Indsatte falder digitalt bagud: Nyt forskningsprojekt skal kortlægge konsekvenserne

Når en indsats løslades, kan det være svært nok at starte forfra. Men for mange begynder problemet allerede, når de skal logge på MitID. Manglende digitale evner spænder ben for job, ydelser og kontakt til myndigheder – og øger risikoen for tilbagefald.

Nu vil forskere undersøge digital eksklusion blandt indsatte, og hvad den betyder for deres muligheder og rettigheder efter løsladelse. Det sker som led i forskningsprojektet MEDIN (Metoder til digital inklusion), der er støttet af VELUX FONDEN og gennemføres i samarbejde mellem Copenhagen Business School, Den Sociale Retshjælps Fond og Tænketanken Justitia.

“Det giver kæmpe problemer, at mange indsatte ikke er digitale. Nogle har siddet i mange år, mens samfundet er blevet stadig mere digitaliseret, og når de løslades, kan de have svært ved overhovedet at komme ind i den digitale offentlige sektor,” siger Ursula Plesner, lektor i digital organisation ved Institut for Organisation på Copenhagen Business School (CBS) og leder af projektet.

Arbejdet udspringer blandt andet af Den Sociale Retshjælps Fonds erfaringer med gældsrådgivning i fængslerne, hvor fonden har set, hvordan manglende digitale kompetencer kan spænde ben for at etablere en stabil hverdag efter løsladelse. Det øger ifølge Ursula Plesner således risikoen for tilbagefald.

Projektet finder sted i en tid, hvor digital eksklusion ikke er et marginalt fænomen. En undersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at 18,1 procent af borgerne oplever, at de delvist eller slet ikke er i stand til at være digitale i deres kontakt med den offentlige sektor.

”Derfor er det også et vigtigt mål for projektet at udlede nogle generelle observationer omkring, hvordan vi organiserer digital inklusion i en gennemdigitaliseret offentlig sektor. Det er indsigter, som er relevante for en række forskellige grupper af marginaliserede borgere”, siger Ursula Plesner.

Digitale barrierer
Projektet kommer til at have et særligt fokus på sammenhængen mellem digitalisering og retssikkerhed, og indsigterne skal bl.a. munde ud i konkrete anbefalinger, som Tænketanken Justitia kan bringe videre i politiske beslutningsprocesser.

“Digitalisering giver mange borgere lettelser i hverdagen, men sådan opleves det ikke for alle. For en stor gruppe borgere indebærer den digitale offentlige sektor betydelige barrierer, og vi ved fra Justitias tidligere undersøgelser, at digitaliseringen også har skabt nye risici for ringere retssikkerhed, siger Justitias direktør, Birgitte Arent Eiriksson.

Projektet har modtaget en bevilling på omkring 5,2 millioner kroner fra VELUX FONDEN under HUMpraxis-programmet, som støtter forskningsprojekter, hvor forskere arbejder tæt sammen med praktikere og organisationer uden for universitetet for at udvikle viden og løsninger på konkrete samfundsudfordringer.

“Når digitalisering bliver en forudsætning for at kunne udøve sine rettigheder, ved vi allerede, at nogle borgere bliver efterladt. Derfor er der brug for projekter som ’MEDIN’, der går et spadestik dybere og undersøger, hvordan det organisatoriske ansvar for digital inklusion er fordelt, og hvor det i dag risikerer at falde mellem flere stole. Projektet kombinerer forskning, praksis og policy og bidrager med ny viden om digital inklusion blandt nogle af de mest marginaliserede borgere i vores samfund”, siger Michael Christensen, rådgiver i VELUX FONDEN.

Projektet, som Ursula Plesner står i spidsen for, løber fra 2026 til 2029.