21 grønne organisationer kræver natur- og biodiversitetslov
11.3.2026 07:04:00 CET | Danmarks Naturfredningsforening | Pressemeddelelse
Naturen bør have en lov, der - ligesom klimaloven - sætter mål for, hvor stor en andel af Danmarks land- og havareal, der skulle være beskyttet og strengt beskyttet natur, lyder det i fælles opråb fra 21 grønne organisationer.

Vi står i en global biodiversitetskrise, hvor vi mister arter i et tempo, der ikke tidligere er set i menneskets historie. Over 1.900 arter er truede og risikerer at forsvinde fra Danmark, og trods årtiers indsats er udviklingen endnu ikke vendt.
Hovedårsagen til naturens dårlige tilstand på land er, at naturen mangler plads, fordi vi anvender en for stor andel af landarealet til intensivt landbrug, skovbrug og øvrige menneskelige aktiviteter. I havet er naturen truet af bl.a. bundslæbende fiskeri, næringsstofudledning og mange andre aktiviteter, der ødelægger havets økosystemer. Der er konsensus blandt biodiversitetsforskere om, at løsningen er at afsætte plads til naturen, hvor den er effektivt beskyttet og forvaltet.
Den nuværende regering lovede en natur- og biodiversitetslov i sit regeringsgrundlag. En lov, der ligesom klimaloven, skulle sætte mål for, hvor stor en andel af Danmark land- og havareal, der skulle være beskyttet og strengt beskyttet natur. Men denne lov er desværre ikke kommet.
Derfor er 21 grønne organisationer nu gået sammen om et fælles opråb til politikerne om, at en biodiversitetslov fortsat er en afgørende vigtig opgave for en kommende regering:
Giv Naturen Lov - En biodiversitetslov. Vi ønsker en biodiversitetslov, som skal standse tabet af arter, sikre bedre beskyttelse af naturen og give den vilde natur mere plads.
Vi har derfor tre vigtige krav til biodiversitetsloven:
-
Loven skal sikre 30 % beskyttet natur på land og på havet. Beskyttet natur skal være naturområder, hvor naturen er reelt beskyttet mod trusler mod biodiversiteten. I beskyttet natur kan der fx ikke være intensivt landbrug, skovbrug og fiskeri med bundtrawl.
-
Loven skal sikre 10 % strengt beskyttet natur på land og på havet. Det vil sige, at en tredjedel af den beskyttede natur skal være strengt beskyttet. Strengt beskyttet natur skal være store sammenhængende naturområder, hvor vild natur genoprettes. Her har naturen førsteret over andre interesser, men med nye muligheder for fantastiske naturoplevelser.
-
Biodiversitetsrådet skal sikres i loven. Rådets opgaver skal være løbende at vurdere regeringens indsats og målopfyldelse.
Afsendere:
-
Danmarks Naturfredningsforening
-
WWF
-
Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmark
-
Verdens Skove
-
Rådet for grøn omstilling
-
Greenpeace
-
Vild med Vilje
-
Arternes Forening
-
Danmarks Vilde Natur
-
De unge biodiversitetsambassadører
-
FLOR
-
Plan Bi
-
Natur & Ungdom
-
Klimabevægelsen
-
Lepidopterologisk Forening
-
Dansk Pattedyrforening
-
Dansk Naturgræsning
-
Dansk Botanisk Forening
-
Biologiforbundet
-
Den grønne ungdomsbevægelse
-
Entomologisk Forening
Kontakter
Kasper Pihl MøllerTeamleder for presseDanmarks Naturfredningsforening
Tlf:26816228kpm@dn.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
DN roser lovforslag om sprøjteforbud, men vil forbyde al jordudbringning i sårbare områder4.11.2026 13:53:25 CET | Pressemeddelelse
Et nationalt sprøjteforbud rykker et skridt nærmere i dag, hvor høringsfristen for regeringens lovforslag udløber. Danmarks Naturfredningsforening kalder lovforslaget for et historisk fremskridt for beskyttelsen af danskernes drikkevand, men peger samtidig på behovet for blandt andet et forbud mod al jordudlægning i de sårbare grundvandsområder.
Ny måling: 7 ud af 10 ønsker omgående sprøjteforbud31.10.2026 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Høringsfristen for regeringens lovforslag om et nationalt sprøjteforbud udløber i næste uge. En ny måling viser, at syv ud af ti danskere er for et omgående sprøjteforbud i de områder, der er vigtige for beskyttelsen af drikkevandet, mens blot hver tiende er imod.
Efter stor stigning: DN opfordrer regeringen til at stoppe hamstring af pesticider30.10.2026 12:21:15 CET | Pressemeddelelse
Pesticidbelastningen steg i 2025 med cirka 33 procent, viser nye tal fra miljøstyrelsen. En væsentlig årsag er, at landbruget har hamstret PFAS-pesticider, inden forbuddet mod dem træder i kraft. Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at den kommende pesticidstrategi gør op med hamstring og lukker hullerne i kontrollen med pesticider.
DN efter kvoteaftale: Fuld kontrol med torskebifangst er nødvendig27.10.2026 16:20:15 CET | Pressemeddelelse
EU's fiskeriministre har besluttet at fastholde bifangstkvoterne for torsk i Østersøen, selvom forskerne anbefaler nulfangst. Danmarks Naturfredningsforening kræver nu, at miljøministeren sikrer fuldt dokumenteret fiskeri, så der kommer reel kontrol med, hvor mange torsk der fanges og smides ulovligt tilbage i havet.
Danmarks Naturfredningsforening: Glædelig nyhed at regeringen nu endegyldigt lukker minkerhvervet23.10.2026 06:07:53 CEST | Pressemeddelelse
Det en kæmpe sejr for både dyrene og naturen, at vi nu endelig får sat punktum, siger direktør for Danmarks Naturfredningsforening i Lars Midtiby.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum