Ny områdechef skal samle og udvikle Specialområde Børn og Unge

11.3.2026 11:30:05 CET | Socialområdet i Region Midtjylland | Pressemeddelelse

Del

Anne E. Hegelund er blevet ansat som områdechef for Specialområde Børn og Unge (SBU) i Socialområdet i Region Midtjylland. Hun har været konstitueret i stillingen siden 15. august 2025 og er valgt efter et ansættelsesforløb med flere kvalificerede ansøgere.

Anne E. Hegelund er ansat som ny områdechef i Specialområde Børn og Unge i Region Midtjylland.
Anne E. Hegelund er ansat som ny områdechef i Specialområde Børn og Unge i Region Midtjylland. Foto: Region Midtjylland

Ifølge socialdirektør Ann-Britt Wetche har Anne E. Hegelund vist, at hun både har de faglige og ledelsesmæssige kompetencer, der skal til for at stå i spidsen for området:

– Anne har i perioden som konstitueret områdechef vist, at hun kan skabe retning og samle organisationen. Hun står stærkt ledelsesmæssigt og har blik for både drift, kvalitet og samarbejde. Samtidig er hun optaget af at sikre gode vilkår og trivsel for de børn og unge, der har brug for vores højt specialiserede tilbud, siger hun.

I perioden som konstitueret områdechef har Anne E. Hegelund haft fokus på at håndtere en række udfordringer i Specialområde Børn og Unge, hvor der blandt andet har været skærpet tilsyn på to af områdets institutioner.

– Det har været en krævende periode, men også en periode, hvor vi har arbejdet målrettet med at styrke samarbejdet på tværs af tilbuddene og skabe et fælles fokus på kvaliteten i vores indsatser. Det arbejde glæder jeg mig til at fortsætte sammen med ledere og medarbejdere i SBU, siger Anne E. Hegelund.

Hun peger samtidig på, at et tæt og velfungerende samarbejde i ledelsen bliver en vigtig opgave i den kommende tid.

– Jeg ser frem til dialogen og samarbejdet med ledere, tillidsvalgte og det lokale MED-udvalg – også om det, der kan være svært. Der er mange stærke kompetencer i ledelsen i SBU, og dem skal vi bringe endnu bedre i spil gennem et tæt samarbejde. På den måde kan vi sammen sikre, at børn og unge får den tryghed, trivsel og udvikling, de har brug for, siger hun.

Anne E. Hegelund har arbejdet på det specialiserede socialområde siden 2007 – først i Randers Kommune og siden 2020 i Region Midtjylland. Hun er uddannet cand.scient.pol. og har haft forskellige lederstillinger siden 2009.

Privat bor Anne E. Hegelund i Hinnerup med sin familie.


Fakta

  • Specialområde Børn og Unge (SBU) er en del af Socialområdet i Region Midtjylland

  • SBU har syv døgnafdelinger, tre interne skoler og en specialbørnehave, der er geografisk fordelt i hele regionen.

  • SBU har 440 ansatte, der blandt andet omfatter pædagoger, sundhedspersonale, psykologer, terapeuter, lærere, socialrådgivere og administrative medarbejdere.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Socialområdet i Region Midtjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Socialområdet i Region Midtjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye