NY[d]BORG Live indgår samarbejde med Munck Gruppen
13.3.2026 10:00:00 CET | Live Culture | Pressemeddelelse
Den nye festivaldag NY[d]BORG Live får fortsat opbakning fra lokale virksomheder. Nu indgår arrangøren Live Culture en samarbejdsaftale med Munck Gruppen, en af de største virksomheder i Nyborg med dybe rødder i byen.

Når festivalen afholdes første gang lørdag den 6. juni 2026 på Cirkuspladsen, bliver Munck Gruppen navnepartner på festivalens værtshustelt MUNCK’en – et uformelt samlingspunkt mellem koncerterne på hovedscenen.
Her kan publikum i løbet af dagen opleve tre liveoptrædener fra Kim Larsen-hyldestbandet En Lille Pose Støj, som sørger for fællessang, klassikere og høj stemning mellem de store koncerter.
Teltet indrettes med inspiration fra den klassiske danske værtshusstemning – et sted med højt til loftet, god energi og plads til både gamle venner og nye bekendtskaber.
Lokale rødder
At netop Munck Gruppen står bag teltet, er ikke tilfældigt.
Virksomheden blev grundlagt i 1988, da Hans Christian Munck som blot 20-årig investerede i sine første maskiner og begyndte at udlægge asfalt fra sin base i Nyborg. I dag er virksomheden vokset til en international entreprenørkoncern, men tilknytningen til Nyborg er fortsat tydelig.
Vi har vores rødder i Nyborg, og derfor betyder det også noget for os at bakke op om initiativer, der styrker kulturlivet i byen og på hele Østfyn. NY[d]BORG Live er et spændende nyt projekt, som samler mennesker omkring musik og fællesskab, og det vil vi gerne være med til at støtte, siger Pernille Munck, afdelingschef i Munck Gruppen.
Hos arrangøren Live Culture glæder man sig over den lokale opbakning.
NY[d]BORG Live er fra begyndelsen tænkt som et projekt, der skal udvikles i tæt samarbejde med lokale kræfter. Derfor betyder det meget, når markante virksomheder fra området engagerer sig i festivalen. Munck Gruppen er en stærk lokal virksomhed, og vi er meget glade for, at de vil være en del af projektet, siger Kasper Thomsen, kommerciel direktør i Live Culture.
NY[d]BORG Live afholdes første gang lørdag den 6. juni 2026 og forventes allerede i første år at samle flere tusinde gæster fra Nyborg og resten af Fyn.
Festivalen præsenterer et bredt dansk program med Barselona, Pil, Tøsedrenge Tur, Queen Machine, Kesi og Andreas Odbjerg, og ambitionen er at udvikle festivalen til en årligt tilbagevendende begivenhed, der samler borgere, erhvervsliv og gæster om musik, fællesskab og bystolthed.

Nøgleord
Kontakter
Kasper ThomsenKommerciel direktørLive Culture
Tlf:21375475kt@liveculture.dkPernille MunckAfdelingschefMunck Gruppen
pm@munck.dkLinks
Om Live Culture
Live Culture er arrangør af liveoplevelser i Syddanmark. Hvert år har Live Culture de helt store danske kunstnere såvel som spændende udenlandske artister på programmet. Live Culture arrangerer bl.a. koncerter i Den Fynske Landsby, på Olympen-festivalplads på Sydfyn, arenaen i Odense, Magasinet og ODEON.
Live Culture har arrangeret livekoncerter, comedyshows, livesport, musicals, talks mm. siden 1989.
Følg pressemeddelelser fra Live Culture
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Culture
Annika fuldender plakaten til Olympen Live 20261.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Live Culture kan nu afsløre sidste navn til Olympen Live 2026 – og vi slutter af med et af tidens mest markante talenter. Annika indtager Sydfyn den 22. august, når vi igen samles til en festdag fyldt med musik, fællesskab og sommerstemning i Ollerup.
BENJAMIN HAV & FAMILIEN INDTAGER OLLERUP: ET AF DANMARKS MEST OMTALTE LIVEFÆNOMENER KOMMER TIL OLYMPEN LIVE 202627.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Arrangørerne bag Olympen Live, Live Culture, kan i dag løfte sløret for et af de mest markante navne på den danske musikscene lige nu. Benjamin Hav & Familien gæster Ollerup den 22. august 2026 – og det bliver alt andet end almindeligt. Publikum kan se frem til en optræden, der sprænger rammerne for, hvad en dansk festivaloplevelse kan være.
NY[d]BORG Live fuldender programmet: Kesi bliver sidste navn på årets debutfestival26.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyborgs nye festivaldag tager for alvor form. Med offentliggørelsen af Kesi som sidste navn på programmet er musikken til den første udgave af NY[d]BORG Live, præsenteret af Live Culture, nu komplet. Festivalen præsenterer dermed et stærkt, dansk line-up, der i bredde og kvalitet afspejler ambitionen om at skabe en fælles, årligt tilbagevendende begivenhed for hele Østfyn.
Tøsedrenge-jubel og værtshusstemning: To nye navne klar til NY[d]BORG Live 202625.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når Nyborg til sommer får sin egen festivaldag, NY[d]BORG Live, bliver det med både ikonisk dansk pop og intime liveoplevelser på programmet. Arrangørerne fra Live Culture præsenterer nu to nye navne – og samtidig det første af de oplevelsesområder, der vil møde gæsterne på pladsen den 6. juni.
Live Culture præsenterer: Mumle og Zar Paulo til Olympen Live 202621.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Arrangørerne bag Olympen Live, Live Culture, føjer nu to nye navne til programmet for festivalen den 22. august 2026 i Ollerup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum