Organisationer: Formueskatten er en regning til dem, der skaber job og vækst
12.3.2026 06:10:00 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Formueskatten sender regningen til familieejede virksomheder, der har deres livsværk bundet i mursten, inventar og udstyr. Erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA advarer nu om konsekvenserne.

Formueskatten rammer ikke overfyldte pengetanke. Den rammer den familieejede installationsvirksomhed, der har investeret alt i varebiler, lærlinge og varmepumper. Den rammer hotellet ved kysten, hvor tre generationer har satset overskuddet på nye værelser og bæredygtig renovering. Og den rammer restauratøren, der har sin formue stående i et køkken – ikke i kontanter.
Nu går erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA sammen om en klar besked til politikerne: Formueskatten vil betyde mindre vækst og dermed mindre velfærd.
- Der er verden til forskel på at have 25 millioner kroner i likvide midler og at have dem bundet i en virksomhed, man har brugt et helt liv på at bygge op. Formueskatten skelner ikke, og det er et alvorligt problem. Når virksomhedsejere skal betale skat af deres formue hvert eneste år, er det penge, der går direkte fra nye investeringer, efteruddannelse af medarbejdere og udvikling af forretningen, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ, der organiserer virksomheder i det tekniske erhvervsliv.
- Vores branche er fuld af iværksættere og familieejede virksomheder, hvor hver eneste krone bliver geninvesteret i bedre oplevelser, nye koncepter og lokale arbejdspladser. En formueskat tvinger ejerne til at trække penge ud af driften for at betale en skat på værdier, der aldrig har været i deres lomme, siger Jeppe Møller-Herskind, adm. direktør i HORESTA.
Lokalsamfund betaler prisen
Konsekvenserne rækker langt ud over den enkelte virksomhedsejers privatøkonomi. Mange af de familieejede installationsvirksomheder, hoteller og kroer, der rammes, skaber afgørende arbejdspladser i deres lokalsamfund.
- Når en lokal restauratør eller hotelejer bliver tvunget til at sælge eller skære ned, fordi formueskatten kræver penge, der ikke er i kassen, kommer det til at koste job. Vi frygter desuden, at flere danske virksomheder ender på udenlandske hænder hos ejere, der hverken har den samme lokale forankring eller det samme langsigtede perspektiv, siger Jeppe Møller-Herskind, adm. direktør i HORESTA.
Danmark har brug for virksomheder, der tør investere og satse på grøn omstilling, digitalisering og nye forretningsmodeller. Formueskatten trækker i den stik modsatte retning.
- Vi har brug for, at der bliver investeret mere i Danmark. ikke mindre. Formueskatten straffer præcis den adfærd, vi har allermest brug for. Resultatet er ikke et mere retfærdigt samfund. Resultatet er færre arbejdspladser, mindre udvikling og et fattigere erhvervsliv – og dermed mindre velfærd, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine Ejdum KjølbergPresseansvarlig
Tlf:77411560kek@tekniq.dkHenrik MessmerKommunikationsdirektørHoresta
Tlf:40984186messmer@horesta.dkBilleder
Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Svendebrevet er en klar billet til job20.8.2026 09:27:01 CEST | Pressemeddelelse
Nyuddannede elektrikere og vvs’ere fylder mindre i ledighedskøen end andre nyuddannede. Det bekræfter behovet for dygtige faglærte, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Flertal af danskerne: Brug forsvarsmilliarder på danske arbejdspladser19.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
To ud af tre danskere ønsker, at de historiske investeringer i Forsvaret ikke kun styrker sikkerheden, men også skaber vækst og arbejdspladser i Danmark.
Nyt partnerskab skal styrke den mentale trivsel på jobbet18.8.2026 09:12:56 CEST | Pressemeddelelse
TEKNIQ, Blik- og Rørarbejderforbundet og Goodtalks indgår nyt samarbejde om øget fokus på den mentale trivsel på jobbet. Det skal være med til at skabe et bedre arbejdsmiljø i det tekniske erhvervsliv.
TEKNIQ: Danske hjem kan aflaste et presset elnet14.8.2026 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser, at husstandsbatterier og integrerede energiløsninger vinder frem, hvilket gør private hjem til aktive medspillere i et elnet, der er nået til bristepunktet.
Virksomheder ser talenter frem for plet på straffeattest30.7.2026 06:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Faglighed og det samlede match vejer tungere end fortidens fejl, når virksomhederne i det tekniske erhvervsliv ansætter. En ny medlemsundersøgelse fra TEKNIQ viser, at 55 procent af virksomhederne prioriterer den rette kandidat over en ren straffeattest.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



