HusCompagniet A/S

HusCompagniet åbner nyt B2C-domicil i Søborg og lancerer nyt showroom-koncept

24.3.2026 07:34:21 CET | HusCompagniet A/S | Pressemeddelelse

Del

Nordens største husbygger, HusCompagniet, flytter både kontor og showroom fra Virum til et 1.800 kvadratmeter stort domicil på Tobaksvejen i Søborg. Flytningen markerer en styrkelse af virksomhedens position på Sjælland og bliver også startskuddet på en ny strategisk satsning om at skabe en mere moderne og enkel beslutningsproces og købsoplevelse for kommende nybyggere. 

Nybyggere får lettere ved at vælge i HusCompagniets nye showroom
Nybyggere får lettere ved at vælge i HusCompagniets nye showroom til fri redaktionel brug

Efter mange år i Virum er HusCompagniets B2C-afdeling vokset ud af rammerne og flytter til Søborg. I det nye domicil kan kommende nybyggere opleve HusCompagniets bud på et showroom anno 2026. På baggrund af HusCompagniets mange erfaringer med showroom og udstillingshuse, en omfattende researchproces og med hjælp fra adfærdseksperter, er HusCompagniet klar med et helt nyt showroom koncept. Målet er at gøre beslutningsprocessen mere overskuelig og tryg for kommende nybyggere. 

Et styrket fokus på kunderejsen

Søren Haugaard, direktør for enfamiliehuse i HusCompagniet, ser flytningen som en styrkelse af virksomhedens position og ambitioner på Sjælland:

"Flytningen til Søborg handler om mere end blot nye kvadratmeter. Vi samler vores ekspertise for at skabe et helt nyt og moderne rådgivningshus. Det nye showroom er indrettet, så det både inspirerer og gør det let for kommende nybyggere at vælge netop de løsninger, de ønsker. Vi har fjernet mange af de barrierer, der før kunne gøre byggeprocessen uoverskuelig og skabt en enkel vej fra ide til beslutning. Det bliver således lettere at få et fuldt overblik over både materialer, indretning og priser," siger Søren Haugaard.

Fra overvældende valg til klare beslutninger  

I mange showrooms inden for nybyg mødes kunder af et massivt udvalg af mursten, gulve, fliser og armaturer. Intentionen er at give valgfrihed, men resultatet er ofte det modsatte: overblik går tabt, og beslutninger bliver sværere.

Det nye showroom hos HusCompagniet er designet med en anden logik. Med afsæt i adfærdsindsigt er kompleksiteten oversat til en enkel og intuitiv kunderejse. I samarbejde med adfærdsekspert Marie-Louise Skjølstrup Wagener er der arbejdet målrettet med at skabe ro og retning i en proces, der ellers kan føles overvældende:

“Når vi mennesker bliver præsenteret for mange muligheder uden struktur, bliver det sværere at træffe beslutninger – et fænomen kendt som ‘choice overload’,” forklarer Marie-Louise Skjølstrup Wagener. “I HusCompagniets nye showroom-koncept har vi derfor bevidst designet strukturen til at reducere den mentale belastning. Ved at kuratere og tydeligt rammesætte mulighederne kan kunden fokusere på det, der reelt betyder noget for deres projekt.”

I det nye showroom guider HusCompagniets byggerådgivere kommende nybyggere gennem en række af husets centrale rum. Her kan de se og opleve forskellige bud på indretning og materialer, som passer til netop den hustype og arkitektur, de ønsker. 

De mange forskellige rum i det nye showroom er sammensat på baggrund af HusCompagniets data og erfaringer fra opførelsen af over 30.000 danske hjem. 

Det er forventningen, at det nye showroom-koncept udrulles over hele landet i løbet af de næste par år.

Nøgleord

Billeder

HusCompagniets nye showroom i Søborg
HusCompagniets nye showroom i Søborg
Download
Det nye showroom er udviklet i samarbejde med adfærdseksperten Marie-Louise Skjølstrup Wagener
Det nye showroom er udviklet i samarbejde med adfærdseksperten Marie-Louise Skjølstrup Wagener
Download

Om HusCompagniet

HusCompagniet er Nordens største husbygger, der bygger på et fundament af mere end 50 års erfaring. Siden 1972 har de specialiseret sig i at designe og opføre enfamiliehuse, rækkehuse og dobbelthuse, og har i alt bygget mere end 29.000 huse. 

HusCompagniet er i dag førende leverandør af enfamiliehuse i Danmark og har en stigende position på markedet for rækkehuse og dobbelthuse til både private boligejere og professionelle investorer. Dette understøttes af produktionen af præfabrikerede træelementer fra HusCompagniets egne fabrikker i Esbjerg samt i Sverige, hvor de producerer præfabrikerede træhuse gennem brandet VårgårdaHus.

HusCompagniet har også high-end forretningsenheden FORMIUM, der tilbyder eksklusive fritliggende huse, samt HusOnline, en digital online salgsplatform. 

Morrow er HusCompagniets innovative og skalerbare koncept for rækkehuse og dobbelthuse, der tilbyder trækonstruktioner med et klimaaftryk, der ligger under de danske lovbestemte krav. HusCompagniet har showrooms og udstillingshuse i Danmark og Sverige.

HusCompagniet har i øjeblikket omkring 450 medarbejdere, der arbejder dedikeret på at fastholde koncernens brancheførende kundetilfredshedsniveau og være med til at skabe fremtidens boliger – allerede i dag.

For flere oplysninger om HusCompagniet se huscompagniet.dk

Følg pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S

HusCompagniet opruster indsatsen mod kritiske forhold og lovbrud i byggeriet: Ansætter markant 3F-profil til nyoprettet stilling24.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Uordnede og ulovlige forhold i komplekse leverandørkæder er en udfordring for hele byggebranchen. Nu styrker HusCompagniet sin indsats og ansætter den tidligere næstformand i 3F’s Byggegruppe, Palle Bisgaard, i en nyoprettet stilling som Social Compliance Manager med direkte reference til HusCompagniets Group CEO, Martin Ravn-Nielsen. Ansættelsen skal styrke kontrolindsatsen på byggepladserne i både B2C- og B2B-forretningen og bidrage til at identificere og forebygge uregelmæssigheder og aftalebrud i leverandørkæden.

Nybyggere dropper typehus-kataloget: Østjyderne vil designe deres eget hus i 60'er- og 70'er-retrostil15.9.2026 10:00:04 CEST | Pressemeddelelse

Måden, danskerne bygger nyt hus på, har ændret sig markant. Kommende østjyske husejere vælger ikke længere bare en standardmodel i et katalog, og det har forvandlet byggeprocessen, hvor arkitekterne i dag sparrer tæt med kunderne om deres personlige idéer. Lige nu er det især ønskerne om at genfortolke 1960’er- og 70’er-stilen, der fylder på tegnebordet hos HusCompagniet i Aarhus.

HusCompagniet eksekverede på strategiske prioriteter i 1. halvår 2026 og fastholder forventningerne28.8.2026 08:00:57 CEST | Pressemeddelelse

HusCompagniet øgede omsætningen med 20% til 1.645 mio. kr. i 1. halvår 2026 med positive bidrag fra alle segmenter og gjorde fremskridt i indsatsen for at rekalibrere rækkehusforretningen. Det omfattede et salg af elementfabrikken i april, en fuld reorganisering af rækkehusforretningen inklusiv en tilføjelse af erfarne lederprofiler og stærke projektledelseskompetencer. Desuden fulgte arbejdet på de tre udfordrede projekter planen, og det ene projekt blev afleveret i starten af 3. kvartal, mens aflevering af de to øvrige fortsat er planlagt i 1. halvår 2027 som tidligere kommunikeret. Omsætningsfremgangen i 1. halvår 2026 var baseret på fortsat eksekvering af den ordrebog, som er opbygget i tidligere kvartaler, kombineret med flere afleveringer i rækkehusforretningen. Som forventet var bruttomarginen lavere og udgjorde 15,5% sammenlignet med 18,9% i samme periode sidste år. Drift og indtjening blev forbedret i rækkehusforretningen i tråd med den fortsatte rekalibrering af forretningsom

3F og HusCompagniet indgår aftale om løn til medarbejdere i problemramt leverandørkæde3.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

3F Midt- & Østsjælland, 3F’s Byggegruppe og HusCompagniet har indgået en aftale, som sikrer, at en gruppe medarbejdere får udbetalt deres skyldige løn efter en konkurs i en virksomhed, der har arbejdet for HusCompagniets underentreprenør. Den ekstraordinære udbetaling af løn til de berørte medarbejdere sker for at sikre en hurtig og ansvarlig løsning. Samtidig styrker 3F og HusCompagniet samarbejdet for at forebygge lignende sager.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye