
Fynske Bank åbner ny afdeling i København som et led i bankens langsigtede udvikling
12.3.2026 08:30:00 CET | Fynske Bank | Pressemeddelelse
Etableringen udspringer af en stigende interesse for personlig og kompetent rådgivning i hovedstadsområdet blandt bankens eksisterende kunder, og de seneste års udvikling i Fynske Bank har gjort det muligt at tage skridtet nu.

Fynske Bank har gennem en længere periode oplevet en positiv udvikling i interessen for vores personlige og kompetente rådgivning fra både eksisterende og nye kunder i hovedstadsområdet.
Derfor har vi som et led i Strategi 2030 arbejdet målrettet med initiativer, der kan styrke bankens tilstedeværelse i København særligt til de situationer, hvor det giver tryghed og værdi for kunderne at møde deres rådgiver ansigt til ansigt.
De seneste års positive udvikling gør det nu muligt at tage næste skridt i vores vækstrejse, og som et led i bankens langsigtede udvikling åbner vi en ny afdeling i København.
-Vi har fundet den rette leder til at stå i spidsen for opbygningen af et stærkt Fynske Bank-hold i København, så vi kan etablere os med et stærkt fundament fra start. Derfor er beslutningen og timingen både naturlig og rigtig. Vi er bevidste om, at konkurrencen er hård, men vi tror på, at vi som moderne lokalbank kan skabe en sund og bæredygtig forretning i København, hvor vi allerede har en voksende kundeportefølje, som vi gerne vil være let tilgængelige for, siger Henning Dam, administrerende direktør i Fynske Bank.
Åbningen i København sker efter en periode med markante investeringer i bankens udvikling og tilstedeværelse i de nuværende markedsområder på Fyn og i Østjylland. Investeringerne gælder både digitale løsninger, der følger med fremtidens behov og forventninger, og flere rådgivere, der skaber overblik og tryghed for kunderne.
Det gælder blandt andet i Aarhus, hvor åbningen i efteråret 2023 har været en succes. Erfaringerne derfra er værdifulde i forhold til etableringen i København.
-Fynske Bank står stærkt, og de seneste års udvikling har sikret os et solidt fundament. Derfor er vi nu i stand til at gribe de muligheder, der opstår. København er en udvidelse af vores markedsområde, men samtidig en naturlig forlængelse af vores fokus på at være til stede der, hvor kunderne lever og bor, siger Henning Dam.
Den kommende afdeling i København skal bestå af 10-12 rådgivere, og arbejdet med at sammensætte holdet og finde de rette lokaler går nu i gang.
Det er planen at åbne i København den 1. maj 2026.
For yderligere information, kontakt venligst:
Henning Dam, administrerende direktør Fynske Bank: 23437425
Billeder
Kort om Fynske Bank:
Fynske Bank blev dannet i 2013 ved en fusion mellem Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank.
Banken er lokalt baseret med 11 afdelinger på Fyn, i Trekantområdet og i Østjylland og har i februar 2026 flyttet sit hovedsæde fra Svendborg til Odense. Ud over den nye filial i København har Fynske Bank for nylig også offentliggjort, at de åbner en ny filial i Horsens.
Fonden for Fynske Bank ejer 45 procent af banken og støtter aktivt lokalsamfundet med donationer til det frivillige fritids- og foreningsliv. I 2025 uddelte fonden donationer for 16,1 millioner kroner.
Banken havde i gennemsnit 215 fuldtidsansatte medarbejdere i 2025. Det er en stigning på 12 i forhold til 2024.
Følg pressemeddelelser fra Fynske Bank
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fynske Bank
Fynske Bank styrker sin position i Østjylland: Udvider i Vejle og åbner i Horsens9.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som en naturlig del af bankens vækststrategi styrker Fynske Bank holdet i Vejle med yderligere seks medarbejdere, der skal dække både privat- og erhvervsområdet. Samtidig er det besluttet at åbne en ny afdeling i Horsens. Med de to initiativer udbygger Fynske Bank sin position i Østjylland og sikrer en sammenhængende dækning hele vejen fra Fyn til Aarhus.
En milepæl i Fynske Banks historie: Bygger nyt hovedsæde i Odense4.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fynske Bank investerer markant i bankens udvikling og fremtid ved at bygge sit eget hovedsæde, der kommer til at ligge i Cortex Park tæt på SDU, motorvejen og letbanen. Byggeriet er udviklet i tæt samarbejde med 5E Byg og C&W Arkitekter og kommer desuden til at rumme et erhvervshus med fleksible lejemål.
Mange nye kunder og høj aktivitet sikrer Fynske Bank tilfredsstillende resultat26.2.2026 14:01:43 CET | Pressemeddelelse
Fynske Bank kommer ud af 2025 med et overskud på 126,6 millioner kroner før skat drevet af mange nye kunder, høj aktivitet og målrettede investeringer i flere medarbejdere, bedre rammer og ny teknologi. Resultatet giver et solidt afsæt for bankens Strategi 2030.
Fynske Bank ser fortsat stærkt rationale i fusion16.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fynske Bank ser positivt på Nordfyns Banks ønske om at indgå i en dialog om fusionen og er fortsat overbevist om, at en fusion mellem de to banker er det rigtige strategiske match. Den ekstraordinære generalforsamling, der var planlagt til den 18. juni, er dog aflyst som konsekvens af, at Nordfyns Bank tilsvarende har aflyst deres ekstraordinære generalforsamling.
Fynske Banks repræsentantskab bakker bredt op om fusionsønske26.5.2025 19:26:36 CEST | Pressemeddelelse
Opbakningen til den ønskede fusion med Nordfyns Bank er et vigtigt skridt mod at skabe Fyns foretrukne og mest attraktive bank. Næste skridt er ekstraordinære generalforsamlinger i begge banker den 18. juni.

