Sygeplejersker på Covid-årsdag: Der er behov for, at beredskabet bliver styrket

I dag er det 6 år siden, Covid lukkede Danmark og lagde sundhedsvæsenet ned. Men hvad gør vi, hvis en ny pandemi, strømsvigt, cyberangreb eller noget helt fjerde rammer?

Det er der foruroligende mange, der ikke er forberedt på.

I en ny undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd svarer næsten tre ud af fem sygeplejersker, at de ikke føler sig tilstrækkeligt informeret om, hvad de skal gøre i en krisesituation. Og næsten hver femte ved ikke, om deres arbejdsplads har en beredskabsplan.

”Det skaber utryghed hos både sundhedspersonale og patienter. Undersøgelsen sætter en tyk streg under, at beredskabet i sundhedsvæsenet skal styrkes, og at sundhedspersonalet skal inddrages langt mere i beredskabet,” siger Dorthe Boe Danbjørg, der er forkvinde i Dansk Sygeplejeråd.

”Et beredskab virker kun, hvis alle ved, hvad de skal gøre. Derfor er det helt afgørende, at sundhedspersonalet kender og øver beredskabet. Det skal arbejdsgiveren sørge for. Og politikerne stille krav om,” understreger hun.

Nationale minimumskrav, tak!
Som det er i dag, er det op til den enkelte kommune eller region at vurdere, hvilke typer kriser, de skal forberede sig på. Det betyder, at både medarbejdere og patienter kan stå meget forskelligt i en krisesituation – alt efter hvor de arbejder og bor.

”Det er ikke rimeligt. Både sundhedspersonale og patienter fortjener, at arbejdspladsen er godt forberedt. Uanset hvor i landet, de befinder sig. Og uanset hvilken del af sundhedsvæsenet, det drejer sig om,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Derfor mener Dansk Sygeplejeråd, at der bør udarbejdes nationale minimumskrav til beredskabsplaner i sundhedsvæsenet, så der kommer en større ensartethed i beredskabet.

”Og så vi er sikre på, at medarbejderne kender til og øver beredskabet,” siger forkvinden.

Øvelser og nok sundhedspersonale
Dansk Sygeplejeråd har en række forslag til, hvad et nationalt minimumskrav kunne indeholde:

• Mindst én årlig øvelse i krisehåndtering.
• Krav til hvilke typer af kriser, beredskabsplanerne – som minimum – skal forholde sig til.
• En klar plan for, hvordan medarbejdere kender til og inddrages i arbejdspladsens beredskabsplan.
• Krav om at sikre adgang til kritisk udstyr og forsyninger. 
• En årlig vurdering af personaleressourcer og kompetencer i en krisesituation, herunder en plan for tilkaldelse af ekstra personale, omfordeling af opgaver, prioritering af patienter med videre.
  
  

Et sundt og sikkert samfund
Det sidste punkt kræver helt grundlæggende, at der er nok sundhedspersonale at trække på. For de danner fundamentet under et godt beredskab.

”Det er en fælles samfundsudfordring, som jeg håber, at den kommende regering vil være med til at løse,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

”Det er der brug for, hvis vi skal have et sundt og sikkert samfund. Og så hverken sundhedspersonale eller patienter skal frygte for en ny Covid-situation”.

Du kan finde hele undersøgelsen ’Sygeplejerskers oplevelser af kriseberedskabet’ lige HER.