Compass Group skal dyste i Årets Grønne Kantinemenu 2026
11.3.2026 11:21:34 CET | Compass Group | Pressemeddelelse
Compass Group er blandt de udvalgte til at konkurrere om titlen som Årets Grønneste Kantinemenu 2026 i en ny, landsdækkende konkurrence fra Landbrug & Fødevarer. Finalen afholdes som en cook-off den 23. marts 2026 på Foodexpo i Herning og afgøres af en fagjury.

Konkurrencen – Danmarks Grønneste Kantine cook-off – sætter fokus på de kantiner, der formår at skabe grønne måltider, hvor maden både leverer smag og begejstring i hverdagen.
Ifølge Landbrug & Fødevarer er udvælgelsen i sig selv en anerkendelse:
“Der har været mange fantastiske indstillinger, så udvælgelsen i sig selv er et kvalitetsstempel.”
Compass Group stiller op med en menu, der tager afsæt i det plantebaserede koncept Wicked Rabbit, som dagligt danner rammen om måltiderne i DR Byen.
I spidsen står Niclas Grønhøj Møller, køkkenchef i Compass Groups kantine hos DR i DR Byen, der sammen med to kollegaer, repræsenterer Compass Group i finalen.
Smag og genkendelighed
For Niclas handler det ikke om at gøre det grønne til en pointe i sig selv. Det handler om ansvaret som fagperson, om nysgerrighed, og om at flytte gæsterne gennem smag og genkendelighed.
“Det er et mål for os at flytte gæsterne ved at præsentere dem for noget, som er godt og lækkert, og som giver dem lyst til at flytte sig. Det handler ikke om at sige: Det her er grønt, derfor skal du spise det. Det handler om at sige: Det her er lækkert, derfor skal du spise det – og det er i øvrigt også grønt.
Smag er jo vanvittigt vigtigt. Uden smag får vi ikke vores gæster flyttet nogen steder hen.
Det handler ikke om at lave noget helt andet end det, folk kender, men om trygt at tage gæsterne med på en rejse. Vi skal ramme genkendeligheden og skabe følelsen af et komplet måltid, hvor man ikke mangler noget.”
Det grønne som en del af hverdagen
De grønne måltider er ikke kun noget, der præsenteres for en fagjury på Foodexpo. I hverdagen er det medarbejderne i DR Byen, der møder Niclas og køkkenteamets retter, når det er frokosttid.
Hos DR har man oplevet, at gæstetilfredsheden i kantinen steg med 10 procent i 2025, og udtagelsen til finalen vækker stolthed:
”De grønne måltider er blevet en del af hverdagen hos os, og i samarbejde med Compass arbejder vi målrettet mod en grønnere kantine. Vi har valgt den retning, fordi vi ønsker at tage ansvar og samtidig tror på, at man kan spise mere plantebaseret uden at gå på kompromis med kvalitet eller smag. Derfor er vi stolte af, at vores køkkenchef nu er i finalen – og at vi måske har Årets Grønne Kantinemenu hos os,” fortæller Susanne Gwinner, senior projekleder hos DR.
En udvikling i markedet
Compass Group kantinekoncept Wicked Rabbit er grøn mad med attitude og kant, og er skabt til gæster, der ønsker at spise grønt uden at give afkald på smag, mæthed eller madglæde. Konceptet har tidligere modtaget anerkendelse som Årets Plantevenlige Kantine ved Plant Food Nordic.
Chef for Food Innovation hos Compass Group, Esben Luplau, ser både konkurrencen og udtagelsen som et tydeligt tegn på en større bevægelse i markedet:
“At der opstår en ny konkurrence med fokus på de grønne kantinemåltider – og at interessen er så stor – understreger den tendens, vi ser i markedet. Efterspørgslen på plantebaserede måltider vokser markant, og virksomheder forventer, at vi kan levere på både smag, kvalitet og faglighed. At vi er udvalgt til finalen, viser, at vores koncept taler ind i den udvikling.”
Det grønne som levevej
Niclas Grønhøj Møller, som i dag er køkkenchef i Compass Groups kantine hos DR i DR Byen, har tidligere drevet sin egen restaurant, Spisehuset i Kødbyen, med fokus på danske råvarer, biodynamik og et tæt samarbejde med lokale producenter. Gennem årene har han desuden været køkkenchef hos Rødder og i flere kantiner hos store virksomheder.
Her afgøres det
Den 23. marts 2026 afgøres det i Herning, hvem der kan tage titlen og æren som Årets Grønneste Kantinemenu 2026 med hjem, når Compass Group dyster mod Kantinen hos Fuji Film (Kokkenes Køkken), Gastro Kantiner og Noon Eatery i finalen på Foodexpo.
Nøgleord
Kontakter
Laura MadsenCompass Group
Tlf:42950212Laura.madsen@compass-group.dkBilleder
Links
Om Compass Group Danmark:
Compass Group Danmark er markedsledende leverandør af facility management services, kantiner og rengøring til en bred vifte af virksomheder. Vi er en del af verdens førende servicevirksomhed Compass Group PLC, som opererer på 35 markeder med over 500.000 medarbejdere på verdensplan.
I Danmark driver Compass Group ca. 320 kantiner, der på daglig basis har mere end 100.000 gæster. Med omkring 3.000 ansatte i Danmark leverer vi gastronomiske madoplevelser og enestående service hos vores kunder og gæster hver eneste dag. Læs mere på https://compass-group.dk/.
Følg pressemeddelelser fra Compass Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Compass Group
Compass Group Danmark opruster på Facility Management med Thomas Fog som ny direktør2.10.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Fog er netop tiltrådt som direktør for Facility Management hos Compass Group i Danmark. Han skal stå i spidsen for nogle af Compass Groups største strategiske partnerskaber og være med til at udvikle serviceoplevelser, der skaber værdi for både kunder og gæster
Fra startup til storkøkkener: FÆRM vinder Mavens Hule og sikrer foodservice-samarbejde9.5.2025 11:40:13 CEST | Pressemeddelelse
Det plantebaserede mejeriprodukt FÆRM er blevet kåret som vinder af Mavens Hule 2025 – en innovationskonkurrence for grønne fødevareiværksættere, arrangeret af Compass Group og Dagrofa Foodservice. Sejren åbner døren til et skræddersyet udviklingsforløb og muligheden for at få produktet ud og leve på foodservicemarkedet.
Mavens Hule 2025: Oplev fremtidens fødevarer – live i Aarhus23.4.2025 10:44:35 CEST | Presseinvitation
Hvordan smager fremtidens fødevarer? Den 8. maj 2025 åbner Compass Group og Dagrofa Foodservice dørene til innovationskonkurrencen Mavens Hule i Agro Food Park i Aarhus til fødevareeventet Food, Trends & Sustainability – og du er inviteret.
Mavens Hule 2025 søger fremtidens fødevareiværksættere11.2.2025 07:59:47 CET | Pressemeddelelse
Hvordan sikrer vi et mere ansvarligt fødevaresystem i fremtiden? Og hvordan kan vi støtte dansk fødevareproduktion og de innovative virksomheder, der kan være med til at forme fremtidens tallerken? De spørgsmål er helt centrale for konkurrencen Mavens Hule, hvor grønne fødevareiværksættere kan ansøge om at få lov til at pitche sine innovative grønne fødevareprodukter foran et panel af eksperter inden for ESG, indkøb, fødevarer og gastronomi.
Hver femte føler sig ensom på arbejdet5.11.2024 11:11:50 CET | Pressemeddelelse
Venskaber på arbejdspladsen har betydning for de ansattes trivsel og engagement. Alligevel føler hver femte sig ensomme på sit arbejde. Det viser en ny global undersøgelse, The Power of Socialisation, som er lavet af Compass Group i samarbejde med Mintel. Samtidig viser undersøgelsen, at et socialt og inkluderende arbejdsmiljø kan løfte arbejdsglæden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

