139 unge mestre hyldet for deres sportslige indsats
11.3.2026 10:00:00 CET | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Tirsdag aften var Viborg Teater fyldt med unge sportstalenter, der blev hyldet for deres sportslige præstationer, engagement i idrætten og udviklende fællesskab.

Det nærmede sig en rekord, da de mange sportsmestre indtog teatersalen på Viborg Teater for at hylde hinanden og fejre glæden ved fællesskabet i de 17 forskellige foreninger, som de repræsenterer.
På tilskuerpladserne sad stolte familiemedlemmer, trænere, klubformænd og repræsentanter fra byrådet, som kunne se, hvordan talenterne indtog scenen for at modtage deres hyldest.
Talentet Thor giver glæden videre
En af dem, der gik på scenen, er 16-årige Thor Dalsgård, der spiller volleyball for klubben SKF-KFUM (Skelhøje-Frederiks KFUM) og er udtaget til bruttotruppen for U17 landsholdet. Thor er stolt af titlen som en af Viborg Kommunes unge sportsmestre, og siger i den forbindelse:
- Jeg syntes, det er en stor ære at få lov til at deltage i et arrangement, hvor man bliver hyldet for det, man har talent for.
Landsholdsudtagelsen vidner for Thor Dalsgård om, at landsholdstræneren har set ham og anerkender hans talent. Om kærligheden til sporten siger Thor desuden:
- Volleyball betyder meget for mig, og jeg elsker alle timerne, jeg bruger i hallen og til fitness. I min fritid er jeg også hjælpetræner for Kids Volley i Frederiks, hvor jeg prøver at lære fra mig. Det føles godt at give noget videre til børnene, der ser meget op til min holdkammerat Marius Fjord Vestergaard og mig, fordi vi begge er hjælpetrænere og spiller på ungdomslandsholdet.
Tak til frivillige ildsjæle
Ung Sportsmester handler ikke kun om resultater, det handler også om fællesskaberne i foreningerne, de voksne, der bakker op, og frivillige der yder en kæmpe indsats. Det er fortællinger om børn og unge, der tør sætte sig mål – og nå dem.
Det var Viborg Kommune og Viborg Idrætsråd, der for 19. gang inviterede til hyldestshow tirsdag aften, og formand for kultur- og fritidsudvalget Mads Panny (A) brugte anledningen til også at takke de frivillige i foreningerne.
- Tusind tak for jeres ihærdige indsats i hverdagen. I gør det muligt for vores lokale unge at have ambitioner og forfølge deres drømme i trygge og inspirerende rammer.
Formanden for Viborg Idrætsråd, Preben Jensen, havde i sin tale også fokus på fællesskabet, hvor han blandt andet sagde:
- Foreningsidrætten er en fantastisk mekanisme, hvor legen og glæden kan udfolde sig i fællesskaber, der også rummer demokratisk læring. Den gensidige respekt er afgørende. Medlemmerne giver plads til at alle kan udfolde og udfordre sig. Idrætten er i sig selv et studie i demokrati – og ligeledes bliver foreningens samlede fællesskab en mulighedernes platform, hvor alle kan få ansvar og være med til at skabe de rammer, som det enkelte individ kan udfolde sig i. Det er her, frivillige ildsjæle bliver født.
Nøgleord
Kontakter
Mads Panny (A)Formand for Kultur- og Fritidsudvalget
Tlf:29 72 29 91mapi@viborg.dkMorten ErfurthSportschef, Viborg Idrætsråd
Tlf:86 62 55 33morten@viborgidraetsraad.dkBilleder




Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Flyruten til og fra Midtjylland er vigtig for vækst og udvikling20.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hurtig adgang til og fra hovedstaden er godt for væksten og livet i Midt- og Vestjylland. Det mener de to borgmestre fra Viborg og Herning Kommuner, der i dag klippede snor til den nye flyrute mellem Karup og København.
Send dit forslag nu: Hvem fortjener Arkitekturens Pris 2026?16.4.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommune inviterer borgere og virksomheder til at indstille en bygning, byrum og anlæg – nyt som nyrenoveret – til Arkitekturens Pris 2026. Fristen er 19. maj.
Viborg Kommune igen kåret som Skoleidrætskommune14.4.2026 20:08:58 CEST | Pressemeddelelse
Igen i 2026 kan Viborg Kommune kalde sig Skoleidrætskommune på baggrund af Dansk Skoleidræts årlige kortlægning.
Arven efter Royal Run lever videre: Nu tager seks løb over i Viborg13.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med faste ruter, træn-med-arrangementer og nye fællesskaber som powerwalk gør lokale kræfter det nemt for både nye og erfarne deltagere at komme i gang og være en del af bevægelsen.
Frivillige skal styrke ældres brug af teknologi i hverdagen9.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde mellem Viborg Kommune og Ældre Sagen skal gøre det lettere og mere trygt for ældre borgere at bruge velfærdsteknologi i dagligdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum