Ny udstilling undersøger mennesket som naturens materiale i Møstings
19.3.2026 08:35:00 CET | Frederiksbergmuseerne | Pressemeddelelse
Karim Boumjimar undersøger menneskekroppen som en del af naturens kredsløb i udstillingen BODIES UNDER CONSTRUCTION på Møstings

Fra den 28. marts præsenterer kunsthallen Møstings udstillingen BODIES UNDER CONSTRUCTION af den spansk-marokkans kunstner Karim Boumjimar. I udstillingen undersøger Boumjimar forholdet mellem krop, natur og materie i en tid præget af klimatiske og økologiske forandringer.
Med udgangspunkt i skulptur, vægmalerier, keramik og sølvafstøbninger af kropsvæsker arbejder Boumjimar med kroppen som en form, der ligesom landskaber og økosystemer konstant er i forandring. Værkerne kredser om spørgsmålet: Hvad sker der med mennesket, når naturen ikke længere kan forstås som noget, vi behersker, men som noget vi selv er en del af?
I BODIES UNDER CONSTRUCTION fremstår mennesket som én organisme blandt mange, formet af de samme kræfter, der påvirker omgivelserne. Gennem organiske former og materialer undersøger Boumjimar, hvordan kroppen både kan opfattes som konstruktion, landskab og sårbar struktur.
Udstillingen trækker samtidig tråde til oldtidens billedverden og mytologier, som genfortolkes i en nutidig kontekst. Her opstår en dialog mellem fortidens forestillinger om krop og natur og nutidens erkendelse af menneskets indlejring i planetens økologiske systemer.
BODIES UNDER CONSTRUCTION er støttet af 15. Juni Fonden, Augustinus Fonden, Ny Carlsbergfondet, Beckett-Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Poul Johansen Fonden, AL Sydbank og Statens Kunstfond.
Læs mere om udstillingen HER.
Om kunstneren
Karim Boumjimar (f. 1998) dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2025 og har desuden en BFA fra Central Saint Martins i London. Han arbejder på tværs af maleri, skulptur, installation, performance og tegning og har udstillet internationalt. Parallelt med sin solopraksis har han siden 2016 været aktiv i Young Boy Dancing Group.
Fakta om udstillingen
Karim Boumjimar: BODIES UNDER CONSTRUCTION
Sted: Møstings, Andebakkesti 5, 2000 Frederiksberg
Udstillingsperiode: 28. marts – 7. juni 2026
Kontakter
Annette Julie BergKommunikationsansvarlig Frederiksbergmuseerne
Tlf:48 88 36 00ajb@frederiksbergmuseerne.dkBilleder
Om Frederiksbergmuseerne
Frederiksbergmuseerne består af Cisternerne, Bakkehuset, STORM og Møstings. Alle fire museer ligger på Frederiksberg i indbyrdes gåafstand og bindes sammen af Frederiksbergs to smukke parker, Søndermarken og Frederiksberg Have.
Følg pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Astrup & Bordorff indtager Cisternerne i 2027 med en underjordisk verden af vand, wellness og paradokser6.10.2026 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
I marts 2027 åbner Astrup & Bordorff en ny udstilling i Cisternerne, hvor vand, wellness og naturens ressourcer mødes i et underjordisk bade- og forlystelsessted. Gennem filmiske tableauer, scenografi og nykomponeret musik bliver publikum inviteret ind i duoens særlige univers.
Virkeligheden sættes under pres i ny udstilling på Møstings17.9.2026 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstneren Sara Krøgholt Trier præsenterer sin første institutionelle soloudstilling, The Surface of Everything, på Møstings. Udstillingen åbner den 26. september og inviterer publikum ind i et totalt mørklagt rum, hvor grænserne mellem virkelighed og fiktion sættes under pres.
Ny udstilling i Møstings udforsker queer sårbarhed og beskyttelse3.6.2026 08:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Oscar Eriksson Furunes udforsker queerpersoners levede erfaringer og de fortællinger, der former vores forståelse af queer liv, i udstillingen GLITRA på Møstings.
Marina Abramović Takes Over Copenhagen’s Cisternerne with a Subterranean Immersive Installation16.2.2026 07:35:00 CET | Press release
Abramović lets the voice of Maria Callas guide audiences through iconic moments of death from opera history as Seven Deaths opens in the heart of Copenhagen, from March 14th, 2026.
Marina Abramović dør syv gange i Cisternerne16.2.2026 07:35:00 CET | Pressemeddelelse
Marina Abramović lader Maria Callas’ stemme føre publikum gennem syv dødsøjeblikke fra operahistorien, når kunstudstillingen Seven Deaths åbner i Cisternerne 14. marts.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


