark er stadig et stykke fra målet om at blive selvforsynende med plasma, men udviklingen går den rigtige vej. I 2025 er der kommet omkring 6.000 flere plasmadonorer, men der mangler fortsat cirka 20.000 donorer på landsplan.

Billede af plasmaposer
Plasmaposer der bliver scannet. Tomas Bertelsen Må ikke publiceres af andre end Bloddonorerne Danmark

Den 16. marts åbner et nyt plasmacenter i Randers - det sidste af fire nye centre i Region Midtjylland. Med de nye tappesteder får flere danskere mulighed for at donere plasma tættere på deres bopæl.

Et vigtigt skridt mod selvforsyning

Siden 2021 har Danmark haft et mål om at blive uafhængig af udenlandske leverancer af plasma til medicinfremstilling. Men vi er endnu ikke i mål. I 2024 dækkede dansk plasma 49 procent af det samlede behov. 

Tallene fra 2025 viser en positiv udvikling med omkring 6.000 flere plasmadonorer. Derfor spiller etableringen af nye tappesteder en vigtig rolle i arbejdet med at øge mængden af dansk plasma.

”For at nå målet om selvforsyning med plasma, er det afgørende, at flere melder sig som plasmadonorer. Derfor er det en rigtig god nyhed, at Region Midtjylland har åbnet fire nye plasmatappesteder, så det bliver lettere at donere tæt på, hvor man bor”, siger Bente Graversen, landsformand for Bloddonorerne Danmark.

Interessen stiger - men der mangler stadig donorer

Interessen for at donere plasma er stigende. I 2025 blev der tappet omkring 13.000 flere plasmaportioner end året før.

Udviklingen er positiv, men der mangler fortsat cirka 20.000 plasmadonorer, før Danmark kan kalde sig selvforsynende. Derfor er det stadig nødvendigt at supplere med plasma indkøbt i blandt andet USA.

Plasma f.eks. til fremstilling af livsvigtig medicin. Det anvendes blandt andet til patienter med sygdomme i immunforsvaret, til kræftpatienter i behandling og til alvorligt tilskadekomne, der har mistet meget blod. Plasma er derfor en vigtig ressource i det danske sundhedsvæsen.

Fakta 

  • Målet om dansk selvforsyning med plasma blev besluttet af de danske regioner i 2021.
  • I 2025 er der kommet ca. 6.000 nye plasmadonorer.
  • I 2025 blev der tappet ca. 13.000 flere plasmaportioner end i 2024.
  • Plasma tappes i Danmark udelukkende fra frivillige og ubetalte donorer.
  • Man kan melde sig som plasmadonor i alt 19 steder i hele landet: https://bloddonor.dk/tilmeld-dig/

Pressekontakt

Cecilie Næsby Friis, Organisationskonsulent, Bloddonorerne Danmark

Tlf.: 43 14 26 42

E-mail: cecilie@bloddonor.dk

Julie Therese Andersen, Kommunikationskonsulent, Bloddonorerne Danmark

Tlf.: 92 82 00 08

E-mail: julie@bloddonor.dk

Nøgleord

Vedhæftede filer

Bloddonorerne Danmark repræsenterer de danske bloddonorer nationalt og internationalt. Vi arbejder for at hverve og anerkende frivillige bloddonorer. Det er vores opgave at sikre den nødvendige blodforsyning på de danske hospitaler, så der aldrig kommer til at mangle blod til patientbehandling.

Følg pressemeddelelser fra Bloddonorerne Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bloddonorerne Danmark

Gammel regel vedr. Storbritannien frafalder for bloddonorer11.2.2025 13:25:19 CET | Nyhed

Tidligere gjaldt det, at hvis man havde opholdt sig i Storbritannien i samlet 12 måneder eller mere mellem 1980 og 1996, så kunne man ikke blive bloddonor grundet en minimal risiko for overførsel af kogalskab. Denne regel er nu ændret, da der ikke aktuelt er en risiko ved hverken fuldblods- eller plasmadonation. Alle blodbanker har implementeret eller er i gang med at implementere ændringen. For at blive bloddonor skal du: Være sund og rask Være mellem 17 og 65 år Veje mindst 50 kg (60 kg for at give plasma) Tilmeld dig på www.bloddonor.dk

Organisationskonsulent til Bloddonorerne Danmark21.8.2024 15:22:51 CEST | Nyhed

Bliv organisationskonsulent hos Bloddonorerne Danmark og vær med til at arbejde for, at der altid er blod til at behandle patienter på de danske hospitaler. Kan du udvikle og samarbejde med frivillige bestyrelser og udvalg, skabe gode rammer for det frivillige arbejde og dykke ned i data, der gør Bloddonorerne bedre til at rekruttere og anerkende donorer? Så er du en oplagt kandidat til at blive organisationskonsulent hos os.

Opfordring fra landets blodbanker og Bloddonorerne Danmark: Brug for flere bloddonorer til behandling af alvorligt syge patienter14.6.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Omkring 40.000 alvorligt syge eller tilskadekomne personer bliver hvert år hjulpet af blod og blodprodukter fra de mange frivillige bloddonorer i Danmark. Men for at sikre, at der fortsat er tilstrækkeligt blod til de livsvigtige behandlinger, er der brug for flere bloddonorer. Bloddonorerne Danmark opfordrer derfor danskerne til at melde sig til at give blod og dermed være med til at gøre en forskel for patienter med fx kræft og immundefektsygdomme. Der er særligt mangel på bloddonorer i Aarhus, Odense, Aalborg og Region Sjælland.

24 % flere plasmatapninger i 20223.11.2023 14:21:00 CET | Pressemeddelelse

I sidste uge offentliggjorde Styrelsen for Patientsikkerhed den årlige rapport for blodproduktområdet. Rapporten indeholder oplysninger om bl.a. antallet af bloddonorer, fuldblodstapninger og plasmatapninger i Danmark samt det tilhørende forbrug og anvendelse af blodprodukter inden for sundhedsvæsnet. Rapporten viser bl.a.: at der i 2022 var der mere end 127.000 bloddonorer, som donerede blod eller plasma, hvilket er en stigning på 5,3 % i forhold til 2021. en markant stigning på 24 % i antallet af plasmatapninger til fremstilling af lægemidler, og selvforsyningsgraden af immunglobulin steg i 2022 med 8 procentpoint til 46 %. at i 2022 udgjorde mængden af plasma udvundet fra plasmatapning 78 ton (66 %), mens de øvrige 34 % stammede fra fuldblodstapninger (40 tons). Du finder rapporten her: https://stps.dk/udgivelser/2023/okt/rapport-over-blodproduktomraadet-2022

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye