Topøkonomer konkluderer: Danmark har råd til at løfte investeringerne markant frem mod 2050

Inden for de næste årtier skal vi i Danmark både opruste vores militær, gennemføre en historisk omstilling af vores energisektor og gøre os uafhængige af fossile brændsler. Vi skal klimatilpasse for at håndtere mere ekstremt vejr og flere oversvømmelser. Vi skal omstille os til et mere digital samfund og vi skal reinvestere i vores samfundsinfrastruktur, som mange steder er nedslidt. Det er blot nogle eksempler på store samfundsudfordringer, som kræver massive investeringer, hvis vi rent faktisk skal lykkes.

"Hvis vi skal fremtidssikre Danmark, skal der investeres nu. Men spørgsmålet om, hvor meget vi rent faktisk kan investere uden at sætte den økonomiske holdbarhed over styr, er der ingen, der har hidtil har kunnet svare på. Derfor er jeg utroligt glad for, at vi nu kender Danmarks økonomiske spillerum for de kommende årtier. For med viden kan vi bedre handle," siger Charlotte Jepsen, ledende partner i CIP Foundation.

Det er professor i økonomi og tidligere overvismand Peter Birch Sørensen og tidligere departementschef i Erhvervsministeriet Jørgen Rosted, der har analyseret konsekvenserne for dansk økonomi, hvis vi øger de offentlige og private investeringer markant gennem en længere periode frem mod 2050. Analysen er udført for CIP Foundation i samarbejde med DREAM-gruppen baseret på MAKRO-modellen – samme beregningsgrundlag, som Finansministeriet bruger.

"Vores beregninger viser, at der er kapacitet i dansk økonomi til at løfte de offentlige og private virksomheders investeringer med 1,5 pct. af BNP årligt over et par årtier. Investeringsniveauet svarer til 190 nye supersygehuse eller 24 femernforbindelser. Og det er efter, at der er afsat midler til øgede forsvarsudgifter," siger Peter Birch Sørensen og fortsætter:

"Sammenlignet med andre europæiske lande, står Danmark økonomisk et ret godt sted. Sådan skal det også være i fremtiden, og vores analyse viser, at Danmark kan øge investeringerne betragteligt og stadig fastholde et spillerum til at imødegå udefrakommende stød til dansk økonomi og en vis økonomisk reserve til at opfylde andre politiske ønsker."

CIP Foundation håber, at politikerne vil notere sig, at det er muligt at investere betydelige beløb i samfundsforbedringer og moderniseringer, når regeringen inden længe skal udarbejde en langsigtet økonomisk plan for Danmark.

"Beregningerne viser klart, at det er muligt at øge investeringerne betydeligt uden at skulle sænke det offentlige forbrug eller øge skatterne. Det bør derfor være muligt uanset politisk ståsted at sætte skub i vigtige samfundsinvesteringer, som er bydende nødvendige på både kort og lang sigt. Vi kan gøre det uden at udfordre holdbarheden af dansk økonomi og dermed sikre en sund økonomisk udvikling," siger Charlotte Jepsen og fortsætter:

"En stor del af det nødvendige investeringsløft skal ske gennem et løft i den private sektors investeringer. Det er muligt, da Danmark har et meget stort opsparingsoverskud, som i dag ender som investeringer i udlandet."

Et investeringsløft i den anførte størrelse vil i de såkaldte ”demografiske hængekøjeår”, hvor den ændrede befolkningssammensætning giver økonomisk modvind, bryde med budgetlovens krav om et underskud på den strukturelle saldo på maksimalt en pct. af BNP. Skal budgetlovens krav overholdes i hele perioden, er der plads til at løfte investeringerne med ¾ pct. af BNP – det halve sammenlignet med udgangsscenariet. Det indebærer en risiko for, at vi underinvesterer, og CIP Foundation lægger derfor op til i højere grad at mobilisere risikovillig privat kapital i finansieringen af de store samfundsinvesteringer. 

"Det kan ske på flere måder, bl.a. ved brug af såkaldte ”off balance” modeller, hvor investeringer gennemføres, så de ikke påvirker den strukturelle saldo, eller ved at fremme private investeringer med statslig katalytisk kapital, hvor staten stiller risikovillig kapital til rådighed, som geares med private investeringer," siger Charlotte Jepsen og fortsætter:

"En anden mulighed er at styre efter finanspolitikkens såkaldte gyldne regel. Den siger, at der skal være balance mellem den offentlige sektors indtægter, og den offentlige sektors driftsudgifter, gældsomkostninger og løbende reinvesteringer. Den offentlige sektor kan ifølge den gyldne regel godt låne til nye investeringer, så længe der er plads i de fremtidige budgetter til at betale for de øgede kapitalomkostninger og drift af de nye investeringer."

"I sidste ende er det er op til Folketinget at beslutte, hvilken vej man vil betræde, og hvilke pejlemærker finanspolitikken skal styres efter," slutter Charlotte Jepsen.

Analysen fra CIP Foundation er en del af et større projekt, der strækker sig over en årrække, hvor organisationen undersøger og analyserer Danmarks økonomiske spillerum for øgede investeringer med henblik på at præsentere pejlemærker for, hvad der skal prioriteres – og kortlægge hvilke barrierer der står i vejen. Det er et selvstændigt formål at anvise finansieringsmodeller, som understøtter investeringer i de områder, hvor markedet er umodent, eller risikoen er ekstraordinær stor.

Projektets forløb og konklusioner kan man læse mere om her (En langsigtet plan for Danmarks samfundsinvesteringer - CIP Foundation). Den samlede rapport kan læses her: (Makroøkonomiske virkninger af øgede investeringer)