Danske bilejere: Det er blevet dyrere at holde bil
12.3.2026 12:35:58 CET | FDM | Pressemeddelelse
Mange bilejere skal om få år betale CO₂‑afgift fire gange. Samtidig oplever hver anden bilejer, at de samlede udgifter til at holde bil er steget de senere år, viser en ny undersøgelse, FDM har lavet. Det understreger behovet for politisk åbenhed om, hvor meget bilisterne forventes at lægge i statskassen – og hvordan, mener FDM.

Det er ikke bare de galoperende benzin- og dieselpriser, der i øjeblikket presser mange danske bilejere. Stigende afgifter har de seneste år gjort det mærkbart dyrere at være ejer af benzin- og dieselbiler.
I en ny undersøgelse, som FDM har lavet blandt danske bilejere, svarer mere end hver anden (53 pct.), at deres samlede udgifter ved at have bil er steget lidt eller steget meget de seneste fem år. Ser man alene på danskere med en benzin- eller dieselbil, er det 610 pct., der oplever, at udgifterne er steget.
De kommende år kan udgifterne tynge benzin- og dieselbilister yderligere, når en ny EU‑CO₂‑afgift indføres i 2028. Afgiften kommer oven i den CO₂‑afgift på 1,86 og 2,13 kr. pr. liter, der i dag er på hhv. benzin og diesel. Læg dertil 25 pct. moms. Dermed vil mange bilister betale CO₂‑afgift i alt fire gange: første gang ved køb af bilen, derefter ved den halvårlige ejerafgift og siden to gange, når de tanker bilen.
”Bilen er helt nødvendig for mange familier – uden bilen går Danmark i stå. At det også er en væsentlig post på familiebudgettet, vidner svarene i vores undersøgelse om. Men selvom faste afgifter som ejerafgift de senere år har gjort det dyrere at have især en benzin- eller dieselbil, og der det seneste år har været livlig politisk debat om behovet for at ændre på bilafgifterne, er der stort set ingen debat om bilafgifter op til folketingsvalget,” siger adm. direktør i FDM Stina Glavind og fortsætter:
”Modsat de stigende benzin- og dieselpriser er bilafgifter faktisk et område, politikerne har mulighed for at gøre noget ved. I FDM forstår vi til fulde, at man politisk ikke vil drøfte bilafgifter i detaljer. Men vælgerne bør vide, hvor mange milliarder man vil hente hos bilisterne, om de skal findes ved bl.a. kørselsafgifter, og om vi kan regne med fortsat opbakning til lav eller ingen afgift på elbiler.”
Bilen fylder i det hele taget meget i mange husstandes økonomi. Over halvdelen af de adspurgte (57 pct.) i undersøgelsen svarer, at de samlede udgifter til at holde bil enten har nogen, stor eller meget stor betydning for husstandens økonomi.
”Politikerne skal i den kommende valgperiode tage stilling til, hvordan bilafgifterne fremover skal indrettes, og dermed hvor meget danskerne skal betale for at holde bil. Som det tydeligt fremgår af svarene i vores undersøgelse, er det noget, som har betydning for mange familiers økonomi. Derfor bør vælgerne også have svar, inden der stemmes til folketingsvalget den 24. marts,” siger Stina Glavind.
Undersøgelsen er foretaget for FDM af Norstat i uge 10 blandt 1.013 danskere.
Fakta om biler og afgifter
- Der er indregistreret 2,9 millioner personbiler i Danmark
- Fire ud af fem biler er en benzin- eller dieselbil eller en plugin-hybrid/hybridbil
- Der er pr. 1. marts indregistreret 570.718 elbiler i Danmark
- I 2026 forventes registreringsafgiften på biler være 5,9 mia. kr., mens ejerafgiften ifølge finansloven for 2026 vil være på 9,6 mia. kr.
Nøgleord
Kontakter
FDM presseafdeling
Tlf:45270967presse@fdm.dkMads Bregenov-PedersenPressemedarbejder
Tlf:21187030mbp@fdm.dkBarbara Borre LangeKommunikationschef
Tlf:26270721bbc@fdm.dkOm FDM
FDM er med 284.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.
FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.
Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Ankenævn for biler, Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.
Læs mere om FDM
Følg pressemeddelelser fra FDM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FDM
FDM advarer mod to autostole – de er livsfarlige6.10.2026 08:55:03 CEST | Pressemeddelelse
Ny test afslører alvorlige fejl i sikkerheden på to autostole. FDM advarer mod brug af stolene, efter at crashtest viste, at spænder, som holder barnet, ikke kunne holde til belastningen.
Undersøgelse afslører: Så dyrt er det at aflevere leasingbilen5.10.2026 13:07:16 CEST | Pressemeddelelse
Det koster i gennemsnit 10.000 kr. at aflevere en leasingbil, viser tal fra FDM Test & Bilsyn, som har samlet en top-10 over de hyppigste skader. Bilister kan nemt spare mange penge, hvis de får bilen gennemgået og skader udbedret, inden den afleveres. En del skader er også dækket af forsikringen.
Udsigt til nye bilafgifter skaber usikkerhed hos danskerne29.9.2026 12:38:51 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil hæve afgiften på elbiler fra nytår. Det sker, kort før at regeringens egen ekspertgruppe kommer med deres bud på, hvordan fremtidens bilafgifter skal skrues sammen. Det skaber usikkerhed for de mange danskere, der overvejer at skifte til en ny elbil. FDM mener, at regeringen skal holde afgifterne i ro, indtil ekspertgruppen har fremlagt deres anbefalinger.
Kina-dæk dumper på stribe i ny test22.9.2026 08:30:06 CEST | Pressemeddelelse
Kinesiske lavpris-vinterdæk dumper på stribe på dårlig sikkerhed i FDMs store test af vinterdæk. Kun halvdelen af testens 32 dæk kan anbefales.
Nye biler advarer selv om glemte børn i bilen16.9.2026 10:20:48 CEST | Pressemeddelelse
Flere nye biler har nu systemer, som advarer fører og omgivelser, hvis der er efterladt børn i en parkeret bil. Systemerne indgår i Euro NCAP’s nye test af bilers sikkerhed og skal forhindre tragiske ulykker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum