Esbjerg Kunstmuseum i fokus: Tv-program skaber stor interesse for kunsten ved Vadehavet
12.3.2026 09:11:59 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
DR-programmet Kunstnerkolonien får rekordmange gæster til at lægge vejen forbi Esbjerg Kunstmuseum for at opleve kunstnernes værker fra Fanø. Den store opmærksomhed styrker områdets position som et fyrtårn for oplevelser og kultur.

DR-programmet Kunstnerkolonien har sat ekstra spot på kunsten i Vadehavsområdet. Det oplever Esbjerg Kunstmuseum netop nu, hvor gæsterne strømmer til udstillingen Kunstnerkolonien på Fanø. Faktisk er besøgstallet siden åbningen i februar steget med 115 procent sammenlignet med samme periode i de sidste tre år, og alene til ferniseringen deltog 500 gæster.
Kunstnerkolonien er et populært tv-format på DR2, hvor grupper af billedkunstnere samles i forskellige egne af Danmark. I den sjette sæson gik turen til Fanø, og i januar 2026 har seerne i otte afsnit fulgt den kunstneriske proces for de seks kunstnere Leif Sylvester, Alberte Skronski, Peter Land, Jack Kabangu, Anna Sofie Jespersen og Malene Landgreen.
Værkerne i virkeligheden
Ifølge DR er der en lille stigning i seertallet for Fanø-sæsonen, hvor cirka 200.000 har fulgt med og fået et indblik i Vadehavets særlige historie, kultur og landskab. På Esbjerg Kunstmuseum er direktør, Inge Merete Kjeldgaard, selvsagt begejstret for interessen og siger:
”Dette mix af tv’s formidling af kunstneriske processer og kunsten i det virkelige museum skaber både nysgerrighed og forundring. Når man har set programmerne, lærer man kunstnerne at kende og får lyst til at se de færdige værker. Derfor møder man også op i udstillingen med en særlig forventningsfuld åbenhed.”
Et fantastisk udstillingsvindue
I Esbjerg Kommune ser formanden for Kultur & Fritidsudvalget, Susanne Dyreborg, tv-programmet og udstillingen som en styrke for Esbjerg Kommunes ambition om at markere egnen på landkortet som en stærk destination for oplevelser og kultur.
”Kunstnerkolonien er et fantastisk udstillingsvindue for vores egn, og det er stærkt af Esbjerg Kunstmuseum at gribe chancen og lade programmets popularitet leve videre. Jeg håber og tror på, at både programmet og udstillingen får flere til at opdage vores område som et skønt og spændende sted at besøge og måske endda slå sig ned,” siger Susanne Dyreborg.
Udstillingen Kunstnerkolonien på Fanø kan opleves på Esbjerg Kunstmuseum frem til den 2. august.
Kontakter
Susanne Dyreborg, formand for Kultur & Fritidsudvalget, tlf. 23 13 18 83, susdy@esbjerg.dk
Inge Merete Kjeldgaard, direktør for Esbjerg Kunstsmuseum, tlf. 40 33 26 82, imk@eskum.dk
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Trafikforsøg i Nørrebrogade giver cyklister bedre forhold10.4.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny indretning skal gøre det tryggere at cykle på en af byens centrale strækninger.
Nye rammer for afslapning, samvær, leg og bevægelse ved Aqtiv - havbad og vandsport10.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et madpakkehus, grill og loungeområder står nu sammen med en legeplads, beachvolley og faciliteter til udendørs crossfittræning klar til brug på havneøen ved Aqtiv - havbad og vandsport på Esbjerg Strand.
Tre projekter gør området fra Kongensgade til Havnegade grønnere31.3.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes store byomdannelsesprojekt i Bymidte Vest bevæger sig nu ind i anlægsfasen. I uge 16 går arbejdet i gang med både Kleveparken, Stormgades grønnere profil og den vestligste del af Kongensgade.
Flere plejefamilier søges – mød os til åbent hus27.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Har du overskud, omsorg og lyst til at gøre en forskel for et barn? Så inviterer Familieplejen i Esbjerg, Varde og Vejen Kommuner til åbent hus om livet som plejefamilie.
Festugens musikprogram vokser: Seks nye koncerter på plakaten27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge udvider musikprogrammet med seks nye navne, og publikum kan glæde sig til, at både kendte artister, nye stemmer og lokale kræfter går på scenen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum