Trods uro og stigende energipriser: I morgen er strømmen gratis i flere timer
11.3.2026 13:51:58 CET | OK | Pressemeddelelse
Krig i Mellemøsten har sendt energipriserne i vejret. Både olie, gas og strøm er blevet dyrere. Alligevel får danske elkunder i morgen glæde af årets første timer med gratis strøm. Det er hele 22 uger siden, at strømmen senest var gratis.

I morgen får danske elkunder for første gang i mange måneder gratis strøm.
I middagstimerne mellem 13-15 dykker elprisen således under 0 kr. i Jylland og på Fyn. Sjællandske og bornholmske elkunder må ”nøjes” med gratis strøm i to timer mellem 14-15.
”Energipriserne svinger helt vildt i øjeblikket. Selvom urolighederne i Mellemøsten generelt har presset prisen på el op, producerer solceller og vindmøller så meget strøm i morgen midt på dagen, at prisen bliver negativ”, siger Troels Skipper, produktchef i energiselskabet OK.
Vi skal tilbage til oktober 2025 for at finde seneste time, hvor elprisen var negativ. Det er 22 uger siden og det er således den længste periode uden gratis strøm siden 2022.
Masser af billig og gratis strøm de kommende måneder
Under energikrisen i 2022 oplevede danske elkunder en periode på 23 uger uden elpriser på nul eller derunder.
”Det er længe siden, at strømmen har været gratis. Heldigvis kan vi forvente masser af timer med billig og gratis strøm det næste halve år. Typisk midt på dagen, når solcellernes produktion er højest. For langt de fleste elkunder i Danmark - dem med variabel pris på el - er det rigtig gode nyheder,” siger Troels Skipper.
Elkunder, der har en elaftale med fast pris, kan ikke udnytte de lave og negative elpriser og vil derfor komme til at betale meget mere end nødvendigt for strømmen i store dele af året.
Derfor anbefaler OK altid, at elkunder vælger en aftale, hvor prisen følger den aktuelle strømpris på enten kvarters- eller timebasis.
Strømmen koster lidt igen kl. 16
I Vestdanmark (DK1) lander den rene elpris i morgen kl. 13 på -0,08 øre pr. kWh og bliver således årets første time med gratis strøm.
I Østdanmark (DK2) må de vente en time længere, hvor den rene elpris kl. 14 bliver -0,02 øre pr. kWh.
Elprisen stiger igen til over 0 øre pr. kWh i hele landet, når klokken bliver 16.
*Når elkunder oplever gratis strøm betyder det, at den rene elpris (spotprisen) på elmarkedet falder til nul eller under, fordi der produceres mere strøm, end der er efterspørgsel efter. For forbrugerne kan det samlet set betyde meget billig eller i nogle tilfælde gratis elforbrug, hvis de har en elaftale med variabel afregning. Udover den rene elpris betaler elkunder også afgifter, moms og transportomkostninger (nettariffer) foruden evt. abonnement og/eller spottillæg.
Nøgleord
Kontakter
Jens BomholtPresse- og kommunikationschef
Tlf:22 13 86 01jebm@ok.dkBilleder
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 4.800 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
- OK støtter over 3.600 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Ugen starter med enormt dyr strøm: Elprisen rammer 7 kroner i aften14.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en rigtig god ide at slukke alt, hvad der slukkes kan mandag aften. Høje gaspriser og manglende vind og sol sender elprisen op over 7 kroner.
Trods rekordhøj elpris: Strøm til elbilen kostede 320 kr. i august11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom august bød på de dyreste strømpriser i fire år, var det alligevel billigt at oplade elbilen. For en gennemsnitlig elbilist, der kører 20.000 kilometer om året, kostede opladning kun 320 kroner.
Nu kan du slippe for ”skjult” gebyr, når du parkerer bilen9.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De færreste bilister tænker over det, men parkeringsselskaber lægger ofte ret store gebyrer oveni prisen for parkering. Energiselskabet OK ønsker at gøre det billigere at parkere og går derfor nu forrest og indfører landsdækkende parkering uden parkeringsgebyr.
Skyhøje elpriser: August er den dyreste måned siden 202231.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Helt usædvanligt for årstiden har august budt på ekstremt dyr strøm. Månedsprisen har været næsten dobbelt så høj som normalt. Ikke siden energikrisen i 2022 har prisen på el været højere.
OK indvier Nordens første svanemærkede kontorhus31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK indvier i dag en helt ny kontorbygning ved hovedkontoret i Aarhus. Bygningen har plads til ca. 220 medarbejdere fordelt på det 3.200 m² store etageareal. Bygningen er Nordens første svanemærkede kontorhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


