YouSee

Et år med Solsikkelinjen hos YouSee: En succes for både kunder og medarbejdere

12.3.2026 07:30:00 CET | YouSee | Pressemeddelelse

Del

I det første år med Solsikkelinjen, en telefonlinje for kunder med særlige behov, har YouSee modtaget mere end 10.000 opkald på linjen. Initiativet skaber tryghed for kunderne og giver medarbejderne værdifuld læring og stolthed i deres arbejde.

YouSee PR

Da YouSee i marts 2025 lancerede Solsikkelinjen – en dedikeret telefonlinje for kunder med usynlige handicap og særlige behov – blev initiativet modtaget med overvældende positiv respons.

Et år senere er erfaringerne tydelige: Solsikkelinjen har taget imod mere end 10.000 opkald og initiativer er med til at skabe tryghed for kunderne og giver samtidig medarbejderne masser af læring og stolthed i deres arbejde.

Stort behov for inkluderende kundeservice
Solsikkelinjen er en del af YouSees samarbejde med Solsikkeprogrammet, der skal sikre, at kunder, som oplever barrierer i hverdagen, får ekstra tid, ro og support, når de kontakter virksomheden.

Ifølge Solsikkeprogrammet lever omkring en ud af seks med et usynligt handicap. Det understreger behovet for inkluderende løsninger, der mindsker barrierer.

Derfor er det også et ansvar, YouSee aktivt tager på sig, forklarer Christian Morgan, CEO i YouSee.

Han fremhæver Solsikkelinjen som et vigtigt element i virksomhedens ambition om at skabe en god og tryg kundeoplevelse:

"Hos YouSee ønsker vi at være noget for hele hjemmet, hele familien og alle slags mennesker. Alle skal kunne føle sig trygge og godt hjulpet som kunde hos os, uanset deres situation, og uanset om de ringer til os, kontakter os digitalt eller besøger vores butikker. Derfor er vi utroligt glade for samarbejdet med Solsikkeprogrammet og stolte over den positive modtagelse, som Solsikkelinjen har fået blandt vores kunder," siger Christian Morgan.

Siden lanceringen har kundetilfredsheden på linjen ligget højt. Mange kunder værdsætter muligheden for at tale med medarbejdere, der har gennemgået dedikeret træning i at møde mennesker med særlige udfordringer.

Flere fremhæver endda, at Solsikkelinjen har givet dem modet til overhovedet at tage kontakt og få hjælp til deres tekniske udfordringer eller spørgsmål.

Skaber værdi for medarbejderne
En af dem, der hver dag tager imod opkald på linjen, er Rasmus Simonsen, som har været en del af Solsikkelinjen siden starten. Med sine to år i YouSee og en baggrund inden for kundeservice bringer Rasmus stor erfaring til initiativet.

Og for ham har arbejdet på Solsikkelinjen haft stor personlig betydning. 

"Det er helt specielt at arbejde på Solsikkelinjen. Vi møder mange forskellige kunder, og fælles for dem er, at de typisk har behov for lidt ekstra tid og forklaring. Det er vigtigt for os at tage dialogen i deres tempo og give dem den tid, de har brug for. Det er en god følelse at bidrage til, at disse kunder får en tryg oplevelse hos os," siger Rasmus Simonsen, senior kunderådgiver hos YouSee.  

Han forklarer, at trygheden, som kunder med særlige behov får, har gjort en stor forskel. Både for dem og for ham.

“Det vigtigste for kunderne er, at de føler sig set og forstået, så samtalen bliver mere tryg og overskuelig for dem. Det giver nogle virkelig gode møder, som også gør mig stolt af mit arbejde og mere bevidst om, hvordan jeg kan gøre en forskel i hverdagen. De oplevelser og den læring, jeg får på linjen i løbet af arbejdsdagen, tager jeg med mig resten af dagen,” siger Rasmus Simonsen.

Efter første år med YouSees dedikerede Solsikkelinje står det klart, at linjen ikke kun hjælper kunderne, men også skaber arbejdsglæde, faglig stolthed og stærkere relationer mellem YouSee og de kunder, der har brug for en særlig håndsrækning.

Om YouSees samarbejde med Solsikkeprogrammet:  

  • YouSee lancerede Solsikkelinjen den 11. marts 2025.
  • Siden lanceringen, har linjen taget imod mere end 10.000 opkald fra kunder.  
  • På Solsikkelinjen mødes kunderne af særligt trænede kundeservicemedarbejdere, der sidder klar til at tilbyde målrettet støtte og forståelse til de kunder, der har behov for det.
  • Den træning, som kundeservicemedarbejderne modtager, er udarbejdet af Solsikkeprogrammet.
  • Det er også for muligt at få dedikeret support i YouSees 34 butikker landet over. Her kan man vælge en ”Solsikkeknap” på en skærm, når man ankommer til butikken.
  • Find mere information om Solsikkeprogrammet her.

Kontakter

Billeder

YouSee PR
Download
YouSee CEO, Christian Morgan
YouSee CEO, Christian Morgan
Sissel Abel
Download

Om YouSee

YouSee er Danmarks førende udbyder af internet, mobiltelefoni og tv/streaming. YouSee tilbyder pålidelige og sikre produkter, og med landets bedste 5G-mobilnetværk, de højeste internethastigheder og markedets bedste og bredeste tv-og streamingunivers er YouSee et naturligt valg for danske husstande på tværs af geografi og størrelse. YouSee er en del af Nuuday-koncernen.

Læs mere om YouSee på yousee.dk.

Følg pressemeddelelser fra YouSee

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra YouSee

Forældre giver deres børn den første mobiltelefon to år tidligere end de faktisk ønsker20.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ny undersøgelse viser, at forældre giver den første mobiltelefon til deres børn langt tidligere, end de faktisk ønsker: Danske børn er i gennemsnit 8,2 år, når de får den første mobil, mens de fleste forældre ville ønske, de var 10 år. Samtidig er fire ud af ti forældre bekymrede for at give deres børn en mobiltelefon, og hver anden forældre mener, at der er behov for information og vejledning til deres børns brug af telefoner. Derfor vil YouSee i samarbejde med Børns Vilkår og Dumbphone.dk gøre det lettere for forældre at træffe det svære valg om den første mobiltelefon til deres barn.

Danske husstande bombarderes med cyberangreb: Routere har sikkerhedsblokeret skadeligt indhold 179 mio. gange i første halvår10.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ny opgørelse viser, at en halv mio. routere med indbygget sikkerhed fra YouSee, som automatisk beskytter alle tilkoblede enheder i hjemmet, har blokeret for over 179 mio. onlinetrusler i årets første seks måneder. Hver husstand har i gennemsnit 11,5 enheder tilkoblet pr. router, der fra januar til juni gennemsnitligt har leveret 2 sikkerhedsblokeringer af skadeligt indhold pr. dag. Tallene viser ifølge Christian Morgan, CEO for YouSee, at automatiserede cyberangreb er et vilkår ved at være online og kan inficere flere og flere smarte ting i hjemmet, der har brug for automatisk beskyttelse.

Al den bedste underholdning samlet ét sted: Prime Video bliver nu en del af YouSee’s streamingudbud19.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Danmarks største underholdningsunivers byder nu velkommen til endnu mere underholdning, når YouSee fra i dag som den eneste tv- og streamingudbyder i Danmark lancerer Prime Video. Det betyder, at YouSee’s tv- og streamingkunder får glæde af endnu mere fantastisk indhold, og at de fodboldinteresserede nu kan få adgang til alle de store kampe fra Premier League.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye