KMD A/S

Ny strategi: Samfundet har brug for stærke og ansvarlige it-leverandører

11.3.2026 13:04:03 CET | KMD A/S | Pressemeddelelse

Del

I over 50 år har KMD spillet en central rolle i at gøre Danmark til et af verdens mest digitaliserede lande. Nu tager KMD hul på et nyt kapitel med en strategi, der skal styrke virksomhedens rolle i samfundet.

Med en ny strategi vil KMD udvide sin rolle som stærk udviklings- og leverancepartner til i endnu højere grad at være en strategisk drivkraft i udviklingen af fremtidens digitale samfund. Den nye strategi skal øge både virksomhedens relevans og vækst.  

Thomas Jul, der tiltrådte som CEO i begyndelsen af 2025, sætter nu en ny retning for KMD’s fremtidige udvikling. 

Strategien kommer i en tid, hvor teknologisk udvikling, geopolitisk usikkerhed og stigende krav til digital sikkerhed og effektivitet udfordrer vores velfærdssamfund.  

“KMD blev sat i verden for mere end 50 år siden af vores kunder for at løse nogle af samfundets mest komplekse digitale udfordringer. Det er en stærk arv, og den forpligter. I en verden præget af usikkerhed og store forandringer er der brug for virksomheder, der tager ansvar og bidrager til at løse de udfordringer, vi står overfor. Det er en rolle, vi i KMD har spillet i årtier, og som vi nu vil styrke yderligere,” siger CEO i KMD, Thomas Jul.   

“Som samfund skal vi stille os selv nogle store spørgsmål: Hvor er vi om 5, 10 og 20 år? Hvordan sikrer vi velfærden til de ældre? Hvordan beskytter vi kritisk infrastruktur? Og hvordan kan vi bruge AI til konkrete løsninger?  KMD skal kunne levere nogle af de svar, og det kræver, at vi er på forkant af samfundets udvikling, og har modet til at tænke større på vegne af og sammen med vores kunder,” siger Thomas Jul.   

Brug for større samarbejde på tværs af sektorer  

I dag understøtter KMD systemer og løsninger, som virksomheder og myndigheder anvender hver eneste dag, og som er hverdagskritiske for millioner af borgere. Det vil KMD fortsætte med. Men derudover er det i den nye strategi også ambitionen, at KMD løfter niveauet yderligere: Fra kritisk leverandør til strategisk partner.     

“Fremover kommer vi i højere grad til at se os selv som nogen, der rent faktisk diskuterer med kunderne, hvor de skal hen, og i tæt samarbejde hjælper dem med at tage de rigtige beslutninger. Som leverandør af teknologi, ja; men i den grad også som en sparringspartner, der løser rigtige problemer for rigtige mennesker,” siger Thomas Jul.   

“Vores kunder står midt i historisk store forandringer. Opgaven de kommende år er kæmpestor, og den kræver et stærkt samarbejde mellem myndigheder og private virksomheder på tværs af sektorer. KMD har en enorm viden om vores markeder og en evne til at omsætte teknologi til samfundsværdi, der er unik og meget efterspurgt. De kompetencer skal vi være endnu bedre til at bringe i spil de kommende år,” siger Thomas Jul.   

Kontakter

Billeder

Om KMD A/S

KMD er en af Danmarks førende it-virksomheder og har i over 50 år leveret innovative it-løsninger, der understøtter både det offentlige og private erhvervsliv. Med dyb domæneviden hjælper KMD med at effektivisere arbejdsgange, forbedre beslutningsprocesser og sikre brugervenlige løsninger til gavn for samfundet. KMD leverer digitale løsninger, der skaber værdi for borgere og virksomheder. Fra komplekse kommunale systemer i folkeskoler og sundhedsplejen til avancerede dataanalyser i energisektoren og store vigtige it-infrastrukturer i staten.

Følg pressemeddelelser fra KMD A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra KMD A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye